SMS’er mellem Magnus Heunicke og WHO’s generaldirektør var ikke omfattet af offentlighedslovens § 32, stk. 1
Ombudsmanden fandt det ikke godtgjort, at der forelå en sådan folkeretlig forpligtelse, fast international praksis eller berettiget forventning om fortrolighed, at der var grundlag for at undtage SMS-korrespondance mellem sundheds- og ældreministeren og WHO’s generaldirektør fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 32, stk. 1.
Baggrund: Udlevering af fagligt indhold fra SMS’er
En journalist havde bedt Sundheds- og Ældreministeriet om aktindsigt i al kommunikation mellem sundheds- og ældreministeren og WHO vedrørende WHO’s opfordring til at teste aggressivt for COVID-19. Ministeriet havde identificeret to SMS’er, der var omfattet af aktindsigtsanmodningen. Der var tale om SMS’er fra henholdsvis ministeren til WHO’s generaldirektør og generaldirektørens svar til ministeren.
Ministeriet havde udleveret det faglige indhold af SMS’erne, men afslog at give aktindsigt i de øvrige dele af SMS’erne med henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 1. Ministeriet lagde vægt på, at det, da korrespondancen havde fundet sted i form af korte og uformelle tekstbeskeder sendt til og fra mobiltelefoner, ville kunne skade muligheden for at bevare en direkte og personlig relation og en fortrolig tone mellem ministeren og generaldirektøren, hvis indholdet af SMS’erne i deres helhed blev offentliggjort – hvilket ifølge ministeriet dermed også ville kunne skade Danmarks forhold til WHO.
Ombudsmandens udtalelse
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for generelt at afvise, at en korrespondance mellem et medlem af den danske regering og en international organisation som WHO af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv. kunne være omfattet af en folkeretlig forpligtelse eller praksis mv. om fortrolighed og dermed vil kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 32, stk. 1.
Ministeriet havde efter ombudsmandens opfattelse imidlertid ikke godtgjort, at der forelå en sådan folkeretlig forpligtelse, fast international praksis eller berettiget forventning om fortrolighed, at der var grundlag for at undtage korrespondancen fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 32, stk. 1.
Det var endvidere ombudsmandens opfattelse, at hensynet til relationen mellem ministeren og WHO’s generaldirektør ikke isoleret set kunne begrunde, at oplysningerne kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 32, stk. 1.
På den baggrund henstillede ombudsmanden til ministeriet at genoptage sagen med henblik på fornyet behandling.
Hvad viser udtalelsen?
Udtalelsen understreger, at en myndighed skal kunne påvise eksistensen af en folkeretlig forpligtelse, fast international praksis eller berettiget forventning om fortrolighed, hvis korrespondance med internationale organer skal kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 31, stk. 1. Muligheden for at bevare en direkte og personlig relation og en fortrolig tone mellem f.eks. en minister og en generaldirektør for et internationalt organ kan ikke i sig selv berettige, at offentlighedslovens § 32, stk. 1, finder anvendelse.
Hvis der ikke foreligger en folkeretlig forpligtelse, fast international praksis eller berettiget forventning om fortrolighed, vil en myndighed evt. kunne overveje at undtage oplysningerne efter offentlighedslovens § 32, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.