Aktindsigt trin for trin

Håndtering af aktindsigt

Kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed

Du kan give afslag på aktindsigt i oplysninger, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. 1985- offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

  1. Oplysningerne omhandler gennemførelse af offentlig kontrol eller reguleringsvirksomhed (1. led) eller af planlægningsvirksomhed (2. led) eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen (3. led).
  2. Det er efter en konkret vurdering nødvendigt at give afslag på aktindsigt for at beskytte væsentlige hensyn til oplysninger om forhold som nævnt under punkt 1.

Bestemmelsen svarer til 2013-offentlighedslovens § 33, nr. 2.

Du skal være opmærksom på, at 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4, ikke kan finde anvendelse på miljøoplysninger, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride mod bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i miljøoplysningsdirektivet, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 6.

Husk, at hvis kun en del af et dokuments oplysninger undtages efter bestemmelsen i 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4, så skal den pågældende som udgangspunkt gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, jf. 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 2.

1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4, har følgende ordlyd:

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
§ 13

Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn Nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn Det vil sige, at bestemmelsen forudsætter en konkret vurdering. til

[...]

4) gennemførelse af offentlig kontrol, Offentlig kontrol Omfatter oplysninger om, at en kontrolvirksomhed vil blive iværksat/ er iværksat, men endnu ikke gennemført, og oplysninger, der direkte eller indirekte viser noget om myndighedens efterforsknings- og undersøgelsesmetoder. regulerings- eller planlægningsvirksomhed Regulerings- eller planlægningsvirksomhed Omfatter arealplanlægning (fysisk planlægning) og andre former for planlægningsvirksomhed som f.eks. sygehusplanlægning. eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, Påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen Myndighedernes overvejelser om administrativt at regulere virksomhedernes og borgernes forpligtelser til at betale skat eller afgifter.

[...]

Ombudsmandens udtalelser

Uddybende bemærkninger, praksis mv.

1. Kontrol eller reguleringsvirksomhed (1. led)

Et eksempel på oplysninger omfattet af bestemmelsen er oplysninger i dokumenter om, at en revisions- eller kontrolvirksomhed vil blive iværksat. Derudover vil oplysninger i dokumenter, der direkte eller indirekte viser noget om myndighedernes efterforsknings- og undersøgelsesmetoder, kunne undtages efter bestemmelsen. Det gælder f.eks. de forskrifter, der nærmere fastsætter retningslinjerne for politiets og toldmyndighedernes fremgangsmåde ved behandlingen af sager om strafbare forhold.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

2. Offentlig planlægningsvirksomhed (2. led)

Som eksempel på oplysninger omfattet af bestemmelsen tænkes på det tilfælde, hvor udlevering af oplysninger eller dokumenter om en sådan planlagt virksomhed (fysisk planlægning) vil skabe urimelige særfordele for enkeltpersoner eller i øvrigt vil kunne modvirke en hensigtsmæssig gennemførelse af de foranstaltninger, planlægningen tager sigte på.

Der er inden for fysisk planlægning (arealplanlægning) gennemført love om lands- og regionsplanlægning, der indebærer øget borgerdeltagelse. Der vil derfor i almindelighed på dette område ikke foreligge tilstrækkeligt væsentlige hensyn til gennemførelsen af offentlig planlægningsvirksomhed til, at det kan begrunde, at bestemmelsen anvendes. I sager om arealplanlægning vil bestemmelsen således navnlig kunne finde anvendelse i den forberedende fase, det vil sige inden udkast til planer fremsættes offentligt. Også andre former for planlægningsvirksomhed end fysisk planlægning anses for omfattet af bestemmelsen, f.eks. anses politisk-økonomisk planlægning også for omfattet.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

3. Foranstaltninger i henhold til skatte- og afgifts-lovgivningen (3. led)

Bestemmelsens tredje led – påtænkte foranstaltninger inden for skatte- og afgiftslovgivningen – er ikke kommenteret nærmere i forarbejderne eller praksis. Det antages i litteraturen, at bestemmelsen sigter til myndighedernes overvejelser om administrativt at regulere virksomhedernes og borgernes forpligtelser til at betale skat eller afgifter.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

4. Væsentlige hensyn

Både 1., 2. og 3. led i 1985-§ 13, stk. 1, nr. 4, forudsætter, at du foretager en konkret vurdering af, om væsentlige hensyn tilsiger, at det er nødvendigt, at den pågældende oplysning hemmeligholdes.

Det er derfor vigtigt, at du angiver, hvilke væsentlige hensyn der nødvendiggør afslag på aktindsigt.

Aktindsigt kan kun afslås i det tilfælde, hvor du finder, at der er nærliggende fare for, at de nævnte interesser i 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4, vil lide skade af betydning.

Det primære sigte med 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4, er, at man kan undtage oplysninger, hvis det er nødvendigt for at undgå, at borgerne ellers bliver i stand til at unddrage sig kontrollen.

1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4, vil i almindelighed ikke vil kunne begrunde en undtagelse fra aktindsigt, når den offentlige kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed er gennemført.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

5. Forvaltningsloven

Det følger af 1985-forvaltningslovens § 15, nr. 4, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen.

Bestemmelserne har samme anvendelsesområde bortset fra, at det efter 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4, kræves, at det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn, mens 1985-forvaltningslovens § 15, nr. 4, kræver, at der er tale afgørende hensyn.

Du skal endvidere være opmærksom på, at 1985-forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 4, ikke finder anvendelse på miljøoplysninger, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride mod bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i miljøoplysningsdirektivet, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 6.

Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser

6. Brevskabelon - kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed

Du kan bruge denne skabelon, hvis der f.eks. er bedt om aktindsigt i en oplysning om forberedelse af en kommuneplan.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Brevskabelon Få adgang og se afgørelser Læs ombudsmandens udtalelser
Del Aktindsigtshåndbogen
Tilmeld dig Aktindsigtshåndbogens nyhedsbrev
Tilmeld