Når du modtager en aktindsigtsanmodning, skal du vurdere, om de oplysninger, der omfattes af anmodningen om aktindsigt, har karakter af miljøoplysninger i lovens forstand.
Miljøoplysningsbegrebet defineres i lovens § 3, der har følgende ordlyd:
Ved miljøoplysninger forstås alle oplysninger, som er i myndighedens besiddelse, eller som opbevares for den, som foreligger i skriftlig form, i billed- eller lydform, eller i elektronisk eller en hvilken som helst anden form, uanset hvornår oplysningerne er tilvejebragt, og som vedrører
1) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand, jord, landskaber og naturområder, herunder vådområder, kyst- og havområder, biologisk mangfoldighed og dennes enkelte bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer, og vekselvirkningen mellem disse elementer,
2) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, herunder radioaktivt affald, emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet, der påvirker eller kan påvirke de miljøelementer, som er nævnt i nr. 1,
3) foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger såsom politikker, lovgivning, planer, programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer, som er nævnt i nr. 1 og 2, og faktorer samt foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål at beskytte disse miljøelementer,
4) rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen,
5) rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsætninger, som er anvendt i forbindelse med de foranstaltninger og aktiviteter, som er nævnt i nr. 3, og
6) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det er relevant, forurening af fødekæden, menneskers levevilkår, kulturminder og bygningsværker, i det omfang de påvirkes af de enkelte miljøelementers tilstand, som er nævnt i nr. 1, eller via disse elementer af de i nr. 2 og 3 nævnte forhold.
Miljøoplysningslovens definition af miljøoplysninger er en næsten ordret gengivelse af den definition af begrebet, der er indeholdt i miljøoplysningsdirektivets artikel 2, stk. 1.
EU-Domstolen har flere gange taget stilling til fortolkningen af begrebet “miljøoplysninger”. Praksis fra EU-Domstolen viser, at der anlægges en meget bred forståelse af begrebet.
I dom i sagen C-321/96, Mecklenburg, udtalte EU-Domstolen bl.a., at “fællesskabslovgiver ikke [har] villet give en definition af begrebet ‘miljøoplysninger’, hvorved man risikerede at udelukke nogen som helst af de aktiviteter, som de offentlige myndigheder udøver”, og at begrebet “foranstaltninger” alene tjener til “at præcisere, at alle former for myndigheders virksomhed bør være blandt de akter, som er omfattet af direktivet” (præmis 20).
Det følger heraf, at det ikke har betydning, hvilken aktivitet den offentlige myndighed udøver, hvis aktiviteten kan påvirke miljøet. I praksis er f.eks. sekretariatsindstillinger (FOB 2009 9-4), kontrakter (MAD 2005.1679 og FOB 2018-4), dokumenter i lovgivningssager (FOB 2019-12), politiske debatoplæg (FOB 2018-2), ministres interne talepapirer (FOB 2017-20), notater om erstatningsansvar (MAD 2015.437) og ressortomlægninger (FOB 2014-27) blevet anset for omfattet af miljøoplysningsloven. Det er således ikke et krav, at alle de oplysninger, der anmodes om aktindsigt i, isoleret set indeholder information om miljøets tilstand el.lign.
Følgende sager og oplysninger er i ombudsmands- og nævnspraksis anset for omfattet af miljøoplysningsloven:
Sager om mulige ulovligt opførte småbyggerier (Planklagenævnets afgørelse af 12. april 2019 (sag 19/02734 og 19/03257)). Opførelse af to beboelsesejendomme med parkeringskælder (MAD 2019.17 ). Opførelse af havneanlæg, herunder budget for anlægsopgaven og havneområdet, en businesscase, worst case-beregninger, en grundlejekontrakt og kreditkontrakt med Kommunekredit (FOB 2018-4). Sag om byggehøjde (MAD 2015.162). Sag om mulige køb og nedrivning af ejendom (MAD 2016.202). Sager om lokalplaner, herunder tillæg til lokalplaner (MAD 2018.131 og MAD 2018.314) og notat om erstatningsansvar for byrådsmedlemmer i tilfælde af forkastelse af lokalplansforslag (MAD 2015.437). Sag om udkast til VVM-tilladelser (MAD 2017.33).
Ressortomlægning af Kystdirektoratet (FOB 2014-27). Politisk debatoplæg om fremtidens transportformer (FOB 2018-2). Ministers interne talepapir fra et borgermøde om kystbeskyttelse (FOB 2017-20). Anlæg af ny bydel – lovgivningssag (FOB 2019-12).
Trafikanalyser (MAD 2019.72). Notater om takstnedsættelse på Storebæltsforbindelsen (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. marts 2019, sag 18/07969). Bestyrelsesnotater og eksterne analyser om kapacitetsudvidelse af metro (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. maj 2019, sag 18/05250 ). Politisk debatoplæg om fremtidens transportformer (FOB 2018-2). Notat om strategi for håndtering af Togfonden 2017 (FOB 2019-21). Hovedstaden Letbane I/S’ bestyrelsesmødereferater og fakturaer fra COWI (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. februar 2020, sag 19-02993).
Åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen vedrørende Danmarks gennemførelse af EU-direktiv om luftkvalitet (FOB 2017-6).
Kompensation i forbindelse med vandforsyningsselskabs anlægsarbejde (MAD 2018.183). Notat om erstatningsansvar for byrådsmedlemmer i tilfælde af forkastelse af lokalplansforslag (MAD 2015.437). Notat udarbejdet af kommunens advokat om fordeling af omkostningen for oprensning og vedligeholdelse af drænsystem (MAD 2017.32).
Aftale mellem et datterselskab og en privat virksomhed omkøb af frøafrens, der blev anvendt som biobrændsel (FOB 2020-4). Vindkraftprojekt (MAD 2019.19). Evalueringsrapport af et geotermiprojekt (MAD 2015.448). Sager om vindmøller (Planklagenævnets afgørelse af 5. april 2019, sag 19/01280 , MAD 2016.204 og MAD 2015.481). Korrespondance om solceller (FOB 2019-8 og FOB 2019-20). Rapport om radioaktivt affald (FOB 2018-17). Auditrapporter om flere kulminer (MAD 2015.394). Kontrakter om biogas- og gyllesepareringsanlæg (MAD 2005.1679). Tømningsordning (MAD 2019.82). Sag om afslag på tilladelse til ændring af en drikkevandsboring til markvandsboring og påbud om sløjfning af eksisterende drikkevandsboring (MAD 2018.163). Bestyrelsesmødereferater, der bl.a. indeholder oplysninger om forsyningsselskabers fremtidige planer, projekter og strategier (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. januar 2020, sag 19/08469).
Forekomsten af stafylokokbakterien MRSA (FOB 2012-21, FOB 2014-8, U 2016.1526 H og MAD 2017.397). Databasen Vetstat, som indeholder information om anvendelse, ordinering og forbrug af receptpligtige lægemidler mv., var miljøoplysninger (FOB 2011 14-5).
Røggasaffald (FOB 2008.191). Rapport om radioaktivt affald (FOB 2018-17).
Oplysninger om kampfly var i et vist omfang omfattet af miljøoplysningsloven (Københavns Byrets dom af 23. marts 2018). Odder-videosekvenser og GPS-koordinater for placering af kameraet, der havde optaget sekvenserne (ombudsmandens udtalelse af 27. april 2017, sag nr. 17/01687). Oplysninger om markblokke (FOB 2011 11-2). Sag om kloakering (MAD 2015.485). Støj (MAD 2011.509). Sikkerhedsrapport vedr. Seveso-virksomhed (MAD 2015.3105). Recipientundersøgelser af tre vandløb (Ankestyrelsens udtalelse af 8.juli 2016, sagsnr. 2016 -27003).
Miljøoplysningsbegrebet er bredt, og som det fremgår ovenfor, indebærer selv en indirekte tilknytning til miljøet i mange tilfælde, at sagen skal afgøres efter miljøoplysningsloven. Samtidig viser praksis, at der er grænser for, hvor vidt miljøoplysningsbegrebet skal fortolkes.
I FOB 2020-1 gav et energiselskab en virksomhedsejer delvist afslag på aktindsigt i fakturaer fra energiselskabets underleverandører. Virksomhedsejeren ønskede indsigt i fakturaerne, da de udgjorde en del af grundlaget for den samlede regning, som han havde modtaget for tilslutningen af sine markbaserede solcelleanlæg til elnettet. Ombudsmanden fandt, at priserne i de underliggende udgiftsbilag fra energiselskabets leverandører ikke i sig selv udgjorde miljøoplysninger i medfør af bestemmelsen i miljøoplysningslovens § 3, nr. 3. Ombudsmanden fandt til gengæld, at etablering af anlæg til udnyttelse af vedvarende energi gennem opsætning af markbaserede solcelleanlæg med tilslutning til elnettet udgjorde en foranstaltning eller aktivitet, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer og faktorer, som nævnt i miljøoplysningslovens § 3, nr. 1 og 2, jf. § 3, nr. 3. Spørgsmålet var herefter, om der var en tilstrækkelig forbindelse mellem leverandørfakturaerne og etableringen af solcelleanlæggene til at anse de ønskede oplysninger for miljøoplysninger. Ombudsmanden fandt, at forbindelsen alene var af indirekte karakter, og at oplysningerne i leverandørfakturaerne derfor ikke vedrørte etableringen af solcelleanlæggene (foranstaltningen/aktiviteten) i miljøoplysningslovens forstand.
I FOB 2020-5 fandt ombudsmanden, at en sag om aktindsigt i besættelse af stillingen som sekretariatschef for Klimarådet ikke skulle afgøres efter miljøoplysningsloven. Ombudsmanden udtalte bl.a., at det ikke på forhånd kan udelukkes, at f.eks. en central organisatorisk foranstaltning eller aktivitet i forhold til Klimarådets virksomhed i visse tilfælde vil kunne anses for at påvirke miljøelementer i miljøoplysningslovens forstand. Ombudsmanden fandt imidlertid, at ansættelse af en sekretariatschef i første række er et spørgsmål af personalemæssig karakter, som ikke i sig selv kan siges at vedrøre forhold på miljøområdet, og at ansættelse af den ene kandidat frem for den anden kun på en ganske indirekte, teoretisk og hypotetisk måde vil kunne tænkes at få en miljømæssig effekt, der kan påvirke miljøelementer i miljøoplysningslovens § 3, nr. 3's forstand.
I FOB 2018-34 meddelte Københavns Kommunes Bevillingsnævn en borger delvist afslag på aktindsigt i to dokumenter, der indgik i en sag om fornyelse af en alkoholbevilling til et værtshus. Det drejede sig om en indstilling udarbejdet af Bevillingsnævnets sekretariat og Bevillingsnævnets afgørelse. Efter en samlet vurdering var det ombudsmandens opfattelse, at mest talte for, at oplysningerne i sagen ikke var omfattet af begrebet miljøoplysninger. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på en udtalelse fra EU-Kommissionen og på, at der i det konkrete tilfælde var tale om foranstaltninger, der ikke i sig selv vedrørte forhold på miljøområdet, og som kun indirekte kunne have miljømæssig effekt. Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere, at myndighederne ikke havde behandlet aktindsigtsanmodningen på grundlag af miljøoplysningsloven.
I udtalelse af 2. maj 2014, udt.nr. 9828, fandt ombudsmanden ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Finansministeriets afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende brev til Folketingets formand om Rigsrevisionens undersøgelse af solcellesagen ikke var truffet efter miljøoplysningsloven. Det indgik i ombudsmandens vurdering, at dokumenterne vedrørte oplysninger om principielle overvejelser om forholdet mellem regering og Folketing, herunder Rigsrevisionens rolle i undersøgelse af solcellesagen.
I MAD 2015.394 fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at auditrapporter om kulminer var omfattet af miljøoplysningsloven. Nævnet fandt dog, at oplysninger i rapporterne om ansattes fagforeningsmæssige tilhørsforhold og lignende faldt uden for miljøoplysningslovens anvendelsesområde.
Der kan endvidere nævnes følgende forhold, som efter praksis ikke omfattes af miljøoplysningsloven:
Tilbud afgivet i forbindelse med salg af aktier i DONG (FOB 2016-54). Udgifter til lønning og repræsentation (MAD 2018.72). Navne på dyrlæger, der havde udskrevet for meget penicillin (FOB 2007.315). Oplysninger om vandindtrængning i Metrotunnelen (MAD 2006.2010).
Et hyppigt forekommende spørgsmål i praksis er, om det forhold, at der i en given ”sag” er miljøoplysninger, betyder, at hele ”sagen” omfattes af miljøoplysningsloven.
Ombudsmanden har i en række udtalelser set på formålet med indsamlingen af oplysningerne og den sammenhæng, hvori de indgår, for at fastslå, om oplysningerne indirekte drejer sig om miljøet. I givet fald har ombudsmanden fundet, at alle oplysninger i sagen udgør miljøoplysninger.
Eksempelvis fandt ombudsmanden i FOB 2011 14-5, at alle oplysninger i et it-baseret register (Vetstat) udgjorde miljøoplysninger, da oplysningerne bl.a. havde til formål at beskytte miljøelementer og faktorer ved overvågning af medicinforbrug i landbruget, jf. lovens § 3, nr. 1 og 2. Ombudsmanden bemærkede, at da han måtte gå ud fra, at alle oplysninger i Vetstat blev behandlet med henblik på at opnå registerets formål, var alle oplysninger i registeret efter hans opfattelse miljøoplysninger.
Der findes dog også en række eksempler på, at enkelte oplysninger i en sag, som ellers udelukkende indeholder miljøoplysninger, falder uden for miljøoplysningslovens anvendelsesområde.
I MAD 2015.394 meddelte DONG en journalist afslag på aktindsigt i auditrapporter om flere kulminer med den begrundelse, at mange af oplysningerne ikke var miljøoplysninger. Journalisten påklagede afslaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som fandt, at oplysningerne om selve minerne var udtryk for miljøoplysninger, idet der er tale om administrative foranstaltninger og faktorer, som påvirker eller kan påvirke miljøet, dvs. miljøelementerne nævnt i § 3, nr. 1. Nævnet fandt dog, at oplysninger om ansattes fagforeningsmæssige tilhørsforhold og lignende faldt uden for miljøoplysningslovens anvendelsesområde.
I MAD 2018.72 anmodede en person et vandselskab om aktindsigt i selskabets udgifter til repræsentation, udlandsrejser, konferencer og lignende sammenkomster for bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere mv. afholdt i 2016. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at de oplysninger, som var omfattet af anmodningen, overvejende var af økonomisk karakter og derfor ikke omfattet af miljøoplysningsloven. Aktindsigt skulle derfor vurderes efter offentlighedsloven fra 2013.
I FOB 2020-1 fandt ombudsmanden, at selve etableringen af anlæg til udnyttelse af vedvarende energi gennem opsætning af markbaserede solcelleanlæg med tilslutning til elnettet udgjorde en foranstaltning eller aktivitet, som nævnt i miljøoplysningslovens § 3, nr. 3, men at der ikke var en tilstrækkelig forbindelse mellem leverandørfakturaerne og etableringen af solcelleanlæggene (foranstaltningen/aktiviteten) til, at oplysningerne i leverandørfakturaerne kunne siges at vedrøre etableringen af solcelleanlæggene i miljøoplysningslovens forstand.
Gennemse vores resuméer af relevant praksis fra ombudsmanden her.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende brugen af Aktindsigtshåndbogen.
Stil et spørgsmålHar du brug for yderligere rådgivning i forbindelse med en aktindsigtssag, kan du altid kontakte os.
Kontakt os