Aktindsigt trin for trin

Ressourcehensyn og chikane

Hverken miljøoplysningsloven eller offentlighedsloven fra 1985 indeholder – modsat 2013-offentlighedsloven – en udtrykkelig regel, der giver mulighed for at meddele afslag på aktindsigt som følge af ressourcemæssige grunde, eller som følge af, at den aktindsigtssøgende optræder chikanøst, truende eller lignende.

Det følger dog af miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra b, at medlemsstaterne kan fastsætte, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, såfremt anmodningen er åbenlyst urimelig, ligesom en anmodning, der er udfærdiget i for generelle vendinger, kan afslås.

Direktivets artikel 4, stk. 1, litra b, har følgende ordlyd:

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
Art. 4

1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, såfremt:

[...]

b) anmodningen er åbenlyst urimelig Åbenlyst urimelig Det må antages, at der er tale om en meget snæver adgang til at begrænse retten til aktindsigt i miljøoplysninger.

c) anmodningen er udfærdiget i for generelle vendinger, jf. artikel 3, stk. 3 Artikel 3, stk. 3 Hvis en anmodning er udfærdiget i for generelle vendinger, anmoder den offentlige myndighed snarest muligt og senest efter 1 måned, den aktindsigtssøgende om at præcisere anmodningen.

[...]

Ombudsmandens udtalelser

Uddybende bemærkninger, praksis mv.

1. Kan myndigheden meddele afslag pga. ressourcehensyn?

1985-offentlighedsloven indeholder ikke en ressourceafvisningsbestemmelse svarende til 2013-offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Som altovervejende udgangspunkt kan anmodninger om aktindsigt efter miljøoplysningsloven derfor ikke afvises med, at behandlingen i givet fald vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. f.eks. MAD 2014.342 og MAD 2019.38.

Det kan dog ikke afvises, at anmodninger, der nødvendiggør et ganske ekstraordinært ressourceforbrug, vil kunne afvises i medfør af miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra b og litra c, jf. 1985-offentlighedsloven. Der kan i den forbindelse henvises til, at ombudsmanden efter 1985-offentlighedsloven i enkelte tilfælde har accepteret afslag på aktindsigt som følge af ressourcemæssige hensyn, jf. FOB 1991.116 og FOB 2011 10-01.

Et sådant synspunkt om en snæver adgang til ressourceafvisning finder bl.a. støtte i forarbejderne til artikel 4, stk. 1, litra b (KOM/2000/0402 endelig udgave), hvoraf det fremgår:

”De offentlige myndigheder bør også kunne afslå adgang til miljøoplysninger, når anmodningen er klart urimelig eller for bredt formuleret. Klart urimelige anmodninger omfatter dem, der i de forskellige nationale retssystemer beskrives som unødige eller som udnyttelse af uforholdsmæssige midler. Desuden kan nogle anmodninger, hvis de skal efterkommes, påføre de offentlige myndigheder uforholdsmæssige omkostninger eller uforholdsmæssige arbejdsbyrder eller hindre eller gribe afgørende ind i den normale udførelse af deres virksomhed. Myndighederne bør kunne afslå adgang i sådanne tilfælde for at sikre, at de selv kan udføre deres opgaver tilfredsstillende.”

Synspunktet finder dog alene begrænset støtte (hvis nogen) i vejledningen til Aarhuskonventionen, jf. United Nations Economic Commission for Europe, The Aarhus Convention, An implementation guide, 2. udgave (2014), side 77 f., der synes at tale for, at der skal “noget mere” til end (blot) en omfangsrig og kompleks anmodning. I vejledningen anførte sted fremgår bl.a.:

“Although the Convention does not give direct guidance on how to define »manifestly unreasonable«, it is clear that it must be more than just the volume and complexity of the information requested. Under article 4, paragraph 2, the volume and complexity of an information request may justify an extension of the one-month time limit to two months. This implies that volume and complexity alone do not make a request »manifestly unreasonable« as envisioned in paragraph 3 (b)”

Vejledningen til Aarhuskonventionen er ikke bindende, men den indgår som fortolkningsbidrag i EU-Domstolens retspraksis, jf. eksempelvis EU-Domstolens dom i sag C-279/12, Fish Legal, og Rettens dom i sag T-545/11, Greenpeace.

Uanset indholdet af vejledningen til Aarhuskonventionen synes der at være et begrænset rum for anvendelse af ressourcemæssige hensyn ved behandling af ganske omfangsrige og komplekse aktindsigtsanmodninger. I det tilfælde en myndighed ønsker at påberåbe sig ressourcehensyn til at begrænse eller afvise aktindsigt i miljøoplysninger, bør det dog ske efter grundige overvejelser, og i hvert fald ikke før en dialog med den aktindsigtssøgende om en rimelig afgrænsning af aktindsigtsanmodningen har vist sig formålsløs.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

2. Kan myndigheden meddele afslag pga. retsstridigt formål el. lign (chikane)?

1985-offentlighedsloven indeholder ikke en bestemmelse svarende til 2013-offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, om afvisning pga. chikane.

Det er imidlertid antaget, at klare tilfælde af misbrug vil kunne imødegås i kraft af retsordenens almindelige regler, jf. betænkning nr. 857/1978, side 29.

Har den aktindsigtssøgende tidligere over fremsat trusler over for den, som oplysningerne angår, eller i øvrigt optrådt utilbørligt over for vedkommende, vil det således være nærliggende at afslå begæringen om aktindsigt med den begrundelse, at den pågældende har optrådt utilbørligt, og at der derfor er en formodning for, at oplysningerne i sagen efter deres karakter vil blive misbrugt, jf. John Vogter i Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udg., 1998, side 118.

En sådan adgang til i ganske ekstraordinære tilfælde at afvise chikanøse anmodninger, synes også at kunne rummes inden for ordlyden af miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra b, sammenholdt med forarbejderne hertil (KOM/2000/0402 endelig udgave), jf. ovenfor afsnit 1. Det må under alle omstændigheder antages, at adgangen til at afvise anmodninger om aktindsigt efter miljøoplysningsloven pga. chikane i hvert fald ikke går videre end efter 2013-offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, som har et ganske snævert anvendelsesområde. Du kan læse mere om § 9, stk. 2, nr. 2, her.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

3. Forvaltningsloven

Der gælder heller ikke en ressourceafvisningsbestemmelse efter 1985-forvaltningsloven (og heller ikke efter 2013-forvaltningsloven). Ombudsmanden ses heller ikke at have udtalt sig herom, hvorfor det må anses for særdeles tvivlsomt, om et sådant hensyn kan påberåbes ved aktindsigtssager efter 1985-forvaltningsloven, jf. miljøoplysningsloven.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

4. Ombudsmandens udtalelser

Gennemse vores resuméer af relevant praksis fra ombudsmanden her.

Ombudsmandens udtalelser
Ombudsmandens udtalelser
Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
Del Aktindsigtshåndbogen
Tilmeld dig Aktindsigtshåndbogens nyhedsbrev
Tilmeld