Tværministerielle arbejdsgrupper

Q1: Er adgangen til at nedsætte tværministerielle arbejdsgrupper som selvstændige myndigheder blevet begrænset med den nye offentlighedslov?

Nej. Det fremgår af forarbejderne (Offentlighedskommissionens betænkning, side 577 f.), at der fortsat skal være en forholdsvis fri adgang til at etablere særlige ad hoc-myndigheder, f.eks. tværministerielle arbejdsgrupper og lignende. Det skyldes, at samfundsudviklingen har medført et stigende behov for koordinerende funktioner i bl.a. centraladministrationen, herunder af tværministeriel karakter. Et sådant koordineret og tværministerielt samarbejde kan varetages ved nedsættelse af selvstændige arbejdsgrupper.

Q2: Efter hvilke kriterier vurderer man, om en tværministeriel arbejdsgruppe udgør en selvstændig myndighed?

Ved vurderingen af, om en tværministeriel arbejdsgruppe skal betragtes som en selvstændig forvaltningsmyndighed (eller en administrativ enhed inden for en anden myndighed), skal der bl.a. lægges vægt på følgende hovedkriterier: om arbejdsgruppen udelukkende består af repræsentanter fra den pågældende myndighed, eller om der indgår repræsentanter fra andre myndigheder, om arbejdsgruppen har en fast medlemskreds i den forstand, at der indgår repræsentanter fra myndigheder, der er fastlagt på forhånd, om arbejdsgruppens opgave er afgrænset såvel i tidsmæssig- som emnemæssig henseende, herunder om der eventuelt er udarbejdet et kommissorium for arbejdsgruppen, om opgaven er af en selvstændig karakter, og om arbejdsgruppen er undergivet andre myndigheders instruktionsbeføjelse, eller om arbejdsgruppen virker på mere selvstændigt grundlag.

Q3: Kan dokumenter, der udarbejdes af medlemmerne af en tværministeriel arbejdsgruppe, i alle tilfælde undtages som interne arbejdsdokumenter?

Nej. I det omfang en tværministeriel arbejdsgruppe betragtes som en selvstændig myndighed, har det den virkning, at dokumenter, som udarbejdes i arbejdsgruppen, og som alene udveksles mellem arbejdsgruppens medlemmer, betragtes som interne arbejdsdokumenter og derfor kan undtages fra aktindsigt i medfør af OFL § 23, stk. 1.

Derimod vil dokumenter, som er udarbejdet af andre end arbejdsgruppen, og dokumenter, som afgives til udenforstående, ikke kunne betragtes som interne arbejdsdokumenter. Det gælder f.eks. dokumenter, som arbejdsgruppen modtager fra andre myndigheder eller fra private.

Der kan i forhold til dokumenter udarbejdet af arbejdsgruppens medlemmer opstå spørgsmål om, i hvilken egenskab medlemmet har udarbejdet det pågældende dokument: Er det som arbejdsgruppemedlem (med den virkning, at dokumentet er internt) eller som ansat ved den pågældendes normale arbejdssted (med den virkning, at dokumentet ikke kan betragtes som internt). Vurderingen afhænger af, om den pågældende medarbejder ved dokumentets udarbejdelse er undergivet instruktion af ledelsen for den myndighed, der er medarbejderens normale ansættelsessted, således at dokumentet må siges at være afgivet på denne myndigheds vegne og ansvar, eller om dokumentet er blevet til som en del af arbejdet for den særlige myndighed, alene under instruktion af og ansvar over for denne myndigheds ledelse.

Q4: Vil dokumenter, der f.eks. udveksles mellem en tværministeriel arbejdsgruppe og et ministerium som led i ministerbetjening, kunne undtages fra aktindsigt efter ministerbetjeningsreglen i OFL § 24, stk. 1?

Ja. Udtrykket "et ministeriums departement" i lovens § 24, stk. 1, nr. 1, omfatter foruden de enkelte ministerielle departementer også de tværministerielle arbejdsgrupper, som udelukkende består af embedsfolk, og som i lyset af bl.a. ombudsmandens praksis betragtes som selvstændige myndigheder. De dokumenter, som en sådan arbejdsgruppe udveksler med ministerier, herunder også de ministerier, der ikke har udpeget medlemmer til arbejdsgruppen, vil derfor kunne være omfattet af lovens § 24, stk. 1, nr. 1.

Sidst opdateret: 27. november 2013