Forskeres og kunstneres originale idéer m.v.
Bestemmelsen har bl.a. til formål at beskytte den enkelte forskers og kunstners (fremtidige) karriere ved, at konkurrerende forskere og kunstnere forhindres i at tilegne sig en original idé. Bestemmelsen har endvidere til formål at beskytte den enkelte forskers og kunstners faglige anseelse, som ellers kunne lide skade ved offentliggørelse af et foreløbigt forskningsprojekt eller et foreløbigt kunstnerisk produkt.
Du kan meddele afslag på aktindsigt i oplysninger, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 4, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
- Oplysningerne omhandler forskeres og kunstneres originale idéer (1. led) eller foreløbige forskningsresultater og manuskripter (2. led), jf. pkt. 1 og 2 nedenfor.
- Det er efter en konkret vurdering nødvendigt for at beskytte væsentlige hensyn til oplysninger om disse forhold, at der ikke gives aktindsigt, jf. pkt. 3 nedenfor.
Husk, at hvis kun en del af et dokumentets oplysninger undtages efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 4, så skal den pågældende som udgangspunkt gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, jf. offentlighedslovens § 34.
Offentlighedslovens § 33, nr. 4, har følgende ordlyd: