Q: Hvor hurtigt skal en anmodning om aktindsigt besvares?

En aktindsigtsanmodning skal som hovedregel afgøres snarest og - som noget nyt - senest syv arbejdsdage efter modtagelsen, jf. OFL § 36, stk. 2 og 3. Aktindsigtssager skal derfor behandles og afgøres så hurtigt som muligt. Hvis du ikke kan nå at færdigbehandle sagen inden for denne tidsramme, skal du sende et såkaldt fristbrev, hvori du redegør for, hvorfor sagen endnu ikke er færdigbehandlet, og hvornår du forventer, at dette vil ske.

Sidst opdateret: 6. november 2013