Aktindsigtshåndbogen

Baggrund

En journalist bad Statsministeriet om aktindsigt i eventuelle e-mails vedrørende ministerielle anliggender, som ministeriet havde modtaget fra statsministerens og to ansattes private e-mailkonti i en nærmere angiven periode.

Statsministeriet afslog aktindsigtsanmodningen og henviste til, at anmodningen efter ministeriets opfattelse ikke opfyldte kravet om angivelse af tema i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Journalisten valgte herefter at uddybe sin anmodning, og oplyste, at temaet med anmodningen var at belyse brugen af private e-mails ved behandling af ministerielle opgaver, uanset hvilke ministerielle opgaver der var tale om. Statsministeriet gav på ny afslag, hvilket fortsat var begrundet i, at der i anmodningen ikke var angivet et tilstrækkeligt tema.

Ombudsmandens udtalelse

Den, der søger om aktindsigt, skal angive det tema, som sagen eller dokumentet vedrører. Dette følger af offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2. Det følger af lovbemærkningerne til offentlighedsloven, at temakravet normalt ikke vil være opfyldt, hvis der f.eks. anmodes om aktindsigt i brevvekslingen de seneste 2 år mellem den pågældende forvaltningsmyndighed og en nærmere angivet privat erhvervsvirksomhed.

I Offentlighedskommissionens betænkning er det dog anført, at der vil kunne tænkes ”helt særlige tilfælde”, hvor brevvekslingen i sig selv kan anses for et tema, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis formålet med en aktindsigtsbegæring er at belyse omfanget af kontakten mellem parterne.

Ombudsmanden konstaterede indledningsvis, at aktindsigtsanmodningen ikke indeholdt en tilstrækkelig angivelse af et tema. Ombudsmanden henviste til, at anmodningen vedrørte alle e-mails sendt fra de pågældende private e-mailkonti, og altså ikke indeholdt en nærmere angivelse af et tema.

Spørgsmålet var herefter, om der i den foreliggende sag var tale om et ”helt særligt tilfælde”, dvs. om den konkrete anmodning kunne sidestilles med tilfælde, hvor formålet med aktindsigtsbegæringen var at belyse omfanget af kontakten mellem parterne.

Ombudsmanden konstaterede, at forbeholdet om ”helt særlige tilfælde” ikke var nærmere omtalt i lovbemærkningerne til offentlighedsloven, men alene fremgik af Offentligheds-kommissionens betænkning. Dette måtte derfor give anledning til tvivl om, i hvilken nærmere udstrækning det havde været tilsigtet at videreføre Offentlighedskommissionens
betragtninger på dette punkt.

Ombudsmanden fandt derfor, at der måtte anlægges en snæver forståelse af, hvornår ”helt særlige tilfælde” måtte anses at foreligge.

På denne baggrund fandt Ombudsmanden ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Statsministeriets vurdering af, at brevveksling i sig selv ikke kunne udgøre et tilstrækkeligt tema for anmodningen om aktindsigt.

Dette var også tilfældet, selv om journalisten som følge af formålet med hans anmodning ikke havde mulighed for at angive et nærmere tema for eventuelle e-mails.

Hvad viser udtalelsen?

Udtalelsen viser, at brevveksling som altovervejende hovedregel ikke i sig selv udgør et tilstrækkeligt tema i forbindelse med en anmodning om aktindsigt.

Samtidig stiller ombudsmanden spørgsmålstegn ved, hvorvidt det har været tilsigtet at ville videreføre Offentlighedskommissionens betragtninger om ”helt særlige tilfælde” i offentlighedsloven. Spørgsmålet må pt. anses for uafklaret.

Læs ombudsmandens udtalelse her.