1985-offentlighedslovens § 10, nr. 4, handler om brevveksling, der skal bruges i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. Bestemmelsen er ikke begrænset til brevveksling med Kammeradvokaten eller andre juridisk sagkyndige. Også sagkyndige udtalelser om f.eks. tekniske, regnskabsmæssige og lægelige forhold vil kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen, så længe der er tale om konkret rådgivning til brug for vedkommende retssag.

I MAD 2015.448 fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at en teknisk evalueringsrapport af et geotermiprojekt kunne undtages efter 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 4. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt i afgørelse af 11. marts 2019 (sag 18/07974), at en rapport om international trafik på Storebælt ikke var omfattet af § 10, nr. 4, idet det ikke var sandsynliggjort, at den omhandlede analyse var indhentet med henblik på en evt. kommende retssag. Det forhold, at analysen kunne indgå i en retssag og bruges af parterne til at påvirke resultatet, kunne ikke føre til et andet resultat.

Udtrykket ”sagkyndige” omfatter i første række advokater, herunder Kammeradvokaten. Men bestemmelsen antages også at omfatte f.eks. konsulentfirmaer og universitetsansatte. Se f.eks. FOB 2020-8.

Udtalelser fra et ministerium vil normalt ikke kunne henføres under bestemmelsen, selv om udtalelsen ligger inden for ministeriets ansvarsområde og drejer sig om juridiske tvivlsspørgsmål i forbindelse med en retssag eller overvejelser om, hvorvidt en retssag bør føres. Der gælder dog undtagelser til dette. Udtalelser fra særligt etablerede sagkyndige organer som f.eks. Retslægerådet er omfattet af 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 4, ligesom udtalelser fra offentlige myndigheder, der har en særlig faglig ekspertise, kan være omfattet af bestemmelsen. Et eksempel på sidstnævnte er udtalelser fra Justitsministeriets Lovafdeling til andre ministerier om juridiske tvivlsspørgsmål og fra Moderniseringsstyrelsen om personaleretlige spørgsmål.

Med udtrykket retssager sigtes både til sager, der føres for de almindelige domstole, og voldgiftssager. Det er uden betydning, om der er tale om civile sager eller straffesager.

Det er også muligt at undtage oplysninger efter 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 4, i forbindelse med overvejelser om, hvorvidt retssag bør føres. Det vil sige, at enhver brevveksling om muligheden for en retssag vil være omfattet af bestemmelsen, uanset at sandsynligheden for et sagsanlæg må betegnes som ringe.

Det antages, at brevveksling med sagkyndige om juridiske tvivlsspørgsmål, der ikke har en direkte sammenhæng med et aktuelt eller eventuelt sagsanlæg, men hvor dette må underforstås som en nærliggende mulighed i forbindelse med den pågældende sag, vil kunne undtages fra aktindsigt med hjemmel i bestemmelsen. Dette har f.eks. praktisk betydning i forhold til offentlige myndigheders korrespondance med Kammeradvokaten om lovligheden af en bestemt administration mv.

I FOB 2020-8 klagede en fiskeriforening til ombudsmanden over, at Udenrigsministeriet efter bestemmelsen i 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 4, jf. miljøoplysningsloven, havde undtaget to notater, som Kammeradvokaten havde udarbejdet i en sag, som var opstået i kølvandet på en klage fra foreningen. Notaterne indeholdt rådgivning om forskellige juridiske tvivlsspørgsmål i forbindelse med undersøgelse af bl.a. administrative beslutninger truffet i forhold til en anden fiskeriforening. Udenrigsministeriet vurderede, at notaterne kunne undtages, da de handlede om juridiske tvivlsspørgsmål i en sag, hvor et sagsanlæg måtte anses for at være en nærliggende mulighed. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte Udenrigsministeriets vurdering. Ombudsmanden bemærkede, at det afgørende er, om et sagsanlæg må underforstås som en nærliggende mulighed, men ikke, om et eventuelt sagsanlæg må forventes at blive anlagt af netop den, som søger om aktindsigt. At notaterne var blevet oversendt til Folketinget i fortrolighed, medførte i øvrigt ikke, at dokumenterne ikke fortsat kunne undtages fra retten til aktindsigt efter bestemmelsen i 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 4. 

Fra praksis kan herudover henvises til MAD 2006.340, FOB 2014-37 og FOB 2016-46.

Det er en forudsætning for anvendelsen af 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 4, at vedkommende forvaltningsmyndighed er eller kan blive part eller biintervenient i rets- eller voldgiftssagen.

Det er ikke kun den sagkyndige udtalelse, der er omfattet af begrebet brevveksling. Også processkrifter og andre dokumenter, som myndighedens advokat sender til myndigheden, kan undtages fra aktindsigt. Det gælder, selvom dokumenterne har været fremlagt i retten eller i øvrigt er gjort tilgængelige for modparten i retssagen.

På samme måde er også skrivelser og dokumenter fra myndigheden til den sagkyndige omfattet af undtagelsen. Et internt dokument mister ikke sin interne karakter ved at blive udleveret til en sagkyndig, jf. UfR 1968.278 H.

Du skal være opmærksom på, at den aktindsigtssøgende heller ikke har krav på at få oplyst, hvilke dokumenter i sagen, der er stillet til Kammeradvokatens eller den sagkyndiges rådighed, til brug for dennes overvejelser.

Bestemmelsen antages dog ikke at kunne anvendes på modpartens processkrifter i retssagen.

1985-offentlighedslovens § 10, nr. 4, indeholder i øvrigt ikke nogen tidsmæssig begrænsning. Den omstændighed, at en retssag er afsluttet, eller myndighedens overvejelser er endt med, at der ikke skal føres sag, betyder altså ikke, at korrespondancen bliver undergivet aktindsigt, jf. FOB 1995.281, om den tilsvarende bestemmelse i forvaltningsloven.

Efter 1985-forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, omfatter retten til aktindsigt ikke myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om en retssag bør føres. 1985-forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, svarer således til indholdet af 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 4, og der henvises derfor til ovenstående beskrivelse heraf.

Fra praksis kan henvises til FOB 1995.81.

Du kan bruge denne skabelon, hvis du behandler en anmodning om aktindsigt i brevveksling med sagkyndige til brug i retssager, f.eks. korrespondance med Kammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul Schmith.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Gennemse vores resuméer af relevant praksis fra ombudsmanden her.