Når du skal tage stilling til, hvilke beskyttelsesinteresser der kan være omfattet af bestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, skal du være opmærksom på, at bestemmelsen i første række skal tilgodese beskyttelsesinteresser, der er anerkendt i lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig at være utilstrækkelige. Bestemmelsen kan imidlertid også i særlige tilfælde anvendes til at varetage beskyttelsesinteresser, der ikke har en snæver sammenhæng med de interesser, der er kommet til udtryk i undtagelsesbestemmelserne.

Bestemmelsen har principielt set – ligesom resten af § 33 – ikke nogen tidsmæssig grænse. Tidsfaktoren har dog en betydning ved fastlæggelsen af indholdet af bestemmelsen. Det må således vurderes, om det fortsat er nødvendigt og påkrævet at undtage oplysningerne, jf. f.eks. FOB 2013-14.

Bestemmelsen kan bl.a. anvendes for at beskytte hensynet til det offentliges politiske beslutningsproces af særlig karakter. Bestemmelsen kan f.eks. anvendes på de tilfælde, hvor hensynet til den politiske beslutningsproces gør det påkrævet, at oplysninger, som ellers ville skulle udleveres efter offentlighedslovens § 24, stk. 3, ikke udleveres. Se f.eks. ombudsmandens udtalelse om regeringsdannelsen i 2015.

Bestemmelsen kan også anvendes til at undtage interne dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning og anden tilsvarende politisk proces, men som ikke er udarbejdet til brug for sådan en sag og derfor ikke vil være omfattet af lovens § 27, nr. 2.

Bestemmelsen kan ligeledes anvendes til at undtage dokumenter og oplysninger, som må forventes at komme til at indgå i en kommende undersøgelseskommissions arbejde, hvis det vurderes, at en udlevering af materialet vil være skadelig for kommissionens gennemførelse af sin undersøgelse. I vurderingen vil det skulle indgå, hvor nært forestående nedsættelsen af en undersøgelseskommission er. Derudover vil der skulle lægges vægt på de pågældende dokumenters og oplysningers karakter, herunder om der i forhold til en kommende undersøgelseskommissions arbejde vil være tale om centrale dokumenter. Når en undersøgelseskommission er nedsat, finder § 31, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner anvendelse. Fra praksis kan nævnes ombudsmandens udtalelse om aktindsigt i undersøgelseskommissions arbejde.

Bestemmelsen kan også anvendes til at varetage personale- og ansættelsesmæssige hensyn, f.eks. hvis der i andre sager end konkrete personalesager, som helt er undtaget fra offentlighedsloven, jf. § 21, stk. 2, indgår dokumenter eller oplysninger om ansattes forhold. De hensyn, som begrunder § 21, stk. 2, vil da efter en konkret vurdering medføre, at § 33, nr. 5, finder anvendelse. Det gælder, uanset om oplysningerne stammer fra en sag, der er omfattet af § 21, stk. 2, eller der er tale om oplysninger, der er tilvejebragt på anden måde. Fra praksis kan nævnes ombudsmandens udtalelser om aktindsigt i oplysninger om disciplinærsager og personalesagsoplysninger.

Der kan efter OFL § 33, nr. 5, som udgangspunkt ikke gives afslag på at oplyse navne på myndighedens ansatte (se ombudsmandens udtalelser om risiko for repressalier og initialer). I de helt særlige tilfælde, hvor der kan være grund til at beskytte den offentligt ansatte over for en part eller andre, kan et sådant afslag gives efter bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 2, som vedrører anmodninger, der må antages at tjene et retsstridigt formål el.lign., herunder chikane.

Offentlighedslovens § 33, nr. 5, gælder også i egen accessager. Fra praksis kan nævnes ombudsmandens udtalelser om risiko for grov chikane og ansattes navne. 

Bestemmelsen kan bl.a. anvendes ved risiko for væsentlige skadevirkninger i forhold til at modvirke uro og panik i befolkningen. Se f.eks. FOB 2020-35, hvor ombudsmanden dog ikke fandt, at begrundelsen for at hemmeligholde oplysninger om regionens beredskab til håndtering af COVID-19 var tilstrækkeligt begrundet.

Offentlighedslovens § 33, nr. 5, forudsætter, at du foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om væsentlige hensyn gør det klart påkrævet at hemmeligholde oplysningerne. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at offentlighedslovens § 33, nr. 5, har et begrænset anvendelsesområde. Den forudsættes kun anvendt, hvor hemmeligholdelse af hensyn til offentlige eller private interesser er klart påkrævet. Det er derfor også vigtigt, at du i begrundelsen oplyser klart, hvilke væsentlige hensyn der nødvendiggør afslag på aktindsigt.

Se FOB 2020-44 om Forsvarsministeriets afslag på en journalists anmodning om aktindsigt i indberetninger i en whistleblowerordning. Ombudsmanden udtalte, at ministeriets generelle betragtninger og hensyn ikke i sig selv var tilstrækkelige til at anvende offentlighedslovens § 33, nr. 5, samt at ministeriets argumenter ikke lagde vægt på de individuelle forhold i de konkrete sager.

Udokumenterede og generelle begrundelser vil ikke være tilstrækkelige til at meddele afslag efter § 33, nr. 5. Fra praksis kan nævnes ombudsmandens udtalelser om manglende konkretisering af afslag, oplysninger om ny politiskole og oplysninger om svinebesætninger.

Der skal ved den konkrete afvejning i lovens § 33 ikke tages hensyn til aktindsigtsansøgerens individuelle interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne.

Det følger af forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Bortset fra, at det efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, kræves, at det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn, mens forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, kræver, at der er tale afgørende hensyn, har bestemmelserne samme anvendelsesområde.

Du kan bruge denne skabelon, hvis væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser i øvrigt taler for at undtage oplysninger.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Se alle relevante udtalelser om dette emne.