En anmodning om indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, kan begrænses, i det omfang oplysningerne kan undtages efter reglen i offentlighedslovens § 21, stk. 1.  

Det følger af databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, at oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglen i blandt andet § 21, stk. 1, i offentlighedsloven.  

Bestemmelsen sikrer, at forvaltningsmyndigheders behandling af oplysninger kan undtages fra den registreredes ret til indsigt i samme udstrækning som efter offentlighedslovens regler om egenacces, jf. offentlighedslovens § 8. Bestemmelsen kan også anvendes af myndigheder, som ikke er undergivet offentlighedsloven, når disse myndigheder udfører administrativ sagsbehandling.

Af offentlighedslovens § 21, stk. 1, følger det, at sager om ansættelse eller forfremmelse kan undtages fra aktindsigt. Bestemmelsen omfatter alle former for ansættelser i den offentlige forvaltning, herunder tjenestemandsansættelser og overenskomstansættelser. Derimod gælder bestemmelsen ikke, hvis en forvaltningsmyndighed behandler en sag vedrørende ansættelse eller forfremmelse uden for den offentlige forvaltning.

Det følger dog samtidig af forvaltningslovens § 9, stk. 3, at den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne forhold. Hvis den indsigtssøgende ansøger eller har ansøgt om ansættelse, vil oplysninger om vedkommende derfor ikke kunne undtages med henvisning til, at de indgår i en sag om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste.

Offentlighedslovens øvrige undtagelsesbestemmelser kan fortsat være relevante.