• Hurtigindgange
  • Sagsdisciplin
    • §-nøgle § 1 - § 44
    • Q&A Om aktindsigtssagen

      Delafgørelser

      Det følger af offentlighedslovens § 36, stk. 2, at sager om aktindsigt skal afgøres snarest. Det er dermed understreget i offentlighedsloven, at sager om aktindsigt skal behandles med særlig hurtighed.

      Det betyder, at anmodninger om aktindsigt i ikke omfangsrige sager, som dels indeholder dokumenter, hvor retten til aktindsigt er utvivlsom, dels indeholder dokumenter, der kræver en nærmere gennemgang eller overvejelse, skal tilstræbes imødekommet i løbet af 1-2 arbejdsdage efter modtagelsen af aktindsigtsanmodningen i forhold til de dokumenter i sagen, der ikke giver anledning til tvivl. Herefter kan myndigheden vende tilbage med en afgørelse vedrørende de resterende dokumenter, der kræver en nærmere gennemgang eller overvejelse.

      Du skal derfor med andre ord være opmærksom på, at du i de nævnte situationer skal træffe en delafgørelse for så vidt angår de dokumenter, der uden videre vil kunne udleveres som led i aktindsigt, og således ikke lade hele sagens afgørelse afvente f.eks. vurderingen af en række bestemte dokumenter, som giver anledning til juridiske tvivlsspørgsmål eller lignende.

      Du kan læse mere om offentlighedslovens § 36, stk. 2 og 3, og frister i aktindsigtssager ved at trykke her.

      Sidst opdateret: 5. november 2013