Tavshedspligt
En anmodning om indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, kan begrænses, hvis oplysningerne kan undtages efter reglen i offentlighedslovens § 35.
Det følger af databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, at oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglerne i §§ 19-29 og 35 i offentlighedsloven.
Bestemmelsen sikrer, at forvaltningsmyndigheders behandling af oplysninger kan undtages fra den registreredes ret til indsigt i samme udstrækning som efter offentlighedslovens regler om egenacces, jf. offentlighedslovens § 8. Bestemmelsen kan også anvendes af myndigheder, som ikke er undergivet offentlighedsloven, når disse myndigheder udfører administrativ sagsbehandling.
Efter offentlighedslovens § 35 er pligten til at meddele oplysninger begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Ved særlige tavshedspligtsbestemmelser forstås bestemmelser i særlovgivningen (dvs. uden for de almindelige regler om tavshedspligt i straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen), og som ud fra særlige hensyn fastsætter tavshedspligt i relation til nærmere angivne forhold.
Du skal derfor vurdere, om særlige bestemmelser om tavshedspligt er til hinder for, at der gives indsigt til oplysningerne. Undtagelsen af oplysningerne følger af databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, som udmønter databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, og offentlighedslovens § 35.