Aktindsigt trin for trin

Udenrigspolitiske interesser m.v.

Du kan give afslag på aktindsigt i oplysninger, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

  1. Oplysningerne omhandler rigets udenrigspolitiske interesser m.v.
  2. Det er efter en konkret vurdering nødvendigt for at beskytte væsentlige hensyn til sådanne oplysninger, at der ikke gives aktindsigt.
    Bestemmelsen svarer til 2013-offentlighedslovens § 32, idet det dog i § 32, stk. 1, er præciseret, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser.

Husk, at hvis kun en del af et dokumentets oplysninger undtages efter bestemmelsen i 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, skal den pågældende som udgangspunkt gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, jf. 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 2.

1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, har følgende ordlyd:

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
§ 13

Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn Beskyttelse af væsentlige hensyn Det vil sige, at bestemmelsen forudsætter en konkret vurdering. til

[...]

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,

[...]

Ombudsmandens udtalelser

Uddybende bemærkninger, praksis mv.

1. Rigets udenrigspolitiske interesser m.v.

Beskyttelsesinteressen i 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er hensynet til rigets forhold udadtil. Bestemmelsen finder kun anvendelse i forhold til oplysninger om rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner.

Som eksempel kan nævnes oplysninger og dokumenter, der vedrører den interne danske forberedelse af forhandlinger med andre lande og i internationale organisationer.

Oplysninger om rigets udenrigspolitiske interesser m.v., der er omfattet af EU-retlige eller folkeretlige fortrolighedsforpligtelser eller lignende, er undtaget fra aktindsigt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis det direkte fremgår af en EU-forordning, at der gælder tavshedspligt i forhold til bestemte typer af oplysninger eller dokumenter. Et andet eksempel kan være, hvis de pågældende oplysninger eller dokumenter er omfattet af interne tavshedsforskrifter i EU, herunder forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Et tredje eksempel kan være, hvis det følger af traktatbestemmelser, folkeretlige retssædvaner eller fast international praksis, at Danmark er forpligtet til at hemmeligholde bestemte oplysninger og dokumenter.

I FOB 1996, side 270, havde en avis klaget over Udenrigsministeriets afslag på en ansøgning om aktindsigt i dokumenter angående en serbisk advokat, som havde været ministeriets advokatforbindelse. Ministeriet havde tilbageholdt dokumenterne, fordi oplysningerne heri var fremkommet ”i tillid til den folkeretlige kutyme for diplomaters virke om diskretion”. Dette hensyn anså ombudsmanden for beskyttet i den dagældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 2, og ombudsmanden mente derfor ikke, at der var grundlag for at kritisere ministeriet i forbindelse med denne del af klagen.

Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor et andet land eller international organisation har en berettiget forventning om, at oplysningerne ikke offentliggøres. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det pågældende land eller internationale organisation i forbindelse med fremsendelsen af dokumenterne skriftligt eller mundtligt tilkendegiver, at man forventer, at Danmark ikke offentliggør oplysningerne i dokumentet.

Det er en forudsætning for at bruge bestemmelsen, at myndigheden i det enkelte tilfælde oplyser, dels om der gælder en folkeretlig forpligtelse eller praksis m.v., der indebærer, at oplysningerne ikke kan offentliggøres, dels om de foreliggende oplysninger er omfattet af forpligtelsen.

Såfremt oplysningerne allerede er gjort offentligt tilgængelige af den pågældende internationale organisation eller det pågældende fremmede land, kan oplysningerne ikke undtages.

Henset til den stigende åbenhed om internationale forhold, bør en myndighed, medmindre det er åbenbart, at oplysningerne kan udleveres eller nægtes udleveret, i almindelighed indhente en udtalelse fra vedkommende internationale organisation eller fremmede land med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kan udleveres.

Der kan således ikke gives afslag på aktindsigt med den begrundelse, at myndigheden ikke har kendskab til, hvorvidt de omhandlede dokumenter er tilgængelige i vedkommende internationale organisation eller fremmede land.

Omfattet af bestemmelsen er tilfælde, hvor navnlig ministerier indbyrdes udveksler dokumenter og oplysninger i forbindelse med sager, der har udenrigspolitisk karakter. Det kan eksempelvis være Udenrigsministeriets videresendelse til Statsministeriet af indberetninger, som Udenrigsministeriet har modtaget fra de danske ambassader i anledning af en konkret sag af international karakter.

Bestemmelsen omfatter desuden oplysninger og dokumenter, der vedrører den interne danske forberedelse af forhandlinger med andre lande og i internationale organisationer, f.eks. instruktioner til de danske forhandlere i forbindelse med forslag til regler, indberetninger fra de danske repræsentationer og notater m.v., der sendes til Europaudvalget til brug for lukkede møder i udvalget.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

2. Konkret væsentlighedsvurdering

1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, forudsætter, at du foretager en konkret vurdering af, om oplysningerne også er af væsentlig betydning for rigets udenrigspolitiske interesser m.v. For at undtage oplysninger efter bestemmelsen er det altså ikke tilstrækkeligt, at du blot konstaterer eller blot i mere generelle vendinger forklarer, at oplysningerne vedrører Danmarks udenrigspolitiske interesser m.v.

Det er derfor vigtigt, at du angiver, hvilke væsentlige hensyn der nødvendiggør afslag på aktindsigt.

Aktindsigt kan kun afslås i det tilfælde, hvor der er nærliggende fare for, at de nævnte interesser (rigets udenrigspolitiske interesser m.v.) vil lide skade af betydning.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

3. Forvaltningsloven

Efter 1985-forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 2, kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner.

Bortset fra, at det efter 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, kræves, at det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn, mens 1985-forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 2, kræver, at der er tale om afgørende hensyn, har bestemmelserne samme anvendelsesområde

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

4. Brevskabelon - udenrigspolitiske interesser m.v.

Du kan bruge denne skabelon, hvis du behandler en anmodning om aktindsigt i oplysninger, som ikke bør udleveres af hensyn til udenrigspolitiske interesser.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Brevskabelon Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

5. Ombudmandens udtalelser

Gennemse vores resuméer af relevant praksis fra ombudsmanden her.

Ombudsmandens udtalelser
Ombudsmandens udtalelser
Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
Del Aktindsigtshåndbogen
Tilmeld dig Aktindsigtshåndbogens nyhedsbrev
Tilmeld