Hvordan skelnes der mellem en aktindsigtsanmodning og et spørgsmål?
Hvordan skelnes der mellem en aktindsigtsanmodning og et spørgsmål, der blot skal besvares uden videre? Et eksempel kunne være en journalist, der gerne vil undersøge, hvilken praksis landets kommuner har ift. ansættelser af borgere med pletter på børneattesten. Han kunne i den forbindelse efterspørge, om vi har retningslinjer eller andet. Retningslinjerne kunne meget vel være nedskrevne, men hvordan vores praksis er, behøver jo ikke nødvendigvis at være i et dokument.
Det er ikke en forudsætning for at betragte en henvendelse som en aktindsigtsanmodning, at det i henvendelsen udtrykkeligt anføres, at der anmodes om aktindsigt. Det er tilstrækkeligt, at det af henvendelsen fremgår (eller følger), at den pågældende ønsker at modtage eller få udleveret myndighedens dokumenter, jf. Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, side 168.
Hvorvidt en henvendelse reelt set er en anmodning om aktindsigt eller spørgsmål til f.eks. myndighedens praksis, som blot skal besvares, uden at der meddeles aktindsigt, afhænger herefter af en konkret vurdering af den pågældende henvendelse.
I det omfang der er berettiget tvivl om den rette forståelse af henvendelsen, bør myndigheden indgå i dialog med vedkommende om den rette forståelse heraf. Myndigheden vil efter omstændighederne dog også kunne besvare henvendelsen, sådan som myndigheden mener, at den skal forstås, og i den forbindelse anføre, at vedkommende er velkommen til at rette henvendelse på ny, hvis vedkommende f.eks. ønsker at søge aktindsigt i myndighedens dokumenter eller lignende.