EU-dokumenter og internationale dokumenter

1. Q&A OM EU-DOKUMENTER

Q1: Hvordan er fremgangsmåden, når der anmodes om aktindsigt i et dokument, der hidrører fra en EU-institution?

En myndighed, der er i besiddelse af oplysninger eller dokumenter, der hidrører fra en EU-institution, skal rådføre sig med EU-institutionen om retten til aktindsigt, medmindre det er indlysende, at dokumentet skal eller ikke skal udleveres, jf. artikel 5 i forordning nr. 1049/2001.

Det kan eksempelvis være indlysende, at et dokument ikke skal udleveres, hvis den pågældende EU-institution har udtalt sig imod udlevering, eller hvis forordning nr. 1049/2001 som sådan fører til, at dokumentet ikke kan udleveres. I tilfælde af, at et dokument er omfattet af en intern tavshedspligtsforskrift i EU, vil det ligeledes være indlysende, at dokumentet ikke skal udleveres. Se nærmere herom nedenfor under Q3.

Udenrigsministeriet kan være behjælpelig med at etablere kontakt til den relevante EU-institution. EU-institutionens svar på en henvendelse om fortrolighed respekteres som udgangspunkt altid. Det er muligt at finde yderligere information vedrørende aktindsigt i EU-dokumenter på Udenrigsministeriets hjemmeside.

http://um.dk/da/politik-og-diplomati/eu/eu-og-dig/aktindsigt-i-eu/

Q2: Hvilke EU-sager eller dokumenter vil typisk være undtaget fra retten til aktindsigt?

EU-institutionerne vil almindeligvis afslå at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse vil skade de hensyn, der er oplistet i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001. Det gælder f.eks. dokumenter, hvis udbredelse vil være til skade for beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision, ligesom dokumenter, der vedrører en verserende sag vil være undtaget, hvis dets udbredelse er til alvorlig skade for beslutnings- og forhandlingsprocessen. Retspraksis bekræfter således, at f.eks. dokumenter, der indgår i verserende traktatbrudssøgsmål og statsstøttesager, er undtaget fra retten til aktindsigt.

Q3: Kan man undlade at rådføre sig med EU-institutionen, hvis et dokument er klassificeret som "fortroligt", "hemmeligt" el. lign?

Danske myndigheder må i almindelighed kunne gå ud fra, at når et dokument er omfattet af en tavshedspligtsforskrift i EU, så er det af hensyn til landets forhold til EU nødvendigt at undtage dokumentet fra aktindsigt i Danmark. Myndigheden bør dog rådføre sig med den pågældende EU-institution, hvis myndigheden er i tvivl om, hvorvidt en oplysning eller et dokument (fortsat) er fortroligt. Det kan f.eks. være relevant ved dokumenter, der hidrører fra ældre, herunder afsluttede, sager.

2. Q&A OM INTERNATIONALE DOKUMENTER

Q4: Hvordan er fremgangsmåden, når der anmodes om aktindsigt i et dokument, der hidrører fra en international organisation eller fra et fremmed land?

En myndighed bør, medmindre det er åbenbart, at oplysninger kan udleveres eller kan nægtes udleveret, indhente en udtalelse fra vedkommende internationale organisation eller fremmede land med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kan udleveres. Retten til aktindsigt kan begrænses i medfør af OFL § 32, stk. 1, men det forudsætter bl.a., at oplysningerne, som aktindsigten vedrører, ikke er gjort offentligt tilgængelige af den pågældende internationale organisation eller det pågældende fremmede land, eller at oplysningerne i øvrigt ikke er tilgængelige hos organisationen eller det andet land ved brug af almindelige regler om aktindsigt. Dette kan afklares ved at rette henvendelse til den pågældende organisation eller det pågældende land.

Også i disse tilfælde kan Udenrigsministeriet være behjælpelig med at etablere kontakt til organisationen eller det fremmede lands myndigheder.

Sidst opdateret: 27. november 2013