Begrebet ”emission” er ikke nærmere defineret i miljøoplysningsloven eller miljøoplysningsdirektivet, men antages at omfatte ikke blot faste, flydende eller luftformige udledninger, men tillige støj og vibrationer. Med emissionsoplysninger menes således udledninger af enhver art til vand, jord, luft og undergrund.
EU-Domstolen har afsagt to domme, henholdsvis sag C-442/14 og sag C-673/13P, som nærmere fastslår, hvad der skal forstås ved ”oplysninger om emissioner til miljøet”.
Det fremgår af de to domme, at begrebet ”emissioner til miljøet” ikke kun omfatter oplysninger om aktuelle faktiske emissioner, men også reelle og forudsigelige emissioner fra et produkt eller stof til miljøet i forbindelse med normal eller realistisk brug. Begrebet omfatter derimod ikke emissioner, som udelukkende er hypotetiske.
I sag C-442/14 er det i præmisserne 77-88 bl.a. anført, at både de emissioner, der faktisk frigøres til miljøet i forbindelse med anvendelsen af det omhandlede produkt eller stof, og de forudsigelige emissioner af dette produkt eller stof til miljøet i forbindelse med normal eller realistisk brug af det nævnte produkt eller stof, har karakter af ”oplysninger om emissioner til miljøet”. EU-Domstolen fandt, at en ”normal eller realistisk brug” i det konkrete tilfælde svarede til den brug, hvortil markedsføringsgodkendelsen af det omhandlede produkt er udstedt, og som gælder i det område, hvor produktet skal bruges.
Herudover fremgår det af præmisserne 86-89 og 96, at det ikke er afgørende, om oplysningerne hidrører fra studier foretaget helt eller delvis i felten eller fra laboratorie- eller translokationsstudier.
Det fremgår videre af sag C-673/13P, at ”emissioner til miljøet” skal fortolkes således, at det bl.a. dækker angivelser vedrørende det nævnte produkts eller stofs art, sammensætning, mængde samt tidspunktet og stedet for de faktiske eller forudsigelige emissioner under sådanne forhold, jf. præmis 79. Oplysninger, der gør det muligt for offentligheden at kontrollere, om vurderingen af faktiske og forudsigelige emissioner er korrekt, såvel som oplysninger vedrørende disse emissioners påvirkning af miljøet, skal ligeledes inkluderes i begrebet, jf. præmis 80.
I MAD 2016.300 fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at støjmålinger og støjberegninger for en prøvestation for vindmøller var omfattet af begrebet emissioner til miljøet. Statsforvaltningen fandt i udtalelse af 23. december 2016 (sagsnr. 2014-124909) ikke grundlag for at kritisere, at Svendborg Kommune fandt, at oplysninger om driftsdata fra to vindmøller indeholdende oplysninger om rotorhastighed, vindhastighed og produceret effekt ikke havde karakter af oplysninger om emissioner til miljøet.
FOB 2012-21: Ombudsmanden mente ikke, at oplysninger om forekomsten af en bakterie var emissionsoplysninger.
FOB 2017-28 omhandlede en journalist, der anmodede et universitet om aktindsigt i identiteten på seks landmænd, på hvis jorder der ifølge en rapport udarbejdet af universitetet var fundet zink og kobber i større mængder, og i identiteten på to smågriseproducenter, i hvis gylle der ifølge rapporten var konstateret zink og kobber. Efter ombudsmandens opfattelse var oplysningerne om de steder, hvor der var fundet zink og kobber i jorden og gyllen, “oplysninger om emissioner til miljøet”.
I FOB 2017-29 meddelte Miljø- og Fødevareministeriet afslag på aktindsigt i to dokumenter, der bl.a. omhandlede de forventede virkninger af forskellige elementer af den foreslåede kvælstofregulering i fødevare- og landbrugspakken. Ombudsmanden mente ikke, at han kunne tilsidesætte ministeriets vurdering af, at der ikke i de to dokumenter var oplysninger om reelle og forudsigelige emissioner, men at oplysningerne om de emissioner, der ville kunne ske som følge af fødevare- og landbrugspakken, skulle anses for at vedrøre ”hypotetiske emissioner”. Ombudsmanden lagde i den forbindelse også vægt på, at der i forlængelse af aftalen om fødevare- og landbrugspakken – herunder på tidspunktet for behandlingen af sagen om aktindsigt – var en række drøftelser med EU-Kommissionen, som efter det oplyste førte til ændringer i den samlede pakke. Efter de foreliggende oplysninger var der således stor usikkerhed om det endelige resultat af fødevare- og landbrugspakken og dermed også om de emissioner, der ville kunne komme til at ske som følge af pakken.