Aktindsigt trin for trin

Håndtering af aktindsigt

Forskeres og kunstneres originale idéer m.v.

Bestemmelsen har bl.a. til formål at beskytte den enkelte forskers og kunstners (fremtidige) karriere ved, at konkurrerende forskere og kunstnere forhindres i at tilegne sig en original idé. Bestemmelsen har endvidere til formål at beskytte den enkelte forskers og kunstners faglige anseelse, som ellers kunne lide skade ved offentliggørelse af et foreløbigt forskningsprojekt eller et foreløbigt kunstnerisk produkt.

Du kan meddele afslag på aktindsigt i oplysninger, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 4, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

  1. Oplysningerne omhandler forskeres og kunstneres originale idéer (1. led) eller foreløbige forskningsresultater og manuskripter (2. led), jf. pkt. 1 og 2 nedenfor.
  2. Det er efter en konkret vurdering nødvendigt for at beskytte væsentlige hensyn til oplysninger om disse forhold, at der ikke gives aktindsigt, jf. pkt. 3 nedenfor.

Husk, at hvis kun en del af et dokumentets oplysninger undtages efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 4, så skal den pågældende som udgangspunkt gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, jf. offentlighedslovens § 34.

Offentlighedslovens § 33, nr. 4, har følgende ordlyd:

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
§ 33

Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn Nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn Der kræves en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om væsentlige hensyn tilsiger, at det er nødvendigt, at den pågældende oplysning hemmeligholdes. til:

[...]

4) Forskeres og kunstneres originale idéer Originale idéer Omfatter bl.a. de tilfælde, hvor en kendt problemstilling underkastes en undersøgelse ved anvendelse af en ny original metode, og de tilfælde hvor en kendt metode benyttes overfor en ny og original problemstilling. samt foreløbige Foreløbige Endelige forskningsresultater og manuskripter kan ikke undtages efter bestemmelsen. Har et endeligt forskningsresultat eller manuskript kommerciel betydning, kan § 30, nr. 2, være relevant at overveje. forskningsresultater og manuskripter.

[...]

Ombudsmandens udtalelser

Uddybende bemærkninger, praksis mv.

1. Forskeres og kunstneres originale idéer (1. led)

Ved forskeres og kunstneres originale idéer forstås idéer, der hidrører fra den pågældende forsker eller kunstner.

Bestemmelsen angår bl.a. de tilfælde, hvor en kendt problemstilling underkastes en undersøgelse ved anvendelse af en ny original metode og de tilfælde, hvor en kendt metode benyttes overfor en ny og original problemstilling. Den originale idé kan således bestå i fremdragelsen af et hidtil ubenyttet kildemateriale i en offentlig samling eller indsamling af originalt datamateriale.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

2. Foreløbige forskningsresultater og manuskripter (2. led)

Der kan efter bestemmelsen alene undtages foreløbige forskningsresultater og manuskripter. Resultater eller manuskripter, der foreligger i endelig form, er ikke omfattet af bestemmelsen. Disse kan dog, hvis de har kommerciel betydning, efter omstændighederne undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Du må foretage en konkret vurdering af, om der er tale om et foreløbigt forskningsresultat eller manuskript. Det forhold, at et forskningsprojekt er indleveret til et fagtidsskrift med henblik på senere eventuel optagelse, indebærer ikke i sig selv, at der er tale et endeligt projekt. Det vil ofte være naturligt, at myndigheden indhenter en udtalelse fra forskeren eller kunstneren for at få belyst, om forskningsresultatet eller manuskriptet har en foreløbig karakter.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

3. Væsentlige hensyn

Både 1. og 2. led i OFL § 33, nr. 4, forudsætter, at du foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om væsentlige hensyn tilsiger, at det er nødvendigt, at den pågældende oplysning hemmeligholdes.

Aktindsigt kan (i almindelighed) kun afslås i det tilfælde, hvor du finder, at der er nærliggende fare for, at de nævnte interesser i lovens § 33, nr. 4, vil lide skade af betydning. I de tilfælde, hvor der foreligger en original idé, et foreløbigt forskningsresultat eller et foreløbigt manuskript, antages der dog at være en formodning for, at indsigt i oplysningerne vil indebære nærliggende fare for, at de pågældende interesser vil lide skade.

Det vil ofte være naturligt, at myndigheden indhenter en udtalelse fra den pågældende forsker eller kunstner for at få belyst, om forskningsresultatet eller manuskriptet har en foreløbig karakter. Hvis der i udtalelsen gives udtryk for, at der er tale om et foreløbigt produkt, vil der være en formodning for, at aktindsigt vil indebære en nærliggende fare for, at de pågældende interesser vil lide skade.

Der skal ved den konkrete afvejning i offentlighedslovens § 33 ikke tages hensyn til aktindsigtsansøgerens individuelle interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

4. Forvaltningslovens regler om forskeres og kunstneres originale idéer m.v.

Det følger af forvaltningslovens § 15 b, nr. 4, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til at varetage sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter.

Bortset fra, at det efter offentlighedslovens § 33, nr. 4, kræves, at det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn, mens forvaltningslovens § 15 b, nr. 4, kræver, at der er tale afgørende hensyn, har bestemmelserne samme anvendelsesområde

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

5. Brevskabelon til forskeres og kunstneres originale idéer m.v.

Du kan bruge denne skabelon, hvis der f.eks. er bedt om aktindsigt i forskningsmateriale.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Brevskabelon
Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
Del Aktindsigtshåndbogen
Tilmeld dig Aktindsigtshåndbogens nyhedsbrev
Tilmeld