Dokumenter såsom breve til og fra borgere, afgørelser, høringsbreve, rykkerbreve mv. skal altid journaliseres, hvis de er relevante for en sag, eller hvis de angår en henvendelse, som skal besvares.
Bøger, aviser, tidsskrifter, reklamer, tryksager, kort, brochurer, takkeskrivelser og diverse indbydelser mv., der ikke har forbindelse til myndighedens almindelige virksomhed, er ikke omfattet af journaliseringspligten, da den første betingelse normalt ikke vil være opfyldt.
Modtagne eller afsendte e-mails skal også journaliseres, hvis den enkelte e-mail har betydning for sagen eller sagsbehandlingen i øvrigt. Der er dog ganske mange e-mails, som ikke skal journaliseres, fordi de har en mere uformel karakter. I Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, kapitel 25, pkt. 3.5.2.3 (side 874 f.), er der nævnt en række eksempler på e-mails, der ikke er omfattet af journaliseringspligt. Det vil ofte være tilfælde, hvor mails erstatter samtale mellem sagsbehandlere, og som har et planlæggende eller koordinerende sigte.
Interne dokumenter skal kun journaliseres, hvis de foreligger i endelig form. Hvis et dokument har været tillagt faktisk betydning i forbindelse med behandlingen af den pågældende sag, vil det normalt foreligge i endelig form. Telefonnotater e.l. vil i almindelighed være omfattet af journaliseringspligten.
Hvis blot en del af et dokument har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt, skal hele dokumentet journaliseres.
Offentlighedslovens § 15 er ikke til hinder for, at du journaliserer dokumenter, der ikke efter bestemmelsen er pligt til at journalisere, herunder f.eks. udkast til interne dokumenter.
Pligten til at journalisere efter § 15 gælder formelt kun for dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2014, jf. lovens § 42, stk. 8.