Aktindsigtshåndbogen

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde i november 2016 en opsigtsvækkende dom, Magyar Helsinki Bizottság mod Ungarn (sagsnr. 18030/11). Domstolens storkammer fastslog, at det var i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om informations- og ytringsfrihed, at ungarske myndigheder havde afslået en anmodning om aktindsigt.

Den 7. februar 2017 afsagde EMD endnu en dom om aktindsigt i Bubon mod Rusland (sagsnr. 63898/09). Domstolen slog her fast, at det ikke var i strid med EMRK artikel 10, at russiske myndigheder havde afslået en anmodning om aktindsigt.

Dommene er de seneste skud på stammen i en interessant praksis, udviklet af EMD vedrørende aktindsigt som en menneskerettighed.

Magyar Helsinki-dommen

Klageren i denne sag var en ungarsk NGO, der overvåger implementeringen af menneskerettigheder i Ungarn. I forbindelse med nogle projekter om adgangen til forsvar i straffesager havde NGOen anmodet om aktindsigt i myndighedernes lister over beskikkede forsvarer. Myndighederne afslog anmodningen, fordi oplysningerne ikke var undergivet aktindsigt efter de nationale ungarske aktindsigtsregler, idet oplysningerne vedrørte forsvarernes private forhold. Beslutningen blev stadfæstet i de ungarske domstole. NGOen indbragte sagen for EMD.

På baggrund af en gennemgang af forarbejderne til artikel 10 og komparative studier konkluderede Domstolen i præmis 180, at afslaget på NGOens aktindsigtsanmodning måtte anses for et indgreb i dennes rettigheder efter EMRK artikel 10. Domstolen fandt endvidere, at indgrebet ikke kunne anses for nødvendigt i et demokratisk samfund, heller ikke under hensyn til de beskikkede forsvarers ret til privatliv efter artikel 8. I præmis 199 fastslog Domstolen: "The relevant Hungarian law, as interpreted by the competent domestic courts, excluded any meaningful assessment of the applicant's freedom-of-expression rights under Article 10 [...] in a situation where any restrictions [...] would have required the utmost scrutiny."

Dommen blev afsagt under dissens fra den danske dommer, Kjølbro, og den islandske dommer Spano.

Læs dommen Magyar Helsinki Bizottság mod Ungarn her.

Bubon-dommen

Klageren i denne sag var en jurist, som til brug for en juridisk artikel om prostitution og bekæmpelsen heraf i Khabarovsk-regionen havde anmodet det lokale politi om statistiske data herom. Anmodningen om aktindsigt blev afvist under henvisning til, at myndigheden ikke var i besiddelse af de efterspurgte oplysninger. De russiske domstole stadfæstede afslaget. Juristen indbragte herefter sagen for EMD med påstand om, at de russiske myndigheder havde krænket artikel 10 ved at have nægtet ham adgang til informationer, som var nødvendige for hans forskning.

Under henvisning til Magyar Helsinki-dommen udtalte Domstolen i præmis 40, at det faktum, at information er ”ready and available” er et vigtigt kriterium i vurderingen af, hvorvidt afslag på aktindsigt udgør en krænkelse af artikel 10. I præmis 44 konkluderede Domstolen, at de efterspurgte informationer hverken var ”ready and available” i konventionens forstand eller forelå i den efterspurgte form. Artikel 10 var således ikke krænket.

Videre gjorde Domstolen i præmis 45 opmærksom på, at artikel 10 ikke pålægger myndigheder en almindelig pligt til at indsamle informationer, særligt ikke når dette indebærer et betydeligt merarbejde.

Læs dommen Bubon mod Rusland her.

Dommenes betydning for dansk ret

Begge domme kommer i forlængelse af nyere EMD-praksis vedrørende aktindsigt, se navnlig Österreichische Vereinigung zur Erhaltung mod Østrig (sagsnr. 39534/07) og Társaság A Sza-badságjogokért mod Ungarn (sagsnr. 37374/05).

Med Magyar Helsinki-dommen har EMDs storkammer for første gang udtrykkeligt fastslået, at afslag på aktindsigt kan udgøre en krænkelse af EMRK artikel 10.

I dansk ret bør dommen læses i sammenhæng med formålsbestemmelsen i offentlighedslovens § 1, hvor det fremgår, at loven har til formål at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på at understøtte bl.a. informations- og ytringsfriheden.

Det er uklart, hvilken – om nogen – betydning Magyar Helsinki-dommen vil have for dansk ret. Muligvis bør danske myndigheder inddrage EMRK artikel 10, inden de afslår anmodninger om aktindsigt, selv om afslaget er hjemlet i dansk ret. Det kan først og fremmest tænkes at blive aktuelt, når journalister, NGOer og lignende ”watchdog”-institutioner anmoder om aktindsigt i visse oplysninger af interesse for offentligheden. Særligt kan det overvejes, om dommen kan have betydning, når en dansk myndighed giver afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, om enkeltpersoners private forhold. Efter fast praksis er oplysninger omfattet af denne bestemmelse undtaget fra aktindsigt, dvs. der skal ikke foretages en konkret interesseafvejning.

Bubon-dommen vidner dog om, at retten til aktindsigt under alle omstændigheder ikke er en absolut rettighed, selv når det vedrører spørgsmål af offentlig interesse. Hvis en myndighed ikke er i besiddelse af de oplysninger, der anmodes om, vil myndigheden efter EMDs praksis ikke krænke artikel 10 ved at afslå aktindsigt.

Bubon-dommen er i overensstemmelse med det almindelige princip i dansk forvaltningsret, at retten til aktindsigt kun omfatter dokumenter, som eksisterer på tidspunktet for anmodningen, og at myndig-hederne derfor som hovedregel ikke er forpligtet til at tilvejebringe et nyt dokument, jf. s. 324 ff. i be-tænkning nr. 1530/2009 om offentlighedsloven. Retten efter offentlighedslovens § 11 til sammenstil-ling af oplysninger i databaser (dataudtræk) er i den forbindelse en undtagelse til hovedreglen.

Det bliver spændende at følge den videre udvikling i EMDs praksis vedrørende retten til aktindsigt.