1985-offentlighedslovens § 4, stk. 2, indebærer, at den, hvis personlige forhold er omtalt i en sag, har ret til aktindsigt med hensyn til sådanne (miljø)oplysninger. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en person kan få indsigt i (miljø)oplysninger om sig selv i lige så vidt omfang som efter forvaltningslovens regler om aktindsigt, der alene gælder for parter i afgørelsessager. Bestemmelsens praktiske betydning er således bl.a. at give egenacces i oplysninger, der ikke indgår i afgørelsessager, men f.eks. i sager om faktisk forvaltningsvirksomhed, samt i oplysninger i afgørelsessager, hvor den aktindsigtssøgende ikke er part.

Du skal give egenacces, hvis følgende fire betingelser er opfyldt:

Der er tale om personlige forhold.
Du har overvejet, om der skal gives afslag som følge af, at undtagelserne i 1985-offentlighedslovens §§ 7-11 eller § 14 finder anvendelse.
Du har overvejet, om der er hensyn nævnt i offentlighedslovens § 13, der taler afgørende imod, at der gives indsigt i det ønskede.
Du har overvejet, om der er hensyn til enten den, der søger om indsigt, eller til andre, der taler afgørende imod at give indsigt i det ønskede.

1985-offentlighedslovens § 4, stk. 2, har følgende ordlyd:

§ 4

[...]

Stk. 2. Den, hvis personlige forhold Personlige forhold Ved personlige forhold forstås alle oplysninger, der vedrører den pågældende person. er omtalt i et dokument, kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke i det omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

[...]

Uddybende bemærkninger, praksis mv.

1. Personlige forhold

Ved personlige forhold forstås alle (miljø)oplysninger, der vedrører den pågældende person. Det betyder på den ene side, at retten til egenacces ikke omfatter (miljø)oplysninger om andre personers forhold. På den anden side betyder det ikke, at retten kun omfatter oplysninger, hvor den pågældendes personlige forhold gøres til genstand for direkte omtale. Det er tilstrækkeligt, at der er tale om oplysninger vedrørende den pågældendes personlige forhold. Det betyder f.eks., at oplysninger om kontakten med en anden person efter omstændighederne kan være omfattet af udtrykket "personlige forhold".

Bestemmelsen omfatter kun fysiske personer. Juridiske personer (selskaber) har ikke ret til egenacces efter 1985-offentlighedslovens § 4, stk. 2. Du bør dog overveje, om der skal gives egenacces i oplysninger om den pågældende juridiske person efter meroffentlighedsprincippet i 1985-offentlighedslovens § 4, stk. 1, sidste pkt. Der gælder en særregel i konkurrencelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., hvorefter juridiske personer har ret til egenacces i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter konkurrenceloven.

Du skal være opmærksom på, at retten til egenacces efter 1985-offentlighedslovens § 4, stk. 2, kun gælder, når den, hvis oplysningerne om de personlige forhold indgår i en sammenhæng, der gør, at oplysningerne får karakter af miljøoplysninger, jf. miljøoplysningslovens § 3. Hvis den aktindsigtssøgendes forhold også omfatter oplysninger, der ikke har karakter af miljøoplysninger, skal afgørelsen om egenacces for disse oplysninger træffes efter enten 2013-offentlighedslovens § 8 eller databeskyttelsesforordningens artikel 15. Ofte vil databeskyttelsesforordningen give den bedste retsstilling for den indsigtssøgende, jf. nedenfor afsnit 3.

2. Afslag på aktindsigt

Du kan læse mere om de undtagelser, som begrænser retten til egenacces, i de enkelte afsnit om 1985-offentlighedslovens §§ 7-11 og § 14. Du skal være opmærksom på, at retten til egenacces ikke begrænses af bestemmelsen i 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, om undtagelse af oplysninger om enkeltpersoners private forhold.

På samme måde kan du læse om de hensyn, der er nævnt i offentlighedslovens § 13, i de enkelte afsnit om bestemmelserne. Om et af de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, eller hensynet til den pågældende selv eller andre taler med afgørende vægt imod, at du kan give indsigt efter reglen om egenacces, beror på en konkret afvejning i det enkelte tilfælde. Adgangen til at undtage oplysninger er ganske snæver.

3. Forholdet til andre love

Vær opmærksom på, om der skal gives aktindsigt efter en anden regel om egenacces end den, der findes i 1985-offentlighedslovens § 4, stk. 2. En person har krav på at få aktindsigt efter det mest gunstige regelsæt, dvs. den lov, som stiller personen bedst i forhold til at få indsigt i flest mulige oplysninger.

Der gælder en særlig regel om egenacces i databeskyttelsesforordningens artikel 15, hvorefter en registreret person har ret til indsigt i oplysninger om sig selv. I tilfælde, hvor en person både vil kunne få aktindsigt efter 1985-offentlighedslovens § 4, stk. 2, jf. miljøoplysningsloven, og efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, skal du træffe afgørelse efter den lov, som giver den, der har søgt om aktindsigt, det mest gunstige retsgrundlag, jf. Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, side 743. Databeskyttelsesforordningen vil normalt give en bedre retsstilling, da loven også giver adgang til indsigt i såkaldte kontekstuelle oplysninger, dvs. bl.a. formålene med behandlingen, de berørte kategorier af personoplysninger og de modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne er eller vil blive videregivet til.

Af sundhedslovens § 37, stk. 1, følger, at en patient har ret til aktindsigt i oplysninger i vedkommendes patientjournaler mv., som er udarbejdet af sundhedspersoner.

4. Forvaltningsloven

1985-offentlighedslovens regler om egenacces og forvaltningslovens partsaktindsigtsregler giver samme adgang til indsigt i oplysninger om egne personlige forhold i afgørelsessager. Der kan henvises til FOB 2001-514.