Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis der foreligger et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist angivet indhold, særlig i henseende til, hvilke emner der søges reguleret. En lovgivningssag vedrører overvejelser om og udfærdigelse af udkast til lovgivning, herunder notater mv. til brug for overvejelser om lovens udformning. En sag falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, hvis det er ganske usikkert, om den pågældende sag vil munde ud i, at der udarbejdes et lovforslag. Det er dog ikke en betingelse, at et lovforslag kan forventes fremsat inden for nær fremtid.

I FOB 2019-12 var ombudsmanden enig med Statsministeriet i, at projektet om anlæg af den kunstige ø Lynetteholmen var en lovgivningssag, og dermed var en række dokumenter undtaget fra aktindsigt efter miljøoplysningsloven. Ombudsmandsmanden lagde særligt vægt på, at der var tale om et projekt med et specifikt og afgrænset indhold, idet det overordnede formål var at anlægge en ny bydel i København, og at realiseringen af projektet hvilede på en forudsætning om, at der blev fremsat (og vedtaget) en række forslag til anlægslove og en lov om etablering af selskabet Lynetteholmen I/S. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at lovforslag ikke kunne forventes fremsat inden for nær tid, men efter det oplyste tidligst om ca. to år (når VVM-undersøgelsen af anlæg af Lynetteholmen foreligger).

Bestemmelsen omfatter sager om udarbejdelse af ny lovgivning, herunder ny bevillingslov, samt konkrete bevillingssager (aktstykker), der forelægges for Folketingets Finansudvalg. Derimod omfatter bestemmelsen ikke sager om fortolkning af allerede gældende lovgivning, sager om udarbejdelse af administrative forskrifter eller sager om vedtagelse af EU-retsakter (forordninger, direktiver mv.). Sager om gennemførelse af EU-direktiver ved lov er dog omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter ikke sager om ændringslovforslag til allerede fremsatte lovforslag, idet sådanne ændringsforslag er undergivet aktindsigt fra tidspunktet, hvor de er kommet frem til det pågældende Folketingsudvalg (og ikke først på tidspunktet for fremsættelse for Folketinget).

Når du har konstateret, at der foreligger en lovgivningssag i bestemmelsens forstand, opstår spørgsmålet om, hvilke dokumenter der indgår i (eller kan henregnes til) lovgivningssagen.

Det afgørende for anvendelsen af 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, 3. pkt., er ikke på hvilken sag, et dokument er journaliseret, men om dokumentet rent faktisk kan henregnes til en lovgivningssag.

Afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt et dokument indgår i en lovgivningssag efter 1985-offentlighedsloven, er i almindelighed, om det pågældende dokument er tilvejebragt med henblik på det aktuelle lovgivningsprojekt, jf. FOB 1991.47, betænkning nr. 1510/2009, side 459, og FOB 2019-12. Dette adskiller sig fra 2013-offentlighedsloven, hvor dokumenter der ikke er tilvejebragt i forbindelse med lovgivningssagen, også kan undtages efter 2013-offentlighedslovens § 20, hvis dokumenterne kan henregnes til lovgivningssagen, jf. Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, side 351 f.

I FOB 2019-12 indgik et mindre antal dokumenter i form af bl.a. interne e-mails og materiale til brug for et møde i regeringens koordinationsudvalg samt materiale til brug for et møde med Københavns Kommunes overborgmester i en lovgivningssag vedrørende etablering af en ny bydel i København. Ombudsmanden fandt på den baggrund, at dokumenterne – således som det er forudsat ved anvendelsen af 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, 3. pkt. – måtte anses for tilvejebragt til brug for lovgivningssagen og ikke i en anden sammenhæng.

Er der tale om et lovgivningsprojekt, der er henlagt til et lovforberedende udvalg, vil alt udvalgets materiale være undtaget fra aktindsigt efter 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, 3. pkt.

Bestemmelsen hjemler alene en tidsbegrænset undtagelse fra adgangen til aktindsigt. Efter det tidspunkt, hvor et lovforslag måtte være fremsat for Folketinget, vil der være adgang til aktindsigt i sagens dokumenter efter lovens almindelige regler. Særligt med hensyn til bevillingssager, der forelægges for Folketingets Finansudvalg, skal du være opmærksom på, at loven finder anvendelse, allerede når bevillingsansøgningen er forelagt for finansudvalget, og ikke først fra tidspunktet for fremsættelsen af de bevillingslovforslag, hvori den pågældende bevillingssag indgår.

I tilfælde, hvor overvejelserne om et eventuelt lovgivningsinitiativ ikke giver anledning til fremsættelse af lovforslag, indebærer bestemmelsen en (varig) udelukkelse af adgangen til aktindsigt i den pågældende lovgivningssag.

Du skal være opmærksom på, at selvom alle dokumenter og oplysninger i en lovgivningssag er undtaget fra aktindsigt efter 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, 3. pkt., så vil det som følge af princippet om meroffentlighed i 1985-offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., i praksis kunne gives meraktindsigt.

Du bør i almindelighed give meraktindsigt i lovudkastet og de interne faglige vurderinger i endelig form, der måtte indgå i lovgivningssagen, når det pågældende lovudkast sendes i ekstern høring og offentliggøres på Høringsportalen.

Når et lovforslag er fremsat for Folketinget, vil der være adgang til aktindsigt i lovgivningssagens dokumenter og oplysninger efter offentlighedslovens almindelige regler. Du skal være opmærksom på, interne arbejdsdokumenter og brevveksling mellem ministerier om lovgivning, herunder bevillingslove, kan undtages fra aktindsigt efter 1985-offentlighedslovens §§ 7 og 10, nr. 2.

Det er dog et krav, at du ekstraherer oplysninger efter 1985-offentlighedslovens § 11 fra disse dokumenter.

Du skal endvidere være opmærksom på, at der i 2013-offentlighedslovens § 29 er en bestemmelse om ekstrahering, som er mere vidtrækkende end 1985-offentlighedslovens § 11, idet den under visse betingelser giver ret til aktindsigt i oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form. Som følge af princippet om, at afgørelser om aktindsigt skal afgøres efter det for den aktindsigtssøgende materielt mest gunstige retsgrundlag, skal der foretages ekstrahering efter 2013-offentlighedslovens § 29. Hvis du vil læse mere om 2013-offentlighedsloven, så tryk her.

Anmodninger om aktindsigt i sager om lovgivning, herunder høring i forbindelse med lovgivning, skal afgøres af den myndighed, der modtager en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. miljøoplysningsdirektivets artikel 3, stk. 1, samt Ankestyrelsens udtalelse af 22. februar 2019 (j.nr. 19-3758 ). 

Dette adskiller sig fra 2013-offentlighedsloven, hvor anmodninger om aktindsigt i sager om lovgivning afgøres af det ministerium, under hvis område sagen hører.

Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i forvaltningsloven, som undtager lovgivningssager fra partsaktindsigt. Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt finder imidlertid kun anvendelse for parter i afgørelsessager, og reglerne kan dermed ikke anvendes til at opnå aktindsigt i lovgivningssager.

Du kan bruge denne skabelon, hvis du modtager en anmodning om aktindsigt i en lovgivningssag.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Gennemse vores resuméer af relevant praksis fra ombudsmanden her.