Anmodning om yderligere identifikation
Du kan bruge denne skabelon, hvis en anmodning om aktindsigt ikke opfylder offentlighedslovens krav til identifikation af den sag eller de dokumenter, som der ønskes aktindsigt i. Identifikationskravet indebærer, at anmodningen om aktindsigt dels skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at myndigheden kan identificere den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, dels at aktindsigtsanmodningen angiver et tema.
Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.