Kritik af Justitsministeriets afslag på aktindsigt i minksagen
Justitsministeriet kunne ikke tilbageholde politiets action cards brugt i minksagen med henvisning til, at aktindsigt kunne skade en forventet uvildig undersøgelse.
Sagens baggrund
En journalist anmodede om aktindsigt i alle dokumenter, der vedrørte Rigspolitiets udfærdigelse af action cards om minkaflivninger.
Et action card er et dokument, der beskriver konkrete arbejdsgange i et sagsflow. Det kan f.eks. anvendes som et slags talepapir til sagsbehandlere i forbindelse med opkald til borgere om nærmere bestemte emner, således at det sikres, at alle relevante spørgsmål bliver stillet, og at der ikke gives divergerende oplysninger til borgerne sagsbehandlerne imellem.
Rigspolitiet gav delvis afslag på aktindsigtsanmodningen og undtog således action cards om samtale med ejere af raske minkfarme.
Justitsministeriet stadfæstede afgørelsen.
Myndighederne begrundede afslaget med, at de pågældende action cards måtte forventes at komme til at indgå i en kommende uvildig undersøgelse, f.eks. en advokatundersøgelse.
Til støtte for afslaget havde myndighederne desuden anført, at udlevering af dokumenterne kunne føre til, at medierne foretog sideløbende undersøgelser af de spørgsmål, som skulle indgå i den forventede undersøgelse.
Som hjemmel for afslaget henviste myndighederne til offentlighedslovens § 33, nr. 5, hvorefter oplysninger kan undtages af hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Ombudsmandens udtalelse
Ombudsmanden lagde til grund, at afslaget ikke var begrundet i en forventning om, at de pågældende action cards (evt. tillige) ville indgå i en kommende undersøgelses- og granskningskommission, men i en forventning om, at materialet kunne komme til at indgå i en kommende advokatundersøgelse.
Ombudsmanden udtalte, at behovet for at undgå skade på enten en verserende eller en kommende advokatundersøgelse principielt set vil kunne begrunde undtagelse efter § 33, nr. 5. Det kræver dog, at myndigheden har konkretiseret og sandsynliggjort de mulige skadevirkninger forbundet med at give aktindsigt.
Ombudsmanden fandt i den forbindelse ikke, at der var risiko for påvirkning af vidneforklaringer mv., og at Justitsministeriet ikke havde peget på mulige skadevirkninger i relation til udarbejdelse eller afgivelse af dokumenter mv. til den forventede undersøgelse. Ombudsmanden fandt heller ikke, at hensynet til at undgå mediers sideløbende undersøgelse i sig selv var et sagligt hensyn efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.
På den baggrund henstillede ombudsmanden Justitsministeriet til at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.
Det skal bemærkes, at ombudsmanden ikke har forholdt sig til, om Justitsministeriet efter en ny vurdering kan undtage hele eller dele af materialet fra aktindsigt.
På den baggrund henstillede ombudsmanden Justitsministeriet til at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.
Det skal bemærkes, at ombudsmanden ikke har forholdt sig til, om Justitsministeriet efter en ny vurdering kan undtage hele eller dele af materialet fra aktindsigt.