CPR-numre
Hvis man skal undtage oplysninger om CPR-nummer, er det så alle 10 cifre, man skal strege over, eller blot de sidste fire tal, så fødselsdatoen står tilbage?
Svar: CPR-numre
Det er almindeligt antaget, at oplysninger om CPR-numre kan undtages fra aktindsigt, jf. Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 2014, side 513. Der ses ikke at være praksis, som støtter et synspunkt om, at alene de fire sidste cifre skal undtages. Udgangspunktet må derfor være, at myndigheden er berettiget til at overstrege hele CPR-nummeret.