Aktindsigtshåndbogen

Sagens baggrund

I april 2017 modtog Uddannelses- og Forskningsministeriet en rapport fra en arbejdsgruppe om en langsigtet løsning for deponering af radioaktivt affald i Danmark. Den 28. august 2017 søgte en journalist om aktindsigt i rapporten. Ministeriet behandlede anmodningen om aktindsigt til umiddelbart efter den 8. september 2017, hvor ministeriet færdiggjorde sine juridiske overvejelser og vurderede, at oplysningerne i afrapporteringen i deres helhed skulle udleveres til journalisten.

Ministeriet besluttede imidlertid at udsætte besvarelsen af journalistens aktindsigtsanmodning indtil rapporten fra arbejdsgruppen blev sendt til Folketinget og offentliggjort på ministeriets hjemmeside sammen med en pressemeddelelse, som skitserede regeringens oplæg til en langsigtet løsning. Ministeriet begrundede beslutningen om at udsætte besvarelsen af aktindsigtsanmodningen med, at spørgsmålet om en langsigtet deponering af det danske atomaffald var politisk meget følsomt.

Udsættelsen af besvarelsen af aktindsigtsanmodningen betød, at journalisten først fik svar på sin aktindsigtsanmodning ca. 10 dage senere, den 19. september 2017, hvor journalisten blev meddelt fuld aktindsigt i oplysningerne i afrapporteringen. Ombudsmanden skulle herefter tage stilling til, hvorvidt det var berettiget, at ministeriet ikke umiddelbart efter den 8. september 2017 traf afgørelse i aktindsigtssagen.

Ombudsmandens udtalelse

Ombudsmanden bemærkede indledningsvist, at sager om aktindsigt efter miljøoplysningsloven skal afgøres ”hurtigst muligt”, hvilket er udtryk for, at sager om miljøaktindsigt skal prioriteres og behandles hurtigt.

Ombudsmanden udtalte herefter, at det forhold, at en aktindsigtsanmodning skal besvares på et ubelejligt tidspunkt for et ministerium, ikke er en saglig grund til at udsætte besvarelsen. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til, at afgørelser om aktindsigt efter miljøoplysningsloven skal træffes hurtigt, og at dette krav til hurtig sagsbehandling må ses i sammenhæng med miljøoplysningslovens formål om inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen på miljøområdet.

Ombudsmanden udtalte i denne sammenhæng, at det netop er en intention bag offentlighedsordningen, at medierne skal have adgang til at orientere offentligheden om aktuelle sager, der er under behandling i den offentlige forvaltning.

Efter ombudsmandens opfattelse var det herefter uberettiget, at ministeriet ikke umiddelbart efter den 8. september 2017, hvor de juridiske overvejelser i sagen var afsluttet, traf afgørelse i aktindsigtssagen, men udsatte besvarelsen af aktindsigtsanmodningen.

Ombudsmanden fandt derfor, at ministeriets behandling af anmodningen om aktindsigt var særdeles kritisabel, idet behandlingen ikke kun var i strid med det gældende retsgrundlag for behandlingen af sådanne sager, men også i strid med helt grundlæggende hensyn og formål bag aktindsigtsreglerne.

Hvad viser udtalelsen?

Ombudsmandens udtalelse viser, at der vil være tale om varetagelse af usaglige hensyn i tilfælde, hvor offentlige myndigheder ved vurderingen af aktindsigtsanmodninger tager hensyn til, hvornår det er politisk belejligt at udlevere materialet.

Det vil derfor være uberettiget, hvis offentlige myndigheder udsætter besvarelser af aktindsigtsanmodninger alene under henvisning til, at det må anses for uhensigtsmæssigt, at sagen gøres til genstand for offentlig omtale på det pågældende tidspunkt.

Udtalelsen kan i sin helhed findes på ombudsmandens hjemmeside her.