I modsætning til 2013-offentlighedsloven har det ikke betydning for vurderingen af rette myndighed efter miljøoplysningsloven, om der er anmodet om aktindsigt i en afgørelsessag eller i en anden sag. Hvis dokumenterne eller oplysningerne, der anmodes om aktindsigt i, er i din myndigheds besiddelse, skal du på vegne af din myndighed træffe afgørelse i sagen.
Det betyder også, at 1985-offentlighedslovens § 15, stk. 1, om, at afgørelse om aktindsigt i dokumenter, der indgår i en sag, hvor en forvaltningsmyndighed har truffet eller vil træffe en afgørelse, skal afgøres af denne myndighed, ikke finder anvendelse i sager, der afgøres efter miljøoplysningsloven, jf. vejledning nr. 10564 af 14. juni 2006 til lov om aktindsigt i miljøoplysninger, pkt. 2.1.1.1.
Det gælder også, når der er tale om lovgivningssager. Anmodninger om aktindsigt i sager om lovgivning, herunder høring i forbindelse med lovgivning, skal afgøres af den myndighed, der modtager en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. Ankestyrelsens udtalelse af 22. februar 2019 (j.nr. 19-3758). Dette adskiller sig fra 2013-offentlighedsloven, hvor anmodninger om aktindsigt i sager om lovgivning afgøres af det ministerium, under hvis område sagen hører.
Det forhold, at en myndighed ikke føler sig kompetent til at træffe afgørelse med hensyn til spørgsmålet om aktindsigt i visse særlige dokumenter – f.eks. fordi dokumentet har et særligt fagligt indhold uden for myndighedens kompetenceområde – medfører ikke, at myndigheden kan bede den (fagkyndige) myndighed, der har udfærdiget dokumentet, om at træffe afgørelse om aktindsigt. Myndigheden må i stedet bede den fagkyndige myndighed om en udtalelse i sagen.