Aktindsigt trin for trin

Klage over afgørelsen

Afviser du en anmodning fra den registrerede, skal du underrette vedkommende om dette straks og senest en måned efter modtagelsen af anmodningen.

Ved afvisning af en indsigtsanmodning, skal den dataansvarlige begrunde afslaget og vejlede om, at den pågældende person kan klage til en tilsynsmyndighed, hhv. Datatilsynet eller Domstolsstyrelsen, eller indbringe sagen for domstolene. Som udgangspunkt er Datatilsynet rette tilsynsmyndighed, hvorfor der alene skal vejledes om deres klageadgang. Domstolsstyrelsen fører alene tilsyn med behandling af personoplysninger, der foretages for domstolene, når disse ikke handler i deres egenskab af domstol, jf. databeskyttelseslovens § 37, stk. 1.

Både offentlige myndigheder og private har en retlig forpligtelse til at begrunde eventuelle afslag på anmodninger samt give de registrerede klagevejledning efter databeskyttelsesforordningen.

Som offentlig myndighed skal begrundelsen for afslag og klagevejledningen også leve op til kravene i kapitel 6 og 7 i forvaltningsloven.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
Art. 12

[...]

Stk. 4.  Hvis den dataansvarlige ikke træffer foranstaltninger i anledning af den registreredes anmodning, underretter den dataansvarlige straks og senest en måned efter modtagelsen af anmodningen den registrerede om årsagen hertil og om muligheden for at indgive en klage til en tilsynsmyndighed Tilsynsmyndighed I Danmark er den primære tilsynsmyndighed Datatilsynet, men hvis behandlingen angår personoplysninger, som behandles af domstolene, når disse ikke handler i egenskab af domstol, er rette tilsynsmyndighed Domstolsstyrelsen. og indbringe sagen for en retsinstans.

[...]

Ombudsmandens udtalelser
Art. 77

Stk. 1. Uden at det berører andre administrative klageadgange eller adgang til retsmidler, har enhver registreret ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed Tilsynsmyndighed I Danmark er den primære tilsynsmyndighed Datatilsynet, men hvis behandlingen angår personoplysninger, som behandles af domstolene, når disse ikke handler i egenskab af domstol, er rette tilsynsmyndighed Domstolsstyrelsen. , navnlig i den medlemsstat, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted eller sit arbejdssted, eller hvor den påståede overtrædelse har fundet sted, hvis den registrerede finder, at behandlingen af personoplysninger vedrørende vedkommende overtræder denne forordning.

Stk. 2. Den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, underretter klageren om forløbet og resultatet af klagen, herunder om muligheden for anvendelse af retsmidler, jf. artikel 78.

Ombudsmandens udtalelser

UDDYBENDE BEMÆRKNINGER, PRAKSIS MV.

1. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER, PRAKSIS MV.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 4, fremgår, at hvis den dataansvarlige ikke træffer foranstaltninger i anledning af den registreredes anmodning, underretter den dataansvarlige straks og senest en måned efter modtagelsen af anmodningen den registrerede om årsagen hertil og om muligheden for at indgive klage til en tilsynsmyndighed og indbringe sagen for en retsinstans.

Både offentlige og private dataansvarlige har pligt til at begrunde eventuelle afslag på indsigtsanmodninger samt give de registrerede klagevejledning.

For så vidt angår dataansvarlige forvaltningsmyndigheder må bestemmelsen antages i vidt omfang at svare til gældende ret, idet dataansvarlige forvaltningsmyndigheder er omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse og klagevejledning. Det er dog et selvstændigt krav efter databeskyttelsesforordningen, at dataansvarlige forvaltningsmyndigheder skal oplyse om muligheden for at indbringe en sag for domstolene.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

2. Ret til at indgive klage

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1, at enhver registreret har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed, hvilket navnlig skal ske i den medlemsstat, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholds- og arbejdssted, eller hvor den pågældende overtrædelse af databeskyttelsesforordningen har fundet sted. Bemærk, det er muligt at indgive klage til tilsynsmyndigheder i andre lande.

Artikel 77 regulerer alene den registreredes ret til at indgive en klage, og det reguleres således ikke i bestemmelsen, hvilken tilsynsmyndighed der skal behandle klagen. Den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, vil dog i grænseoverskridende sager, i det mindste, være en berørt tilsynsmyndighed, jf. artikel 4, nr. 22, litra c.

Yderligere fremgår det af bestemmelsen, at enhver registreret har ret til at indgive klage, uden at det berører andre administrative klageadgange eller adgang til domstolsprøvelse. Retten til at indgive klage til en tilsynsmyndighed afskærer således ikke den registrerede fra at benytte sig af andre muligheder, som den registrerede måtte have i medfør af national ret, herunder domstolsprøvelse. Den registrerede bestemmer herefter, hvorvidt vedkommende ønsker at indgive klage til en evt. rekursmyndighed, tilsynsmyndigheden eller anlægge sag hos domstolene.

Efter præambelbetragtning nr. 141 bør enhver registreret have ret til at indgive klage til en enkelt tilsynsmyndighed, og til at klagen undersøges, i det omfang det er passende i det specifikke tilfælde med forbehold af domstolskontrol.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

3. Tilsynsmyndighedens sagsbehandling

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 2, at den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, underretter klageren om forløbet og resultatet af klagen, herunder om muligheden for anvendelse af retsmidler, jf. artikel 78.

Det følger bl.a. af præambelbetragtning nr. 141, at tilsynsmyndigheden bør underrette den registrerede om forløbet og resultatet af klagen inden for en rimelig frist. Hvis sagen kræver yderligere undersøgelse eller koordinering med en anden tilsynsmyndighed, bør den registrerede undervejs underrettes herom.

Det følger af underretningspligten, at den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til som svar på den registreredes klage, underretter denne om forløbet af klagen. Efter bestemmelsens ordlyd gør det ingen forskel, om den myndighed, som klagen blev indgivet til, er den tilsynsmyndighed, der har kompetence til at afgøre klagen. Det tilsyn, som har modtaget klagen, bibeholder efter artikel 77, stk. 2, kommunikationen med klageren, også i tilfælde, hvor det er et andet lands tilsynsmyndighed, der skal behandle klagen.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

4. Brevskabelon (Klagevejledning)

Du kan bruge denne skabelon til at skrive en klagevejledning, når du (delvist) afslår indsigt.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en indsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Klagevejledning

Da afgørelsen vedrører rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk.

[Hvis der er en anden klageadgang, indsæt også sædvanlig klagevejledning hertil. Se databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1, som fastslår, at adgangen til klage til tilsynsmyndigeden (Datatilsynet), ikke berører andre administrative klageadgange.]

Du kan også indbringe afgørelsen for domstolene.

Klik og kopier teksten, hvis du ønsker at anvende skabelonen i dit tekstbehandlingsprogram.

Kopier skabelon
Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

5. Brevskabelon (Orientering om videresendelse)

Du kan bruge denne skabelon til at skrive en klagevejledning, når du orienterer om videresendelse af en klage over afslag på indsigt. Det kan være relevant, hvis den indsigtssøgende har valgt at sende sin klage til den dataansvarlige, hvor du arbejder.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en indsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Du har ved e-mail af [dato] klaget over [den dataansvarliges] afgørelse, hvori du meddeles [delvis] afslag på indsigt i oplysninger [den dataansvarlige] har registreret om dig.

[Den dataansvarlige] fastholder afgørelsen om [delvis] afslag på indsigt. [Den dataansvarlige] har derfor den [dato] videresendt sagen og dens dokumenter til Datatilsynet.

Du bedes herefter rette henvendelse til Datatilsynet, Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk, vedrørende spørgsmål til din klage.

Klik og kopier teksten, hvis du ønsker at anvende skabelonen i dit tekstbehandlingsprogram.

Kopier skabelon
Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
Del Aktindsigtshåndbogen
Tilmeld dig Aktindsigtshåndbogens nyhedsbrev
Tilmeld