Aktindsigt i e-mail om Paposhvili-dommen
Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne ikke begrunde en forsinket aktindsigt med henvisning til, at ekstraheringspligten giver myndigheden en vis valgfrihed med hensyn til gennemførelse af ekstraheringen.
En journalist fra Radio24syv klagede til ombudsmanden over Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelser om aktindsigt i en intern e-mail (1½ side) om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i Paposhvili-sagen.
Ministeriet meddelte efter otte måneders sagsbehandlingstid delvist aktindsigt i ekstraheringspligtige oplysninger ved at henvise til, at oplysningerne var offentligt tilgængelige i seks forskellige dokumenter på internettet. Ministeriet indsatte også links til dokumenterne.
For så vidt angår sagsbehandlingstiden var denne efter ombudsmandens opfattelse alt for lang, og samlet meget beklagelig. Ombudsmanden bemærkede dog særligt, at afgørelsen om aktindsigt blev forsinket yderligere i nogle uger, fordi ministeriet som følge af sin tidligere – og mere tidskrævende - praksis valgte at fremfinde offentligt tilgængeligt materiale frem for at udlevere et ekstraheringsark. Uanset ombudsmanden var enig med ministeriet i, at der inden for rammerne af ekstraheringspligten er en vis valgfrihed i forhold til gennemførelsen, måtte valget af fremgangsmåde dog ikke efter ombudsmandens opfattelse bevirke, at offentlighedslovens krav til sagsbehandlingstiden blev overskredet.
For så vidt angår ministeriets henvisninger til offentligt tilgængelige dokumenter fremgår det af sagen, at ministeriet under sagen for ombudsmanden ændrede praksis, således at der som udgangspunkt blev udleveret et ekstraheringsark med ekstraheringspligtige oplysninger. Et sådant ekstraheringsark blev også efterfølgende udleveret til journalisten. På baggrund af ministeriets høringssvar i sagen forstod ombudsmanden det sådan, at ministeriet var enig i, at valget af fremgangsmåde (dvs. henvisninger til offentligt tilgængelige kilder fremfor udlevering af et ekstraheringsark) betød en reel forringelse af journalistens ret til aktindsigt. Ekstraheringsarket var således efter ombudsmandens opfattelse et format, hvor oplysningerne fremstod mere sammenhængende end de seks kilder af offentligt tilgængeligt materiale, som ministeriet tidligere henviste til.
Sagen viser, at myndigheder skal vælge den fremgangsmåde til behandling af en aktindsigtssag, som bedst sikrer, at sagsbehandlingstiderne i offentlighedsloven overholdes. Desuden bør myndigheder være opmærksomme på, at brugen af henvisninger til offentligt tilgængeligt materiale ikke reelt medfører en forringelse af retten til aktindsigt.
Få adgang til Aktindsigtshåndbogen og alle ombudsmandens udtalelser her.