Vær opmærksom på, at begrebet "dokumenter" er meget bredt og ikke blot omfatter skrift på papir, mails, sms-beskeder og såkaldte aktstykker (fotografier, billeder, kort, rids m.v.), men også materiale, der træder i stedet for skriftlige dokumenter og aktstykker, f.eks. lydbånd, film, videooptagelser m.v.
Lovens dokumentbegreb er teknologineutralt. Materiale, der lagres på nye informationsbærere eller i nye former, er derfor omfattet af dokumentbegrebet, i det omfang, materialet kan sidestilles med egentlige skriftlige dokumenter og aktstykker.
Som eksempler på tilfælde, hvor der ikke er tale om dokumenter i lovens forstand, kan nævnes formløse noteringer, som en offentligt ansat nedfælder på f.eks. gule ”post-it”-etiketter og lignende løse lapper – f.eks. under en sags behandling, under en telefonsamtale eller under et møde. Der er derfor ikke aktindsigt heri.
Navnlig for så vidt angår sms-beskeder skal du være opmærksom på, at sms-beskeder i praksis efter deres karakter ofte vil være så formløse, at de i almindelighed ikke vil være at anse som dokumenter omfattet af loven. I andre tilfælde må sms-beskeder efter en konkret vurdering anses for dokumenter i lovens forstand. Det er f.eks. tilfældet, hvis den enkelte sms-besked indeholder oplysninger om faglige vurderinger eller oplysninger om en sags faktiske grundlag, hvis der i forhold til den enkelte sms-besked gælder en notatpligt, eller hvis en afgørelse helt undtagelsesvis meddeles i form af en sms-besked. Fra praksis kan henvises til ombudsmandens udtalelse om aktindsigt i SMS-korrespondance.
Du skal også være opmærksom på, om sms-beskederne har karakter af privat korrespondance. Se FOB 2020-39, hvor ombudsmanden ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Statsministeriets afgørelse om at afslå en aktindsigtsanmodning i beskeder mellem Statsministeriets særlige rådgiver og stabschef og en politisk kommentator, da beskederne efter en konkret vurdering havde karakter af ”privat meningsudveksling
Ombudsmandens udtalelser