Beskyttelsesinteressen i 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er hensynet til rigets forhold udadtil. Bestemmelsen finder kun anvendelse i forhold til oplysninger om rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner.
Som eksempel kan nævnes oplysninger og dokumenter, der vedrører den interne danske forberedelse af forhandlinger med andre lande og i internationale organisationer.
Oplysninger om rigets udenrigspolitiske interesser m.v., der er omfattet af EU-retlige eller folkeretlige fortrolighedsforpligtelser eller lignende, er undtaget fra aktindsigt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis det direkte fremgår af en EU-forordning, at der gælder tavshedspligt i forhold til bestemte typer af oplysninger eller dokumenter. Et andet eksempel kan være, hvis de pågældende oplysninger eller dokumenter er omfattet af interne tavshedsforskrifter i EU, herunder forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Et tredje eksempel kan være, hvis det følger af traktatbestemmelser, folkeretlige retssædvaner eller fast international praksis, at Danmark er forpligtet til at hemmeligholde bestemte oplysninger og dokumenter.
I FOB 1996, side 270, havde en avis klaget over Udenrigsministeriets afslag på en ansøgning om aktindsigt i dokumenter angående en serbisk advokat, som havde været ministeriets advokatforbindelse. Ministeriet havde tilbageholdt dokumenterne, fordi oplysningerne heri var fremkommet ”i tillid til den folkeretlige kutyme for diplomaters virke om diskretion”. Dette hensyn anså ombudsmanden for beskyttet i den dagældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 2, og ombudsmanden mente derfor ikke, at der var grundlag for at kritisere ministeriet i forbindelse med denne del af klagen.
Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor et andet land eller international organisation har en berettiget forventning om, at oplysningerne ikke offentliggøres. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det pågældende land eller internationale organisation i forbindelse med fremsendelsen af dokumenterne skriftligt eller mundtligt tilkendegiver, at man forventer, at Danmark ikke offentliggør oplysningerne i dokumentet.
Det er en forudsætning for at bruge bestemmelsen, at myndigheden i det enkelte tilfælde oplyser, dels om der gælder en folkeretlig forpligtelse eller praksis m.v., der indebærer, at oplysningerne ikke kan offentliggøres, dels om de foreliggende oplysninger er omfattet af forpligtelsen.
Såfremt oplysningerne allerede er gjort offentligt tilgængelige af den pågældende internationale organisation eller det pågældende fremmede land, kan oplysningerne ikke undtages.
Henset til den stigende åbenhed om internationale forhold, bør en myndighed, medmindre det er åbenbart, at oplysningerne kan udleveres eller nægtes udleveret, i almindelighed indhente en udtalelse fra vedkommende internationale organisation eller fremmede land med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kan udleveres.
Der kan således ikke gives afslag på aktindsigt med den begrundelse, at myndigheden ikke har kendskab til, hvorvidt de omhandlede dokumenter er tilgængelige i vedkommende internationale organisation eller fremmede land.
Omfattet af bestemmelsen er tilfælde, hvor navnlig ministerier indbyrdes udveksler dokumenter og oplysninger i forbindelse med sager, der har udenrigspolitisk karakter. Det kan eksempelvis være Udenrigsministeriets videresendelse til Statsministeriet af indberetninger, som Udenrigsministeriet har modtaget fra de danske ambassader i anledning af en konkret sag af international karakter.
Bestemmelsen omfatter desuden oplysninger og dokumenter, der vedrører den interne danske forberedelse af forhandlinger med andre lande og i internationale organisationer, f.eks. instruktioner til de danske forhandlere i forbindelse med forslag til regler, indberetninger fra de danske repræsentationer og notater m.v., der sendes til Europaudvalget til brug for lukkede møder i udvalget.