Nye udtalelser fra ombudsmanden

Vidste du, at Aktindsigtshåndbogens database med udtalelser fra ombudsmanden bliver løbende udbygget, når udtalelserne offentliggøres på retsinformation?
Læs mere
Aktindsigt: Fristudsættelser skal indeholde realistiske skøn over forventet sagsbehandlingstid
Myndigheder, som er nødsaget til at fristudsætte behandlingen af aktindsigtsanmodninger, skal i underretningen til den aktindsigtssøgende angive et realistisk skøn over det forventede afgørelsestidspunkt. Det understreger Ombudsmanden i en sag, hvor et departement inden sin afgørelse nåede at udsende ni breve om fristudsættelser på mellem 15 og 30 arbejdsdage.
Kritik af Justitsministeriets afslag på aktindsigt i minksagen
Justitsministeriet kunne ikke tilbageholde politiets action cards brugt i minksagen med henvisning til, at aktindsigt kunne skade en forventet uvildig undersøgelse.
Estimerede beregninger af hidtidig udvaskning af kvælstof fra dansk landbrugsjord var ekstraheringspligtige oplysninger
Aarhus Universitet kunne ikke undtage estimerede data i interne regneark, idet de udgjorde oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagsforholdet og derfor var omfattet af ekstraheringspligten.
Afgrænsning af offentlighedslovens temakrav
Ombudsmanden har i forbindelse med sin vurdering af tre aktindsigtsanmodninger taget stilling til fortolkningen af temakravet i offentlighedsloven samt offentlige myndigheders vejledningspligt ved journalisters aktindsigtsanmodninger, der ikke overholder temakravet.
SMS’er mellem Magnus Heunicke og WHO’s generaldirektør var ikke omfattet af offentlighedslovens § 32, stk. 1
Ombudsmanden fandt det ikke godtgjort, at der forelå en sådan folkeretlig forpligtelse, fast international praksis eller berettiget forventning om fortrolighed, at der var grundlag for at undtage SMS-korrespondance mellem sundheds- og ældreministeren og WHO’s generaldirektør fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 32, stk. 1.
Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmiths notater kunne undtages fra aktindsigt efter Miljøoplysningsloven
Juridiske notater fra Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith kunne undtages fra aktindsigt efter miljøoplysningsloven på trods af, at notaterne var oversendt fortroligt til bl.a. Folketinget og delvist gengivet offentligt.
Oplysninger i ansættelsessag var ikke omfattet af miljøoplysningsloven
Ansættelse af en sekretariatschef for Klimarådet havde alene hypotetisk mulighed for at påvirke mil-jøelementer. Oplysningerne i ansættelsessagen var derfor ikke omfattet af miljøoplysningsloven.
Miljøoplysninger undtaget fra aktindsigt på grund af risiko for økonomisk skadevirkning
Ombudsmanden kunne ikke kritisere Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af et energiselskabs afslag på aktindsigt i oplysninger om afregningspriser
Fakturaer fra underleverandør var ikke omfattet af miljøoplysningsloven
Fakturaer fra en underleverandør havde alene en indirekte forbindelse til etablering af et solcelleanlæg og var derfor ikke omfattet af miljøoplysningsloven.
Afgrænsning af anmodninger om aktindsigt
Udlændinge- og Integrationsministeriet og Finansministeriet modtager kritik for ”skjult afgrænsning” i forbindelse med ministeriernes afgørelser om aktindsigt. Efter en samlet bedømmelse fandt ombudsmanden ministeriernes behandling af sagerne for kritisabel.
Aktindsigt i Justitsministeriets ”sekretariatsbistand” til Undersøgelseskommissionen om SKAT
Justitsministeriet udførte hverken sekretariatsfunktioner på lovbestemt eller ulovbestemt grundlag til Undersøgelseskommissionen om SKAT, og Justitsministeriets korrespondance med undersøgelseskommissionen vedrørende etablering af IT-infrastruktur kunne derfor ikke undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 27, nr. 3.
Aktindsigtshåndbogen opdateret med Miljøoplysningsloven
Nyt modul på Aktindsigtshaandbogen.dk giver nu også adgang til guide og skabeloner til brug for sager om aktindsigt i miljøoplysningsloven. Alle abonnenter har som en del af deres abonnement fri adgang til det nye modul.
Aktindsigt i navnet på rejsebureau, som havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling
Ligebehandlingsnævnet kunne efter ombudsmandens opfattelse ikke under henvisning til erhvervsmæssige interesser undtage navnet på et rejsebureau, der havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med salg af fodboldrejser.
Aktindsigt i dokumenter vedr. klagesag ved FN’s Menneskerettighedskomité
Dokumenter vedr. en klagesag ved FN’s Menneskerettighedskomité kunne efter ombudsmandens opfattelse alene undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens opsamlingsbestemmelse og først efter en konkret vurdering af beskyttelseshensynet.
To nye ombudsmandsudtalelser om undtagelse af miljøoplysninger af hensyn til den politiske beslutningsproces
Ombudsmanden har i to nye udtalelser fra juni 2019 ikke fundet grundlag for at tilsidesætte hhv. Finansministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurdering af, at miljøoplysninger kunne undtages fra aktindsigt af hensyn til den politiske beslutningsproces.
Justitsministeriet skulle have vejledt journalist om ministeriets besiddelse af udkast til endelig rapport
Ombudsmanden fandt, at Justitsministeriets behandling af en anmodning om aktindsigt var beklagelig, fordi ministeriet ikke havde vejledt den aktindsigtssøgende om, at ministeriet var i besiddelse af materiale, som muligvis var omfattet af anmodningen om aktindsigt.
Aktindsigt i e-mail om Paposhvili-dommen
Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne ikke begrunde en forsinket aktindsigt med henvisning til, at ekstraheringspligten giver myndigheden en vis valgfrihed med hensyn til gennemførelse af ekstraheringen.
Delvis aktindsigt i oplysninger om kronprinsens deltagelse i Den Internationale Olympiske Komités arbejde
I en sag om aktindsigt i dokumenter vedrørende kronprinsens deltagelse i Den Internationale Olympiske Komités (IOCs) beslutning om Ruslands ret til at deltage i OL i Rio i 2016, fandt ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at Kulturministeriet efter offentlighedslovens §§ 32, stk. 1, og 33, stk. 5, undtog en række oplysninger fra aktindsigt.
Del Aktindsigtshåndbogen
Tilmeld dig Aktindsigtshåndbogens nyhedsbrev
Tilmeld