Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis der foreligger et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist angivet indhold, særlig i henseende til, hvilke emner der søges reguleret. En lovgivningssag vedrører overvejelser om og udfærdigelse af udkast til lovgivning, herunder notater mv. til brug for overvejelser om lovens udformning. En sag falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, hvis det er ganske usikkert, om den pågældende sag vil munde ud i, at der udarbejdes et lovforslag. Det er dog ikke en betingelse, at et lovforslag kan forventes fremsat inden for nær fremtid.

Bestemmelsen omfatter sager om udarbejdelse af ny lovgivning, herunder ny bevillingslov, samt konkrete bevillingssager (aktstykker), der forelægges for Folketingets Finansudvalg. Derimod omfatter bestemmelsen ikke sager om fortolkning af allerede gældende lovgivning, sager om udarbejdelse af administrative forskrifter eller sager om vedtagelse af EU-retsakter (forordninger, direktiver mv.). Sager om gennemførelse af EU-direktiver ved lov er dog omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter ikke sager om ændringslovforslag til allerede fremsatte lovforslag, idet sådanne ændringsforslag er undergivet aktindsigt fra tidspunktet, hvor de er kommet frem til det pågældende Folketingsudvalg (og ikke først på tidspunktet for fremsættelse for Folketinget).

Når du har konstateret, at der foreligger en lovgivningssag i bestemmelsens forstand, opstår spørgsmålet om, hvilke dokumenter der indgår i (eller kan henregnes til) lovgivningssagen.

Det afgørende for anvendelsen af offentlighedslovens § 20 er ikke på hvilken sag, et dokument er journaliseret, men om dokumentet rent faktisk kan henregnes til en lovgivningssag. Fra praksis kan henvises til ombudsmandens udtalelser om aktindsigt i lovforberedende arbejde og aktindsigt i sager om revision af lovgivning.

Det vil bero på en konkret vurdering af såvel sagens som dokumenternes indhold og karakter, hvilke dokumenter der kan henregnes til en lovgivningssag. Det er i den forbindelse tilstrækkeligt, at dokumentet vedrører sagen og har været undergivet administrativ sagsbehandling i den pågældende forvaltningsmyndighed. Dette gælder, uanset om dokumentet er tilvejebragt i forbindelse med lovgivningssagen eller ej. Det er altså ikke en betingelse, at dokumentet skal være tilvejebragt med henblik på det aktuelle lovgivningsprojekt.

Er der f.eks. tale om et lovgivningsprojekt, der er henlagt til et lovforberedende udvalg, vil alt udvalgets materiale være undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 20.

Bestemmelsen hjemler alene en tidsbegrænset undtagelse fra adgangen til aktindsigt. Efter det tidspunkt, hvor et lovforslag måtte være fremsat for Folketinget, vil der være adgang til aktindsigt i sagens dokumenter efter lovens almindelige regler. Særligt med hensyn til bevillingssager, der forelægges for Folketingets Finansudvalg, skal du være opmærksom på, at loven finder anvendelse, allerede når bevillingsansøgningen er forelagt for finansudvalget, og ikke først fra tidspunktet for fremsættelsen af de bevillingslovforslag, hvori den pågældende bevillingssag indgår.

I tilfælde, hvor overvejelserne om et eventuelt lovgivningsinitiativ ikke giver anledning til fremsættelse af lovforslag, indebærer bestemmelsen en (varig) udelukkelse af adgangen til aktindsigt i den pågældende lovgivningssag.

Når et lovforslag er fremsat for Folketinget, vil der være adgang til aktindsigt i lovgivningssagens dokumenter og oplysninger efter offentlighedslovens almindelige regler. Du skal være opmærksom på, at dokumenter, der udveksles mellem forvaltningsmyndigheder i forbindelse med lovgivningsinitiativer, vil kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen om ministerbetjening i lovens § 24, stk. 1. Dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning, vil kunne undtages fra aktindsigt efter folketingspolitikerreglen i lovens § 27, nr. 2. Dette forudsætter naturligvis, at betingelserne for at bringe bestemmelserne i anvendelse i øvrigt er opfyldt.

Det er et krav, at du ekstraherer oplysninger efter lovens §§ 28 og 29 fra disse dokumenter. Det betyder, at du som udgangspunkt skal udlevere faktiske oplysninger og oplysninger om eksterne faglige vurderinger (§ 28), ligesom du skal udlevere oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form (§ 29). Det gælder dog ikke dokumenter, der er udarbejdet til brug for ministerrådgivning.

Selv om der er tale om en lovgivningssag, skal du stadig vurdere, om der kan gives meroffentlighed i de dokumenter mv., der er undtaget fra aktindsigt, jf. lovens § 14, stk. 2.

Du bør i almindelighed give meraktindsigt i lovudkastet og de interne faglige vurderinger i endelig form, der måtte indgå i lovgivningssagen, når det pågældende lovudkast sendes i ekstern høring og offentliggøres på Høringsportalen.

Anmodninger om aktindsigt i sager om lovgivning, herunder høring i forbindelse med lovgivning, afgøres efter praksis af det ministerium, under hvis område sagen hører. Det gælder, uanset om lovforslag måtte være fremsat for Folketinget. Aktindsigtsanmodningen skal i givet fald videresendes til det ministerium, der efter det anførte har kompetencen til at træffe afgørelse om aktindsigt.

Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i forvaltningsloven, som undtager lovgivningssager fra partsaktindsigt. Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt finder imidlertid kun anvendelse for parter i afgørelsessager, og reglerne kan dermed ikke anvendes til at opnå aktindsigt i lovgivningssager. 

Du kan bruge denne skabelon, hvis du modtager en anmodning om aktindsigt i en lovgivningssag.

Du skal være opmærksom på, at alle breve i en aktindsigtssag skal afspejle sagens konkrete omstændigheder, og at du derfor bør foretage de nødvendige tilpasninger i skabelonen. Du skal navnlig være opmærksom på, om der er behov for en mere konkret begrundelse, end skabelonteksten lægger op til.

Se alle relevante udtalelser om dette emne.