Aktindsigt trin for trin

Håndtering af aktindsigt

Brevveksling med sagkyndig

En anmodning om indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, kan begrænses, i det omfang oplysningerne kan undtages efter reglen i databeskyttelseslovens § 22, stk. 3.

Det følger af databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, at oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglen i §§ 19-29 og 35 i offentlighedsloven.

Bestemmelsen sikrer, at forvaltningsmyndigheders behandling af oplysninger kan undtages fra den registreredes ret til indsigt i samme udstrækning som efter offentlighedslovens regler om egenacces, jf. offentlighedslovens § 8. Bestemmelsen kan også anvendes af myndigheder, som ikke er undergivet offentlighedsloven, når disse myndigheder udfører administrativ sagsbehandling.

Af offentlighedslovens § 27, nr. 4, følger det, at retten til aktindsigt ikke omfatter brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. Bestemmelsen sikrer, at det offentlige på samme måde som en modpart har ret til at søge fornøden sagkyndig vejledning, uden at andre kan få adgang til at gøre sig bekendt hermed.

Husk, at oplysninger om den registrerede ofte vil være omfattet af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 28, stk. 1. Hvis det er tilfældet, indebærer det, at offentlighedslovens § 27, nr. 4, ikke kan benyttes til at undtage sådanne oplysninger fra aktindsigt.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
§ 22

[...]

Stk. 3. Oplysninger, der behandles Behandles Enhver aktivitet som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, organisering, opbevaring, ændring, videregivelse, sletning, mv., jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2. for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang I samme omfang Hermed søges det sikret, at oplysninger kan undtages som efter offentlighedslovens regler om egenacces, jf. offentlighedslovens § 8. som efter reglerne i §§ 19-29 og 35 i lov om offentlighed i forvaltningen.

[...]

Ombudsmandens udtalelser
§ 27

[...]

4) Brevveksling Brevveksling Begrebet omfatter ikke kun korrespondance, men også processkrifter, skrivelser og dokumenter udvekslet mellem myndigheden og den sagkyndige. med sagkyndige Sagkyndige Begrebet omfatter i første række advokater, herunder Kammeradvokaten. Bestemmelsen omfatter også f.eks. konsulentfirmaer og universitetsansatte, herunder sagkyndige, der udtaler sig om f.eks. tekniske, regnskabsmæssige og lægelige forhold, hvis det er konkret rådgivning til brug for vedkommende retssag. til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

[...]

Ombudsmandens udtalelser

UDDYBENDE BEMÆRKNINGER, PRAKSIS MV.

1. Uddybende bemærkninger, praksis mv.

For en gennemgang og beskrivelse af indholdet af offentlighedslovens § 27, nr. 4, henvises til Aktindsigtshåndbogens afsnit herom.

Husk, at oplysninger om den registrerede ofte vil være omfattet af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 28, stk. 1. Hvis det er tilfældet, indebærer det, at offentlighedslovens § 27, nr. 4, ikke kan benyttes til at undtage sådanne oplysninger fra aktindsigt.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

2. Brevskabelon

Du kan bruge denne skabelon, hvis du behandler en anmodning om indsigt, som omfatter oplysninger om den registrerede, der indgår i brevveksling med sagkyndige.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en indsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Ved [e-mail/brev] af [dato] har du anmodet om indsigt i de oplysninger, der behandles om dig hos [den dataansvarlige].

[Den dataansvarlige] forstår din henvendelse som en anmodning om indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15.

[Den dataansvarlige] kan ikke imødekomme [hele] din anmodning om indsigt i oplysninger registreret om dig hos [den dataansvarlige]. [Den dataansvarlige] har dog vedlagt en række oplysninger om [den dataansvarliges] behandling af dine personoplysninger.

Nedenfor følger en redegørelse for retsgrundlaget og en begrundelse for [den dataansvarliges] afgørelse.

Retsgrundlag

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, at den registrerede har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til personoplysningerne og en række såkaldte kontekstoplysninger. Databeskyttelsesforordningens artikel 23 fastslår samtidig, at retten til bl.a. indsigt kan undergives begrænsninger i bl.a. medlemsstaternes nationale ret.

Sådanne begrænsninger er i dansk ret fastlagt i bl.a. databeskyttelseslovens § 22. Bestemmelsens stk. 3 fastslår, at oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglerne i §§ 19-29 og 35 i lov om offentlighed i forvaltningen. Af forarbejderne til databeskyttelsesloven fremgår bl.a., at bestemmelsen er indsat for at sikre, at forvaltningsmyndigheders behandling af oplysninger kan undtages fra den registreredes ret til indsigt i samme udstrækning som efter offentlighedslovens regler om egenacces, jf. offentlighedslovens § 8.

Det følger af offentlighedslovens § 27, nr. 4, at retten til aktindsigt ikke omfatter brevvekslinger med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Begrundelse for afgørelse

[Den dataansvarlige] meddeler dig [delvist] afslag på indsigt i […].

Baggrunden herfor er, at de dokumenter indgår i brevveksling med en sagkyndig i forbindelse med en eventuel retssag, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, jf. offentlighedslovens § 27, nr. 4.

Databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, giver mulighed for, at oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglen i offentlighedslovens § 27.

Det følger af offentlighedslovens § 27, nr. 4, at retten til aktindsigt ikke omfatter brevvekslinger med sagkyndige i forbindelse med en retssag eller ved overvejelser af, om en retssag bør føres. Det betyder bl.a., at sådanne dokumenter er omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Oplysningerne om dig fremgår af dokumenter, der er udvekslet mellem Kammeradvokaten og [den dataansvarlige] til brug for en verserende civil retssag, hvor [den dataansvarlige] er sagsøgt. Dokumenterne, herunder oplysningerne om dig, er derfor undtaget fra aktindsigt.

Det bemærkes, at oplysningerne, som er undtaget fra aktindsigt, ikke er omfattet af ekstraheringspligten i offentlighedslovens §§ 28-29.

Klagevejledning

Da afgørelsen vedrører rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk.

[Hvis der er en anden klageadgang, indsæt også sædvanlig klagevejledning hertil. Se databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1, som fastslår, at adgangen til klage tilsynsmyndigeden (Datatilsynet), ikke berører andre administrative klageadgange.]

Du kan også indbringe afgørelsen for domstolene.

Klik og kopier teksten, hvis du ønsker at anvende skabelonen i dit tekstbehandlingsprogram.

Kopier skabelon
Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
Del Aktindsigtshåndbogen
Tilmeld dig Aktindsigtshåndbogens nyhedsbrev
Tilmeld