Baggrund

En journalist ønskede aktindsigt i en sag om besættelse af stillingen som sekretariatschef for Klimarådet. Klima-, Energi- og Forskningsministeriet afslog anmodningen under henvisning til bl.a. at beskytte private interesser. Ministeriet havde behandlet anmodningen efter reglerne i miljøoplysningsloven, og ministeriet havde i sin afgørelse derfor henvist til reglerne i 1985- offentlighedsloven, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. § 6, stk. 2. Ministeriet havde som led i sin afgørelse desuden foretaget en konkret afvejning af de enkelte kandidaters interesser over for offentlighedens interesse i at få indsigt i oplysningerne, jf. afvejningsreglen i miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Ministeriet fandt herefter ikke, at journalisten kunne meddeles indsigt i sagens oplysninger. Journalisten klagede herefter til ombudsmanden.

Ombudsmandens udtalelse

Spørgsmålet for ombudsmandens undersøgelse var, hvorvidt det var korrekt, at ministeriet anvendte miljøoplysningsloven ved behandling af aktindsigtsanmodningen.

Ministeriet havde som grundlag for at anvende miljøoplysningsloven henvist til, at besættelsen af stillingen som sekretariatschef for Klimarådet var en foranstaltning, der kunne påvirke tilstanden i miljøet. Ministeriet havde i sin afgørelse lagt vægt på, at Klimarådets rådgivning, analyser, anbefalinger mv. kunne have effekt på myndighedernes opgaver, hvorfor den personelle sammensætning af Klimarådets sekretariat på et ”meget hypotetisk grundlag” kunne påvirke miljøelementer.

Ombudsmanden udtalte, at miljøoplysningsbegrebet efter EU-Domstolens praksis skal fortolkes bredt, men at ikke enhver forbindelse mellem en given oplysning og miljøet gør en oplysning til en miljøoplysning i miljøoplysningslovens forstand. Ombudsmanden udtalte videre, at det ikke kan udelukkes, at en central organisatorisk foranstaltning eller aktivitet i henhold til rådets virksomhed i nogle situationer vil kunne påvirke miljøelementer.

Ansættelse af en sekretariatschef er imidlertid i første række et spørgsmål af personalemæssig karakter, som ikke i sig selv kan siges at vedrøre forhold på miljøområdet. Efter ombudsmandens vurdering kunne besættelse af stillingen med en kandidat frem for en anden alene på en ”ganske indirekte, teoretisk og hypotetisk måde” tænkes at få en miljømæssig effekt, der “kan” påvirke miljøelementer i miljøoplysningslovens § 3, nr. 3's forstand. Ombudsmanden konstaterede hertil, at denne grad af hypotetisk påvirkning ikke er tilstrækkelig til, at miljøoplysningsloven finder anvendelse. Ombudsmanden henstillede derfor til ministeriet at træffe ny afgørelse efter offentlighedsloven fra 2013.

Hvad viser udtalelsen?

Udtalelsen viser, at selvom miljøoplysningsbegrebet skal fortolkes meget bredt, gør ikke enhver forbindelse mellem en given oplysning og miljøet en oplysning til en miljøoplysning i miljøoplysningslovens forstand. En foranstaltnings eller aktivitets ganske hypotetiske påvirkning af miljøelementer er således ikke tilstrækkelig til, at miljøoplysningsloven finder anvendelse.

Udtalelsen indebærer formentlig, at personalesager i det hele taget falder uden for miljøoplysningslovens anvendelsesområde.

Læs ombudsmandens udtalelse