Aktindsigt i oplysninger om svine-MRSA
Østre Landsret har afsagt en principiel dom om aktindsigt i miljøoplysninger. Aktindsigtsafgørelsen var hverken i strid med reglerne i persondatadirektivet, miljøoplysningsdirektivet, EU's charter om grundlæggende rettigheder eller EMRK art. 8.
Sagens baggrund
Sagen angik prøvelse af Fødevarestyrelsens afgørelse om, at der kunne gives aktindsigt i resultatet af en undersøgelse af forekomsten af MRSA i svinebesætninger, som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2011.
Oprindeligt havde Fødevarestyrelsen givet afslag til de to journalister, der havde anmodet om aktindsigt. Fødevarestyrelsens grundlag var offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, og hensynet til private interesser, idet styrelsen lagde vægt på hensynet til at undgå stigmatisering af besætningsejeren og dennes familie og ansatte.
Journalisterne klagede herefter til Folketingets Ombudsmand, som afgav redegørelse i sagen i juni 2014.
Ombudsmanden fandt, at undersøgelsesresultaterne var miljøoplysninger, og at miljøoplysningsloven derfor fandt anvendelse. Ombudsmanden udtalte, at de omhandlede oplysninger ikke på det foreliggende grundlag kunne undtages fra aktindsigt.
Inden Fødevarestyrelsen nåede at offentliggøre oplysningerne, anlagde en række landmænd anført dels af Danske Svineproducenter, dels af Landbrug & Fødevarer sager mod Fødevarestyrelsen med bl.a. påstand om opsættende virkning for at hindre offentliggørelsen af oplysningerne.
Fødevarestyrelsen traf den 1. september 2014 afgørelse om aktindsigt, men undlod at offentliggøre oplysningerne indtil spørgsmålet om opsættende virkning blev afgjort.
Højesterets kendelse om opsættende virkning
Højesteret fastslog ved kendelse af 22. januar 2016 i sagen mod Landbrug & Fødevarer (U.2016.1526.H), at landmændene havde retlig interesse, men at søgsmål om aktindsigt ikke havde opsættende virkning.
Herefter blev MRSA-oplysningerne offentliggjort, og Landbrug & Fødevarer hævede sagen.
Østre Landsrets dom
Danske Svineproducenter valgte imidlertid at videreføre sagen bl.a. under anbringende af, at aktindsigtsafgørelsen var i strid mod landmændenes rettigheder efter persondatadirektivet, EU’s charter om grundlæggende rettigheder og EMRK art. 8. Samtidig anmodede sagsøgerne om præjudiciel forelæggelse.
Østre Landsret afsagde den 29. september 2017 dom i sagen.
Landsretten fastslog indledningsvist, at sagsøgerne havde retlig interesse i at få prøvet gyldigheden af Fødevarestyrelsens aktindsigtsafgørelse, uanset at de omhandlede oplysninger siden var blevet offentliggjort.
Derefter fastslog landsretten, at der ikke var grundlag for præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.
Angående sagens substans gav landsretten Fødevarestyrelsen medhold.
Landsretten lagde herved vægt på ombudsmandens udtalelse og fandt ligeledes, at der var tale om miljøoplysninger, som ikke kunne undtages fra aktindsigt.
Endelig fandt landsretten, at reglerne i persondatadirektivet, miljøoplysningsdirektivet, EU’s charter om grundlæggende rettigheder og EMRK artikel 8 ikke ændrede herpå.
Hvad viser dommen?
Østre Landsrets dom belyser samspillet mellem de danske aktindsigtsregler, EMRK og de EU-retlige regler i miljøoplysningsdirektivet, persondatadirektivet og EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
Fødevarestyrelsens interesser blev varetaget af advokat og partner i Teamet for EU og Markedsregulering Peter Biering.