Aktindsigt trin for trin

Håndtering af aktindsigt

Folketingspolitikerreglen

Du kan give afslag på aktindsigt efter folketingspolitikerreglen, jf. offentlighedslovens § 27, nr. 2, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

  1. Dokumenterne er udarbejdet med henblik på udveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer.
  2. Udvekslingen er sket i forbindelse med "sager om lovgivning" eller "anden tilsvarende politisk proces".

Et dokument omfattet af offentlighedslovens § 27, nr. 1-4, som afgives til udenforstående eller anvendes i en anden sammenhæng (sag) end den, hvori det er udarbejdet eller modtaget, vil ikke længere kunne undtages fra aktindsigt, hvis det må have stået myndigheden klart, at myndigheden i forbindelse med afgivelsen eller videreanvendelsen har opgivet det beskyttelseshensyn, der ligger bag undtagelsesbestemmelsen.

Offentlighedslovens § 27, nr. 2, har følgende ordlyd:

 

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
§ 27

Retten til aktindsigt omfatter ikke:

[...]

2) Dokumenter, Dokumenter Lovens dokumentbegreb er teknologineutralt og meget bredt. Det omfatter ikke blot skrift på papir og såkaldte aktstykker (fotografier, billeder, kort, rids m.v.), men også materiale, der træder i stedet for skriftlige dokumenter og aktstykker, f.eks. lydbånd, film, videooptagelse m.v. Der henvises nærmere til tekstforklaringen til § 7, stk. 1. der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning Om lovgivning Udtrykket skal forstås i overensstemmelse med offentlighedslovens § 20. Omfattet er bl.a. drøftelser mellem en minister og de respektive regeringsordførere om, hvorvidt et lovindgreb skal gennemføres. Dokumenter, der udarbejdes og udveksles i forbindelse med møder mellem en minister og folketingsmedlemmer, herunder medlemmer af oppositionspartierne, om lovforslag vil også være omfattet af bestemmelsen. eller anden tilsvarende politisk proces. Anden tilsvarende politisk proces Herved sigtes til andre sager om politiske forhandlinger end sager om lovgivning. Dette omfatter sager, der kan vise sig at ende med et lovgivningsinitiativ, men hvor der på tidspunktet for behandlingen af aktindsigtsbegæringen ikke kan siges at foreligge et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist indhold. Også sager om politiske forhandlinger, der kan udmønte sig i andre former for generelle politiske initiativer end lovgivning, er omfattet.

[...]

Ombudsmandens udtalelser

Uddybende bemærkninger, praksis mv.

1. Dokumenter, der er udarbejdet med henblik på udveksling mellem ministre og Folketingsmedlemmer

Bestemmelsen tilsigter at beskytte det behov, som en minister har for i fortrolighed at udveksle synspunkter med folketingsmedlemmer – herunder ordførere for partierne – i forbindelse med f.eks. forberedelsen af et lovforslag. Bestemmelsen ligger således i forlængelse af ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24, stk. 1, da begge bestemmelser har til formål at beskytte den politiske proces.

Det er dokumenter udarbejdet af en forvaltningsmyndighed med henblik på udveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer i sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces, der er omfattet af bestemmelsen. Dokumenter, der i samme anledning sendes fra relevante ordførere til ministeren, er imidlertid også omfattet af bestemmelsen. Et (internt) dokument, der ikke er udarbejdet med henblik på udveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer i sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces, men som udleveres eller i øvrigt indgår i sådanne sager, kan ikke undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen. Se dog offentlighedslovens § 33, nr. 5 (generalklausulen).

Hvis et dokument ikke bliver anvendt (udvekslet), indebærer det ikke, at dokumentet herefter falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Afgørende er, om dokumentet er udarbejdet med henblik på udveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer i sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.

Bestemmelsen omfatter også den situation, hvor en embedsmand efter aftale med ministeren og som en praktisk foranstaltning sender dokumenter til et folketingsmedlem eller dennes sekretær.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

2. Sager om lovgivning

Sager om lovgivning omfatter bl.a. drøftelser mellem en minister og de respektive regeringsordførere om, hvorvidt et lovindgreb skal gennemføres. Dokumenter, der udarbejdes og udveksles i forbindelse med møder mellem en minister og folketingsmedlemmer, herunder medlemmer af oppositionspartierne, om lovforslag vil også være omfattet af bestemmelsen.

Som udgangspunkt kræves, at det lovgivningsprojekt, der f.eks. afholdes et møde om, er af et bestemt, relativt præcist angivet indhold særligt henset til hvilke emner, der søges reguleret. Udtrykket "sager om lovgivning" skal forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i offentlighedslovens § 20 (lovgivningssager).

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

3. Anden tilsvarende politisk proces

Med udtrykket anden tilsvarende politisk proces sigtes til andre sager om politiske forhandlinger end sager om lovgivning. Det omfatter sager, der kan vise sig at ende med et lovgivningsinitiativ, men hvor der på tidspunktet for behandlingen af aktindsigtsbegæringen ikke kan siges at foreligge et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist indhold. Også sager om politiske forhandlinger, der kan udmønte sig i andre former for generelle politiske initiativer end lovgivning, er omfattet.

Der skal være tale om et politisk projekt af et bestemt, relativt præcist angivet indhold. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at undtage dokumenter fra aktindsigt, når det politiske initiativ, der udveksles dokumenter om, er af en mere løs karakter.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med ministres drøftelser med folketingsmedlemmer af administrativ karakter, der ikke vedrører spørgsmålet om forberedelsen eller den videre udvikling af politiske initiativer eller lignende. Et eksempel herpå er det tilfælde, hvor en minister afholder et møde med folketingsmedlemmer for at orientere om en forvaltningsafgørelse, der er eller vil blive truffet af ministeren på baggrund af den gældende lovgivning.

Bestemmelsen kan heller ikke anvendes til at undtage dokumenter, der udveksles mellem ministre og Folketinget samt dets udvalg, f.eks. i forhold til interne dokumenter, der af en minister fremsendes til et folketingsudvalg i forbindelse med behandlingen af et lovforslag.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

4. Brevskabelon til folketingspolitikerreglen

Du kan bruge denne skabelon, hvis du behandler en anmodning om aktindsigt i dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Brevskabelon
Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
Del Aktindsigtshåndbogen
Tilmeld dig Aktindsigtshåndbogens nyhedsbrev
Tilmeld