Når du har konstateret, at der foreligger en lovgivningssag i bestemmelsens forstand, opstår spørgsmålet om, hvilke dokumenter der indgår i (eller kan henregnes til) lovgivningssagen.
Det afgørende for anvendelsen af 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, 3. pkt., er ikke på hvilken sag, et dokument er journaliseret, men om dokumentet rent faktisk kan henregnes til en lovgivningssag.
Afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt et dokument indgår i en lovgivningssag efter 1985-offentlighedsloven, er i almindelighed, om det pågældende dokument er tilvejebragt med henblik på det aktuelle lovgivningsprojekt, jf. FOB 1991.47, betænkning nr. 1510/2009, side 459, og FOB 2019-12. Dette adskiller sig fra 2013-offentlighedsloven, hvor dokumenter der ikke er tilvejebragt i forbindelse med lovgivningssagen, også kan undtages efter 2013-offentlighedslovens § 20, hvis dokumenterne kan henregnes til lovgivningssagen, jf. Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, side 351 f.
I FOB 2019-12 indgik et mindre antal dokumenter i form af bl.a. interne e-mails og materiale til brug for et møde i regeringens koordinationsudvalg samt materiale til brug for et møde med Københavns Kommunes overborgmester i en lovgivningssag vedrørende etablering af en ny bydel i København. Ombudsmanden fandt på den baggrund, at dokumenterne – således som det er forudsat ved anvendelsen af 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, 3. pkt. – måtte anses for tilvejebragt til brug for lovgivningssagen og ikke i en anden sammenhæng.
Er der tale om et lovgivningsprojekt, der er henlagt til et lovforberedende udvalg, vil alt udvalgets materiale være undtaget fra aktindsigt efter 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, 3. pkt.