Hvis man har optaget et skypemøde og en del af lydfilen er omfattet af en anmodning om aktindsigt - skal man så klippe den relevante lydbid ud og fremsende? Kan det ikke lade sig gøre (evt. fordi det teknisk ikke er muligt at udskille eller fremsende), er man så forpligtet til at gengive lydfilen i tekst? Og i så fald som 1:1 transskibering eller er det nok at gengive indholdet i overordnede vendinger? (og findes der praksis om dette?)

Kan en virksomhed søge aktindsigt i, hvilke privatpersoner/journalister/andre, herunder indsigt i anmodernes navne og selve anmodningerne m.v. der har søgt aktindsigt vedr. virksomhedens forhold? Dvs. en slags "kontra-aktindsigt". Vil man i den situation foretage høring hos privatperson/journalist/andre eller blot afvise at opgive oplysningerne efter eksempelvis ofl § 30 uden at inddrage privatperson/journalist/andre?

Hvordan skelnes der mellem en aktindsigtsanmodning og et spørgsmål, der blot skal besvares uden videre? Et eksempel kunne være en journalist, der gerne vil undersøge, hvilken praksis landets kommuner har ift. ansættelser af borgere med pletter på børneattesten. Han kunne i den forbindelse efterspørge, om vi har retningslinjer eller andet. Retningslinjerne kunne meget vel være nedskrevne, men hvordan vores praksis er, behøver jo ikke nødvendigvis at være i et dokument.

Spm vedrørende fortolkning af offentlighedslovens § 23 - interne dokumenter: 1) Kan der være tale om "afgivelse til udenforstående", når en stor organisation med flere tusinde ansatte gør et mødereferat tilgængeligt for alle ansatte på intranettet (ikke internettet)? Hvis der er tale om, at org. lægger referatet på intranettet for at leve op til samarbejdsaftalens krav om at holde medarbejdere orienteret om su-arbejdet, er det da at betragte som afgivelse af "retlige grunde" i §23, stk. 2?

Hvad skal en aktliste, som skal udleveres af myndigheden af egen drift efter OFL § 7, stk. 1, nr. 2, indeholde? Skal den indeholde en oversigt over alle sagens dokumenter, eller er det tilstrækkeligt, at de journaliseringspligtige dokumenter fremgår, jf. kravene i OFL § 15?

Ved afslag på aktindsigt pga. uforholdsmæssigt ressourceforbrug efter offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, skal man så overveje meroffentlighedsprincippet samtidig?

Er det et krav, at der gives administrativ klagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25, stk. 1, i tilfælde, hvor der træffes afgørelse om, at en myndighed ikke lægger inde med dokumenter eller oplysninger af den anmodede karakter?

Hvis man skal undtage oplysninger om CPR-nummer, er det så alle 10 cifre, man skal strege over, eller blot de sidste fire tal, så fødselsdatoen står tilbage?

Kan en oversigt - sendt pr. mail - over tidspunkter for en ministers transport mellem diverse møder, opholdssteder m.v., f.eks. i forbindelse med et ministerbesøg i udlandet, anses for omfattet af kalenderbegrebet i offentlighedslovens § 22?

Det følger af offentlighedslovens § 34, at der ikke er ret til delvis aktindsigt, hvis det vil indebære, at der gives en klart vildledende information, eller det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold. Kan denne begrænsning også gøre sig gældende ved ekstrahering efter §§ 28-29? Hvis et dokument alene indeholder en eller meget få ekstraheringspligtige oplysninger, vil man så kunne undlade at ekstrahere dem, fordi de vil give et vildledende information, eller ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold?