Retten til aktindsigt omfatter ikke sager inden for strafferetsplejen, jf. OFL § 19, stk. 1. Med begrebet "sager inden for strafferetsplejen" forstås alle sager vedrørende gennemførelse af strafferetlige retsfølger, herunder også de sager, der efter særlig hjemmel behandles af andre forvaltningsmyndigheder end politi og anklagemyndighed.

Begrebet ”sager inden for strafferetsplejen” skal fortolkes bredt. Omfattet af bestemmelsen er således bl.a.

• sager vedrørende politiets efterforskning af lovovertrædelser og anklagemyndighedens udøvelse af funktioner i forbindelse med en straffesags behandling ved domstolene;
• sager i forbindelse med fuldbyrdelse af straffedomme, herunder sager om prøveløsladelse, udsættelse af strafafsoning, udgangstilladelse, ikendelse af disciplinærstraffe mv.;
• sager om udlevering af lovovertrædere; sager om anvendelse af disciplinærmidler inden for forsvaret og civilforsvaret;
• sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, som behandles administrativt i henhold til retsplejelovens regler herom, samt
• sager om opløsning af foreninger.

Undtagelsen i offentlighedslovens § 19, stk. 1, gælder ikke kun for politi og anklagemyndighed, men også for sager hos andre forvaltningsmyndigheder. Det gælder for det første de tilfælde, hvor forvaltningsmyndigheder som f.eks. SKAT og Arbejdstilsynet kan afslutte sager med bødeforlæg. Det gælder også, hvor forvaltningsmyndigheder, f.eks. tilsynsmyndigheder, overgiver en sag til politiet til strafferetlig efterforskning. I det tilfælde er sagerne omfattet af lovens almindelige regler om aktindsigt, indtil det tidspunkt der træffes beslutning om at indgive politianmeldelse. Herefter bliver sagen til en straffesag i offentlighedslovens forstand – både hos forvaltningsmyndigheden og hos politiet. I tilfælde, hvor politi eller anklagemyndighed indhenter en udtalelse hos en anden myndighed til brug for straffesagens behandling, er høringssagen ligeledes undtaget fra aktindsigt hos begge myndigheder.

Uden for bestemmelsens anvendelsesområde falder sager om disciplinærforfølgning og generelle sager inden for strafferettens område.

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 19, stk. 1, omfatter både sager vedrørende enkeltpersoner og juridiske personer som for eksempel aktie- og anpartsselskaber.

Når du vurderer, at der ikke kan gives aktindsigt i en sag efter offentlighedslovens § 19, stk. 1, betyder det, at hele sagen – det vil sige samtlige sagens dokumenter og oplysninger – er undtaget fra aktindsigt. Dette gælder, selvom der er dokumenter eller oplysninger i sagen, som ville kunne have været undergivet aktindsigt, hvis de havde foreligget i en anden sammenhæng.

Offentlighedslovens § 19, stk. 1, gælder som nævnt bl.a. de sager, hvor en anden forvaltningsmyndighed end politiet efterforsker et forhold og derefter overgiver sagen til politiet. Det kan for eksempel gælde myndigheder, der foretager politianmeldelser som led i udøvelsen af kontrolopgaver. Sådanne sager vil være omfattet af lovens almindelige regler om aktindsigt indtil det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om, at sagen skal overgives til politiet. Efter dette tidspunkt skifter sagen karakter og bliver en sag inden for strafferetsplejen også hos den pågældende forvaltningsmyndighed. Fra praksis kan der henvises til ombudsmandens udtalelser om ulovlig dykning og overtrædelse af lægeloven.

Bestemmelsen gælder desuden i det tilfælde, hvor politiet eller anklagemyndigheden indhenter en udtalelse hos en anden forvaltningsmyndighed til brug for en straffesags behandling. Den høringssag, som i dette tilfælde vil blive oprettet, vil være undtaget fra aktindsigt efter lovens § 19, stk. 1. Det gælder både sagen hos politiet eller anklagemyndigheden og sagen hos den forvaltningsmyndighed, som har afgivet udtalelsen.

I det tilfælde, hvor offentlig påtale kun kan iværksættes på begæring af den pågældende offentlige myndighed, er den del af sagen, der angår dette spørgsmål om påtale, også undtaget efter lovens § 19, stk. 1, selvom sagen endnu ikke er overgivet til politiet. Det samme gælder i sager, hvor myndigheden selv kan rejse offentlig påtale, men det er så et krav, at myndigheden faktisk tager skridt hertil.

Når forvaltningsmyndigheden har truffet beslutning om, at sagen skal overgives til politiet, er sagen en straffesag i offentlighedslovens forstand og kan altså undtages fra aktindsigt efter lovens § 19, stk. 1.

De dokumenter, der er indeholdt i straffesagen, er undtaget fra aktindsigt efter lovens § 19, stk. 1, både hos politiet og hos den forvaltningsmyndighed, som oprindeligt havde dokumenterne. Findes der dokumenter hos forvaltningsmyndigheden, som ikke er overgivet til politiet, fordi de ikke anses for at have betydning for straffesagen, vil disse dokumenter fortsat være omfattet af offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt (og betragtes altså ikke som en del af straffesagen). Du skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at retten til indsigt kan begrænses, når hensynene nævnt i offentlighedslovens §§ 31-33 gør sig gældende.

Hvis forvaltningsmyndigheden efter at have sendt sagens dokumenter til politiet selv anvender de pågældende dokumenter i en anden sammenhæng, f.eks. i forbindelse med en fortsat tilsynssag, vil der være adgang til aktindsigt i denne (tilsyns)sag efter lovens almindelige regler.

Hvis akterne fra en straffesag udlånes til en anden myndighed til brug for denne myndigheds sagsbehandling i en ikke-straffesag, vil de udlånte dokumenter ikke længere kunne undtages fra retten til aktindsigt efter lovens § 19, stk. 1.

Ifølge offentlighedslovens § 19, stk. 2, kan der i overensstemmelse med lovens almindelige regler gives aktindsigt i bødeforelæg, som er vedtaget af en juridisk person såsom aktie- og anpartsselskaber, men derimod ikke fysiske personer og enkeltmandsejede virksomheder. Bestemmelsen gælder kun bødeforelæg, som er udstedt af almindelige forvaltningsmyndigheder på f.eks. arbejdsmiljøområdet, fødevareområdet eller miljøområdet.

Retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 19, stk. 2, gælder først fra det tidspunkt, hvor den juridiske person har vedtaget bødeforelægget. Bestemmelsen omfatter alene aktindsigt i bødeforelægget og ikke i sagens øvrige dokumenter.

Offentlighedslovens øvrige regler kan begrænse adgangen til indsigt i et vedtaget bødeforlæg. Eksempelvis vil offentlighedslovens § 30, nr. 1, indebære, at retten til aktindsigt i et bødeforelæg ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Tilsvarende begrænser offentlighedslovens § 33, nr. 1, adgangen til indsigt i bødeforelæg, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning. Særlige regler om tavshedspligt såsom skatteforvaltningslovens § 17 begrænser adgangen til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 35.

Bestemmelsen gælder ikke for bødeforelæg, som er udstedt af politiet eller anklagemyndigheden, jf. offentlighedslovens § 19, stk. 3. Det betyder dog ikke, at der ikke kan gives aktindsigt i sådanne bødeforelæg. Det skal bare ske efter retsplejelovens § 41 g, hvorefter der er adgang til aktindsigt i bødeforelæg vedtaget af juridiske personer hos politi og anklagemyndighed i samme omfang som hos andre myndigheder. Du skal i disse tilfælde derfor videresende aktindsigtsanmodningen til vedkommende politikreds mv., der herefter træffer afgørelse i aktindsigtssagen.

Du skal være opmærksom på, at selvom alle dokumenter og oplysninger i sager inden for strafferetsplejen er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 19, stk. 1, så er det fremhævet i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 19, at der som følge af reglen om meroffentlighed i lovens § 14, stk. 2, i praksis vil kunne gives en vis begrænset aktindsigt i sager om strafferetlig forfølgning af juridiske personer. Det kan for eksempel være oplysninger om en juridisk persons identitet, og hvilken lovovertrædelse sagen angår.

Der gælder en næsten tilsvarende undtagelsesbestemmelse i forvaltningslovens § 11, stk. 1, hvorefter den, der er part i en straffesag, som udgangspunkt ikke har ret til aktindsigt i sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser.

Reglen modificeres dog af forvaltningslovens § 18. Herefter kan en part i en straffesag forlange at blive gjort bekendt med en sags dokumenter, når sagen er afgjort, i det omfang, dette er rimeligt begrundet af hensyn til varetagelse af den pågældendes interesser, og hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre ikke taler herimod. Adgangen til aktindsigt i en afgjort straffesag gælder dog ikke for dokumenter hos politiet og anklagemyndigheden, som i stedet er omfattet af retsplejelovens regler.

Aktindsigt i straffesager hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene er reguleret i retsplejeloven. Retsplejelovens kapitel 3 a regulerer offentlighedens adgang til aktindsigt i retssager, mens reglerne i §§ 729 a-729 d regulerer forsvarerens og den sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt i retssager.

Hvis du undtager en dom fra aktindsigt efter OFL § 19, stk. 1, skal du huske at vejlede om muligheden for at søge om aktindsigt i dommen hos domstolene, jf. FOB 2009-17-2.

Du kan bruge denne skabelon, hvis du modtager en anmodning om aktindsigt i en straffesag.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Se alle relevante udtalelser om dette emne.