Hvis du vurderer, at en eller flere af miljøoplysningslovens undtagelsesbestemmelser finder anvendelse, skal myndigheden foretage en såvel konkret som generel afvejning efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

Den generelle afvejningsregel kan beskrives som en fortolkningsregel, som medfører, at lovens undtagelsesbestemmelser skal fortolkes indskrænkende. Den konkrete afvejningsregel indebærer, at selv hvis en undtagelsesbestemmelse som sådan generelt kan finde anvendelse, er det kun lovligt at meddele afslag i det enkelte tilfælde, såfremt interesserne, der varetages herved, overstiger de interesser, der varetages ved udlevering af de pågældende oplysninger, jf. FOB 2018-2.

Medfører afvejningen, at hensynene, som taler for udlevering, er vægtigst, skal der meddeles aktindsigt. Til forskel fra princippet om meroffentlighed instituerer miljøoplysningslovens konkrete afvejningsregel som sådan en ret for den aktindsigtssøgende, jf. FOB 2016-6.

Til forskel fra meroffentlighedsprincippet viger miljøoplysningslovens afvejningsregler heller ikke for de almindelige regler om tavshedspligt. Der kan derfor godt foreligge en forpligtelse til efter en konkret afvejning at udlevere oplysninger, som er omfattet af de almindelige bestemmelser om tavshedspligt. Miljøoplysningslovens afvejningsregler finder dog ikke anvendelse, når der er tale om særlige bestemmelser om tavshedspligt omfattet af 1985-offentlighedslovens § 14, idet der ikke er henvist til denne bestemmelse i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

EU-Domstolen har fastslået, at den konkrete afvejningsregel også skal foretages, selvom den nationale lovgiver ved en generel bestemmelse har fastsat kriterier, der kan lette den sammenlignende vurdering af de pågældende interesser, jf. sag C-266/09, Stichting Natuur en Milieu m.fl. (MAD 2010.2397)

Det følger miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, sidste pkt., at lovens afvejningsregler ikke gælder for sager omfattet af 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., som behandles af politiet og anklagemyndigheden.

Sager inden for strafferetsplejen, som behandles af miljømyndighederne, vil derimod være omfattet af afvejningsreglerne, jf. betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 12. januar 2005 til lovforslag nr. L 60, folketingsåret 2004-05.

Hvis du som miljømyndighed behandler en anmodning om aktindsigt inden for strafferetsplejen, jf. 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, skal du derfor være opmærksom på bestemmelsen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, hvorefter der skal foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Bestemmelsen i 1985-offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., skal endvidere anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde.

Når der er tale om straffesager, vil afvejningsreglerne dog kun sjældent føre til, at der skal meddeles aktindsigt, idet oplysninger om strafbare forhold betragtes som særligt følsomme oplysninger, jf. Ombudsmandens skrivelse af 4. maj 2016 (sagsnr. 16/01674).

Det er i de danske forarbejder til miljøoplysningsloven lagt til grund, at da miljøoplysningsdirektivet er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens art. 175, har Fællesskabet ikke haft hjemmel til at regulere det strafferetlige område. Ombudsmanden har i skrivelser af 20. marts 2013 (sagsnr. 12/02577) og 4. maj 2016 (sagsnr. 16/01674) anført, at lovgivningsmagten har taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet, hvorfor sager inden for strafferetsplejen, som behandles af politiet og anklagemyndigheden, er undtaget fra aktindsigt efter miljøoplysningsloven, hvis betingelserne for anvendelse af offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., er opfyldt. Ombudsmanden anførte endvidere, at klagerne eventuelt selv kunne tage kontakt til EU-Kommissionen om spørgsmålet om Danmarks implementering af miljøoplysningsdirektivet.

Du skal særligt være opmærksom på afvejningsreglerne, når du overveje at meddele afslag på aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. 1985-offentlighedslovens § 7. 

Se f.eks. MAD 2018.163, hvor et internt arbejdsdokument – et afgørelsesudkast – skulle udleveres, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 3. Nævnet lagde vægt på, at afgørelsesudkastet ikke adskilte sig fra den endelige afgørelse, der var sendt til klager, at den til afgørelsesudkastet tilknyttede e-mail ikke indeholdte interne overvejelser om afgørelsens resultat el.lign., og at hensynet til myndighedens beslutningsproces måtte være af mindre betydning, idet den underliggende materielle sag var afsluttet.  

I FOB 2009 9-4 afslog Naturklagenævnet en anmodning om aktindsigt i en indstilling fra nævnets sekretariat til nævnet, fordi hensynet til at kunne rådgive nævnets medlemmer vejede så tungt at offentlighedens interesse i en udlevering måtte vige herfor. Senere udtalte nævnet bl.a., at det havde det principielle standpunkt at sådanne indstillinger ikke burde være offentligt tilgængelige. Oplysningerne i sagen gav ikke ombudsmanden grundlag for at anse det for godtgjort at Naturklagenævnets afgørelse var truffet på grundlag af en konkret vurdering, sådan som reglerne foreskrev. Efter Ombudsmandens opfattelse havde Naturklagenævnets begrundelse et så abstrakt indhold at den samme begrundelse ville kunne anvendes til at afskære aktindsigt i alle interne dokumenter udarbejdet af sekretariatet til brug for nævnet. Ombudsmanden henstillede til nævnet at genoptage sagen.  

Ombudsmanden kunne i FOB 2017-20 ikke kritisere Miljø- og Fødevareministeriets afvejning i forbindelse med et delvist afslag i ministerens interne talepapir. Ministeriet lagde bl.a. vægt på, at talepapiret indeholder en række politiske og strategiske initiativer, at talepapiret alene har haft til hensigt at fungere som støtte for især ministerens forberedelse af talen, at indholdet af talepapiret derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med ministerens faktiske tale, at offentliggørelse af talepapiret kan skabe et forkert og forvrænget billede af den egentlige tale, og at der var fri adgang til mødet, hvor talen blev afholdt, hvorfor klageren havde mulighed for at møde fysisk op og høre ministerens tale.  

Hvis du overvejer at meddele afslag på aktindsigt i emissionsoplysninger, skal du være særligt opmærksom på miljøoplysningslovens afvejningsregler, jf. lovens § 2, stk. 3. Det skyldes, at offentligheden præsumptivt har en stor interesse i at kende til sådanne oplysninger. Afvejningen af interesser, der taler henholdsvis for og imod, at der meddeles aktindsigt, vil derfor oftest føre til, at der skal meddeles aktindsigt, når der er tale om emissionsoplysninger.

Hvis du mener, at afvejningsreglerne ikke medfører, at der skal meddeles aktindsigt, skal afvejningen skal begrundes, jf. miljøoplysningslovens § 4, stk. 4, og forvaltningslovens §§ 22-24. Det er ikke foreneligt med miljøoplysningslovens afvejningsregler og kravene til at begrunde forvaltningsafgørelser, at en myndighed som princip har det standpunkt, at der ikke skal være ret til aktindsigt i eksempelvis interne dokumenter, jf. FOB 2009 9-4. Begrundelsen skal afspejle de hensyn, der taler for henholdsvis imod, at der meddeles aktindsigt i det konkrete tilfælde.

I FOB 2008.191 om aktindsigt i miljøoplysninger om røggasaffald udtalte ombudsmanden:

”Myndighederne har ikke nærmere redegjorde for hvori offentlighedens interesse i udlevering af oplysningerne i den foreliggende sag består, og dermed heller ikke foretaget en konkret vurdering af sådanne modhensyn.

Efter min opfattelse har myndighederne hermed ikke handlet i overensstemmelse med bestemmelsen i § 2, stk. 3, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det mener jeg er beklageligt.”

Du kan derfor ikke nøjes med at angive en begrundelse for, hvilke hensyn der taler imod, at de pågældende oplysninger udleveres i den konkrete sag. Det skal også begrundes, hvilke hensyn der taler for udlevering af oplysningerne. Som et konkret eksempel, der ikke gav ombudsmanden anledning til kritik, kan nævnes FOB 2017-20 om delvis aktindsigt i ministers interne talepapir.

Du kan bruge denne skabelon, når du skal foretage din afvejning efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Gennemse vores resuméer af relevant praksis fra ombudsmanden her.