Aktindsigt trin for trin

Håndtering af aktindsigt

Statsrådsprotokoller

Statsrådsprotokoller er ikke omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Et dokument omfattet af offentlighedslovens § 27, nr. 1-4, som afgives til udenforstående eller anvendes i en anden sammenhæng (sag) end den, hvori det er udarbejdet eller modtaget, vil ikke længere kunne undtages fra aktindsigt, hvis det må have stået myndigheden klart, at denne ved afgivelsen eller videreanvendelsen har opgivet det beskyttelseshensyn, der ligger bag undtagelsesbestemmelsen.

Offentlighedslovens § 27, nr. 1, har følgende ordlyd:

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
§ 27

Retten til aktindsigt omfatter ikke:

1) Statsrådsprotokoller Statsrådsprotokoller. Dokumenter, hvor statsrådets forhandlinger er beskrevet og resultater fremgår. .

[...]

Ombudsmandens udtalelser

Uddybende bemærkninger, praksis mv.

1. Bestemmelsens anvendelsesområde

Bestemmelsen er begrundet i, at statsrådsprotokoller altid er blevet betragtet som hemmelige, så regeringen kun kan oplyse om forhandlingerne i statsrådet med regentens samtykke.

Statsrådet består af regenten, tronfølgeren, når han/hun er myndig, samt ministrene, jf. grundlovens § 17, stk. 1. Der afholdes i perioder møde i rådet hver onsdag, og det er i almindelighed under møderne i rådet, at regenten sammen med den pågældende minister underskriver de love, Folketinget har vedtaget. Herudover orienterer regeringen regenten om nye lovforslag, som regeringen agter at fremsætte for Folketinget.

På grund af dokumentets særlige natur vil ekstrahering eller meroffentlighed sjældent være relevant.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

2. Forvaltningslovens regler om statsrådsprotokoller

Forvaltningslovens § 14, nr. 1, svarer til indholdet offentlighedslovens § 27, nr. 1.

Der henvises således til ovenstående vedrørende offentlighedslovens § 27, nr. 1.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

3. Brevskabelon til statsrådsprotokoller

Du kan bruge denne skabelon, hvis der er bedt om aktindsigt i en statsrådsprotokol.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Brevskabelon
Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
Del Aktindsigtshåndbogen
Tilmeld dig Aktindsigtshåndbogens nyhedsbrev
Tilmeld