Er den aktindsigtssøgende part i en afgørelsessag, og har den pågældende bedt om aktindsigt i en sådan sag, skal forvaltningsloven anvendes. Det skyldes, at der efter forvaltningsloven er en videregående adgang til aktindsigt for parten.

Er den aktindsigtssøgende ikke part i den sag, der er bedt om aktindsigt i, og/eller er der ikke tale om en afgørelsessag, skal offentlighedsloven normalt anvendes. Det vil f.eks. være tilfældet, når journalister og interesserede borgere anmoder om aktindsigt

Efter reglerne i persondatalovens § 31, stk. 1, har den registrerede ret til indsigt i oplysninger om sig selv (egenacces), når disse personoplysninger er undergivet elektronisk databehandling. Offentlighedsloven indeholder imidlertid også en bestemmelse om en persons ret til at få aktindsigt i oplysninger om sig selv (egenacces), jf. offentlighedslovens § 8. Hvis en person, der ikke er part i en afgørelsessag, beder om aktindsigt i oplysninger om sig selv, opstår spørgsmål om, efter hvilket regelsæt (offentlighedslovens § 8 eller persondatalovens § 31, stk. 1) anmodningen skal behandles.

Hvis en person vil kunne få indsigt i oplysninger om sig selv efter reglerne i såvel persondataloven som offentlighedsloven, skal forvaltningsmyndigheden træffe afgørelse om aktindsigt på det retsgrundlag, der er mest gunstigt for den pågældende. Dette indebærer, at en begæring om egenacces i forhold til personoplysninger, der er undergivet elektronisk databehandling, i praksis vil skulle behandles efter persondataloven og ikke offentlighedsloven, da persondataloven giver ret til at få oplysninger om behandlingens formål, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra oplysningerne stammer, jf. persondatalovens § 31, stk. 1, nr. 2-4.

Persondataloven ophæves den 25. maj 2018. Fra dette tidspunkt finder de nye regler i persondataforordningen anvendelse.

Miljøoplysningsloven gælder for anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger. Begrebet miljøoplysninger er meget bredt og omfatter meget forskellige oplysninger, herunder oplysninger om tilstanden i miljøelementer samt oplysninger om politikker, lovgivning mv. vedrørende disse miljøelementer. Da miljøoplysningsbegrebet er bredt, skal du altid undersøge, om denne lov finder anvendelse.

Efter miljøoplysningsloven er der mulighed for at få adgang til flere oplysninger end efter offentlighedsloven, og du skal derfor anvende miljøoplysningsloven, når denne lov finder anvendelse, selv om den aktindsigtssøgende ikke specifikt har bedt om at få sin anmodning om aktindsigt behandlet efter miljøoplysningsloven.

Der findes særlige regler om indsigt i bl.a. arkivloven, sundhedsloven og retsplejeloven, ligesom der kan være fastsat særlige regler om aktindsigt, f.eks. om undtagelsesbestemmelser til offentlighedsloven, i anden lovgivning.

Du kan læse mere om forholdet mellem offentlighedsloven og andre regler om aktindsigt i Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, kapitel 5.

Det bemærkes, at når en forvaltningsmyndighed anmoder om dokumenter mv. fra en anden forvaltningsmyndighed, er det ikke reglerne om aktindsigt, der finder anvendelse, men derimod persondatalovens (og forvaltningslovens) regler om videregivelse af oplysninger.

Spørgsmålet om lovvalg har især været aktuel i sager, hvori der indgik miljøoplysninger.