Justitsministeriets redegørelse om offentlighedsloven
Justitsministeriets redegørelse om offentlighedsloven viser, at loven alene har givet anledning til få vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt. Redegørelsen giver ikke svar på, om der med offentlighedsloven er ramt den ”rigtige” balance mellem åbenhed og modstående hensyn. Dette spørgsmål afventer de igangværende politiske forhandlinger om en ændring af offentlighedsloven.
Folketinget vedtog i 2013 en ny offentlighedslov, der afløste den tidligere offentlighedslov fra 1985. Der blev samtidig indgået en politisk aftale om, at loven efter tre år skulle evalueres af Folketingets Ombudsmand og Justitsministeriet.
Med Justitsministeriets redegørelse sammenfattes de hidtidige erfaringer med anvendelsen af offentlighedsloven. Derimod tages der ikke stilling til, i hvilket omfang de indhentede oplysninger måtte give anledning til at ændre offentlighedsloven. Dette spørgsmål afventer de igangværende politiske forhandlinger om en ændring af offentlighedsloven.
Redegørelsen viser bl.a.:
- Der er stor forskel på, i hvilket omfang aktindsigtsanmodninger imødekommes af de enkelte myndigheder. Der er således myndigheder, der giver fuld aktindsigt i under 20 pct. af sagerne, mens andre giver fuld aktindsigt i alle eller næsten alle sager.
- Ministerbetjeningsreglen anvendes langt oftere i departementer end i de underliggende myndigheder, og den anvendes oftest i de ministerier, som er repræsenteret i et af de faste regeringsudvalg. I disse ministerier har reglen været anvendt i ca. 10-20 pct. af sagerne.
- Folketingspolitikerreglen anvendes i relativt begrænset omfang til at meddele afslag på aktindsigt.
- Myndighederne peger i vidt omfang på, at de nye kortere sagsbehandlingstider er vanskelige at overholde. Der er stor variation i, hvor længe myndighederne er om at behandle en anmodning om aktindsigt. Kun få departementer har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på syv arbejdsdage eller derunder. Flere ligger på op imod 20 arbejdsdage i gennemsnit.
- Det varierer generelt fra myndighed til myndighed og fra år til år, hvor mange aktindsigtsanmodninger de enkelte myndigheder modtager. Der er således både myndigheder, som ingen aktindsigtsanmodninger modtager, mens der er andre myndigheder, som årligt modtager mange hundrede anmodninger. En enkelt myndighed har på et år f.eks. modtaget over 1.700 anmodninger.
Læs Folketingets Ombudsmands evaluering af offentlighedsloven her.
Læs Justitsministeriets redegørelse om offentlighedsloven her.