Aktindsigt i kommunikation med præst
Faren til en konfirmand kunne ikke efter forvaltningsloven få aktindsigt i den e-mailkorrespondance mellem moren og sognepræsten, som lå forud for sognepræstens beslutning om, at faren ikke skulle sidde ved siden af konfirmanden i kirken. E-mailkorrespondancen indeholdt endvidere oplysninger af rent ”sjælesørgerisk karakter”, som var undtaget fra aktindsigt.
En far ønskede aktindsigt i den e-mailkorrespondance, som sognepræsten havde haft med farens tidligere ægtefælle i forbindelse med deres fælles datters konfirmation.
E-mailkorrespondancen lå forud for konfirmationen, hvor sognepræsten havde besluttet, at faren ikke kunne sidde ved siden af sin datter under konfirmationen, men skulle sidde et andet sted i kirken.
Viborg Stift meddelte faren delvist afslag på aktindsigt i oplysningerne efter forvaltningslovens regler og under henvisning til den særlige tavshedspligt for præster i Danske Lov 2-5-20.
Faren klagede til Kirkeministeriet, som – uden at indhente dokumenterne fra Viborg Stift – ikke fandt grundlag for at ændre afgørelsen om aktindsigt.
Placering i kirke skulle afgøres efter offentlighedsloven
Ombudmanden fandt, at beslutningen om placering af faren ikke var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor aktindsigtssagen skulle afgøres efter offentlighedslovens regler. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at en række beslutninger, som træffes over for de enkelte borgere i forbindelse med f.eks. børnepasning, kulturformidling, undervisning og udførelse af sygehusbehandling, ikke kan anses for afgørelser i forvaltningslovens forstand.
Videre fandt ombudsmanden, at Kirkeministeriet forud for sin afgørelse af klagesagen – i medfør af officialprincippet – burde have indhentet de dokumenter, som stiftet havde meddelt afslag på aktindsigt i.
Endelig gav det ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger, at oplysninger af rent sjælesørgerisk karakter efter myndighedernes opfattelse var omfattet af præsters særlige tavshedspligt, jf. Danske Lov 2-5-20.
Tog ikke stilling til oplysninger af "sjælesørgerisk karakter”
Da folkekirken ikke er omfattet af ombudsmandens virksomhed for så vidt angår ”spørgsmål, der direkte eller indirekte vedrører kirkens lære eller forkyndelse”, jf. ombudsmandslovens § 9, foretog ombudsmanden ikke en nærmere efterprøvelse af, hvilke oplysninger i den undtagne korrespondance, der var omfattet af sognepræstens varetagelse af sjælesorg.
Ombudsmandens udtalelse kan læses her.