Aktindsigtshåndbogen

Baggrund

To personer, der ikke var parter i en klagesag ved FN’s Menneskerettighedskomité, søgte aktindsigt i Udlændingenævnets materiale om sagen, hvilket bl.a. omfattede udkast til procesdokumenter, korrespondance mv.

Det fremgår af sagen, at Udlændingenævnet tidligere havde meddelt afslag på aktindsigt i dokumenterne efter bl.a. offentlighedslovens § 27, nr. 4 (brevveksling med sagkyndige til brug i retssager).

I en udtalelse til ombudsmanden i anledning af sagen anførte Justitsministeriet imidlertid – som resortmyndighed for offentlighedsloven – at sager ved FN’s Menneskerettighedskomité efter ministeriets opfattelse falder uden for § 27, stk. 4’s, anvendelsesområde, da komitéen ikke kan betragtes som domstol.

Udlændingenævnet genoptog herefter sagen og meddelte afslag med henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 2 (udenrigspolitiske interesser), og offentlighedslovens § 33, nr. 5 (opsamlingsbestemmelsen).

Udlændingenævnet lagde i sin afgørelse om afslag på aktindsigt bl.a. vægt på, at der var tale om baggrundsmateriale, foreløbige meningstilkendegivelser og ufærdige strategitiltag, der var anvendt til at udarbejde relevante dokumenter til brug for Justitsministeriets førelse af sagen, samt at der ikke var tale om oplysninger i endelig form eller oplysninger, der var fremlagt i sagen. Herudover bemærkede nævnet, at der var en nærliggende fare for, at Justitsministeriet ville stå ringere i sagen, hvis modparten fik indsigt i ministeriets forberedelser på det tidspunkt.

Ombudsmandens udtalelse

Indledningsvist tilsluttede ombudsmanden sig udtalelsen fra Justitsministeriet, hvorefter sager ved FN’s Menneskerettighedskomité falder uden for anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 27, nr. 4.

Ombudsmanden udtalte herefter, at der ud fra ordlyd og forarbejder af bestemmelsen i offentlighedslovens § 32, stk. 2, synes at være tilsigtet en beskyttelse af interesser af egentlig udenrigspolitisk karakter. Bestemmelsen kunne derfor ikke anvendes til at varetage hensyn til beskyttelse af en interesse i en judiciel proces.

Da der efter ombudsmandens opfattelse kunne være behov for at varetage processuelle interesser i den foreliggende situation, måtte en begrænsning af retten til aktindsigt eventuelt ske efter offentlighedslovens § 33, nr. 5. Udlændingenævnet havde dog ikke foretaget en konkret vurdering af, om hemmeligholdelse efter bestemmelsen var klart påkrævet. Ombudsmanden henstillede herefter til Udlændingenævnet at genoptage sagen.

Endelig henledte Ombudsmanden nævnets opmærksomhed på offentlighedslovens § 30, nr. 1, da de tilbageholdte dokumenter i vidt omfang indeholdt oplysninger om enkeltpersoners private forhold.'

Udtalelsen viser

Udtalelsen viser, at processuelle interesser falder inden for de hensyn, som kan varetages efter opsamlingsbestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 5. Anvendelse af opsamlingsbestemmelsen kan være relevant, når processen foregår ved klageorganer, som ikke falder inden for anvendelsesområdet af offentlighedslovens § 27, nr. 4.

Anvendelse af opsamlingsbestemmelsen forudsætter dog en konkret vurdering af, at hemmeligholdelse af oplysningerne er klart påkrævet.

Endelig viser udtalelsen, at offentlige myndigheder skal være opmærksomme på, om dokumenter indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, da sådanne oplysninger skal undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 1.

Ombudsmandens udtalelse kan læses her.