• Hurtigindgange
  • Sagsdisciplin
    • §-nøgle § 1 - § 44
    • Q&A Om aktindsigtssagen

      Statsrådsprotokoller

      § 27. Retten til aktindsigt omfatter ikke:

      1) Statsrådsprotokoller.

      Denne regel finder anvendelse, hvis du kan svare JA til, at følgende betingelse er opfyldt:

      • Dokumentet er en "statsrådsprotokol".

      1. BESTEMMELSENS INDHOLD

      Bestemmelsen er begrundet i, at statsrådsprotokoller altid er blevet betragtet som hemmelige, således at regeringen kun med regentens samtykke kan meddele oplysninger om forhandlingerne i statsrådet.

      Statsrådet består af regenten, tronfølgeren, når han/hun er myndig, samt ministrene, jf. grundlovens § 17, stk. 1. Der afholdes i perioder møde i rådet hver onsdag, og det er i almindelighed under møderne i rådet, at regenten sammen med den pågældende minister underskriver de love, Folketinget har vedtaget. Herudover orienterer regeringen regenten om nye lovforslag, som regeringen agter at fremsætte for Folketinget.

      På grund af dokumentets særlige natur vil ekstrahering eller meroffentlighed sjældent være relevant.

      2. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

      Husk, at et dokument omfattet af OFL § 27, nr. 1-4, som afgives til udenforstående eller anvendes i en anden sammenhæng (sag) end den, hvor det er udarbejdet eller modtaget, ikke længere vil kunne undtages fra aktindsigt, hvis det må have stået myndigheden klart, at myndigheden i forbindelse med afgivelsen eller videreanvendelsen har opgivet det beskyttelseshensyn, der ligger bag undtagelsesbestemmelsen.

      3. EKSEMPEL TIL BEGRUNDELSE

      [eksempel]

      De har anmodet om aktindsigt i [en statsrådsprotokol].

      [X-myndigheden] kan i den anledning oplyse, at retten til aktindsigt ikke omfatter statsrådsprotokoller, jf. offentlighedslovens § 27, nr. 1. [X-myndigheden] har derfor undtaget dokumentet fra aktindsigt.

      [Ekstrahering]

      [Meroffentlighed]

      [/eksempel]

      Sidst opdateret: 25. november 2013