Aktindsigtshåndbogen

Myndigheder, som er nødsaget til at fristudsætte behandlingen af aktindsigtsanmodninger, skal i underretningen til den aktindsigtssøgende angive et realistisk skøn over det forventede afgørelsestidspunkt. Det understreger Ombudsmanden i en sag, hvor et departement inden sin afgørelse nåede at udsende ni breve om fristudsættelser på mellem 15 og 30 arbejdsdage.

Justitsministeriet kunne ikke tilbageholde politiets action cards brugt i minksagen med henvisning til, at aktindsigt kunne skade en forventet uvildig undersøgelse.

Aarhus Universitet kunne ikke undtage estimerede data i interne regneark, idet de udgjorde oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagsforholdet og derfor var omfattet af ekstraheringspligten.

Ombudsmanden har i forbindelse med sin vurdering af tre aktindsigtsanmodninger taget stilling til fortolkningen af temakravet i offentlighedsloven samt offentlige myndigheders vejledningspligt ved journalisters aktindsigtsanmodninger, der ikke overholder temakravet.

Ombudsmanden fandt det ikke godtgjort, at der forelå en sådan folkeretlig forpligtelse, fast international praksis eller berettiget forventning om fortrolighed, at der var grundlag for at undtage SMS-korrespondance mellem sundheds- og ældreministeren og WHO’s generaldirektør fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 32, stk. 1.

Juridiske notater fra Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith kunne undtages fra aktindsigt efter miljøoplysningsloven på trods af, at notaterne var oversendt fortroligt til bl.a. Folketinget og delvist gengivet offentligt.

Ansættelse af en sekretariatschef for Klimarådet havde alene hypotetisk mulighed for at påvirke mil-jøelementer. Oplysningerne i ansættelsessagen var derfor ikke omfattet af miljøoplysningsloven.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af et energiselskabs afslag på aktindsigt i oplysninger om afregningspriser

Fakturaer fra en underleverandør havde alene en indirekte forbindelse til etablering af et solcelleanlæg og var derfor ikke omfattet af miljøoplysningsloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Finansministeriet modtager kritik for ”skjult afgrænsning” i forbindelse med ministeriernes afgørelser om aktindsigt. Efter en samlet bedømmelse fandt ombudsmanden ministeriernes behandling af sagerne for kritisabel.

Justitsministeriet udførte hverken sekretariatsfunktioner på lovbestemt eller ulovbestemt grundlag til Undersøgelseskommissionen om SKAT, og Justitsministeriets korrespondance med undersøgelseskommissionen vedrørende etablering af IT-infrastruktur kunne derfor ikke undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 27, nr. 3.

Nyt modul på Aktindsigtshaandbogen.dk giver nu også adgang til guide og skabeloner til brug for sager om aktindsigt i miljøoplysningsloven. Alle abonnenter har som en del af deres abonnement fri adgang til det nye modul.

Ligebehandlingsnævnet kunne efter ombudsmandens opfattelse ikke under henvisning til erhvervsmæssige interesser undtage navnet på et rejsebureau, der havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med salg af fodboldrejser.

Dokumenter vedr. en klagesag ved FN’s Menneskerettighedskomité kunne efter ombudsmandens opfattelse alene undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens opsamlingsbestemmelse og først efter en konkret vurdering af beskyttelseshensynet.

Ombudsmanden har i to nye udtalelser fra juni 2019 ikke fundet grundlag for at tilsidesætte hhv. Finansministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurdering af, at miljøoplysninger kunne undtages fra aktindsigt af hensyn til den politiske beslutningsproces.

Ombudsmanden fandt, at Justitsministeriets behandling af en anmodning om aktindsigt var beklagelig, fordi ministeriet ikke havde vejledt den aktindsigtssøgende om, at ministeriet var i besiddelse af materiale, som muligvis var omfattet af anmodningen om aktindsigt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne ikke begrunde en forsinket aktindsigt med henvisning til, at ekstraheringspligten giver myndigheden en vis valgfrihed med hensyn til gennemførelse af ekstraheringen.

I en sag om aktindsigt i dokumenter vedrørende kronprinsens deltagelse i Den Internationale Olympiske Komités (IOCs) beslutning om Ruslands ret til at deltage i OL i Rio i 2016, fandt ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at Kulturministeriet efter offentlighedslovens §§ 32, stk. 1, og 33, stk. 5, undtog en række oplysninger fra aktindsigt.