1985-offentlighedsloven giver heller ikke – i modsætning til 2013-offentlighedsloven (§ 11) – ret til at forlange en sammenstilling af oplysninger i myndighedens databaser (dataudtræk).
Efter miljøoplysningslovens § 4, stk. 2, skal myndigheder og organer dog – med enkelte undtagelser – stille miljøoplysninger til rådighed i den form eller det format, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker.
Hvorvidt en aktindsigtssøgende efter miljøoplysningsloven kan forlange en sammenstilling af oplysninger i myndighedens databaser (dataudtræk), kan ikke anses for endeligt afklaret.
Ombudsmanden har således udtalt, at det efter hans opfattelse ikke er muligt at opfylde miljøoplysningslovens pligt til som udgangspunkt at give indsigt i miljøoplysninger, herunder også oplysninger der foreligger usammenstillede i en database, uden at foretage et minimum af forarbejdning eller behandling i forbindelse med at oplysningerne kaldes frem på en skræm, udskrives eller lign., jf. FOB 2011-11-2.
I den konkrete ombudsmandssag havde den aktindsigtssøgende bedt om indsigt i oplysninger i en database om samtlige markblokke i Danmark fra 1992 og frem. Myndigheden var i besiddelse af oplysningerne, men oplysningerne var ikke i databasen sammenstillet på den måde, som den aktindsigtssøgende havde bedt om. Ombudsmanden fandt på den baggrund, at den aktindsigtssøgen havde ret til indsigt i oplysningerne efter miljøoplysningsloven, men at ”myndighederne med rette kunne overveje om der var rimelige grunde til at stille oplysningerne til rådighed for [den aktindsigtssøgende] i en anden form eller et andet format end det han oprindeligt havde bedt om”.
Modsat fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet i MAD 2017.349, at der ikke ved direktivkonform fortolkning af miljøoplysningsloven kan udledes en pligt for myndighederne til at foretage og udlevere en sammenstilling af oplysninger i myndighedernes databaser og herved generere et dataudtræk. Se tilsvarende Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. marts 2019, sag 19/00249, hvor nævnet fandt, at miljøoplysningsloven ikke giver ret til indsigt i miljøoplysninger, som foreligger i en database i ikke-sammenstillet form.
Ombudsmandens udtalelse fra 2011 synes således at give en vis ret til dataudtræk efter miljøoplysningsloven, hvorimod praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet klart afviser en sådan adgang.
Det kan formentlig antages, at der også efter miljøoplysningsloven er adgang til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger i myndighedens database (dataudtræk), hvis dette kan foretages ved få og enkle kommandoer smh. betingelserne efter 2013-offentlighedslovens § 11 om dataudtræk. Ombudsmanden synes således i FOB 2011-11-2 at lægge til grund, at der også efter miljøoplysningsloven er en pligt for myndigheden til at foretage en vis bearbejdning eller behandling af miljøoplysninger i en database med henblik på udlevering. I den juridiske litteratur antager Azad Taheri Abkenar i Motzfeldt & Abkenar (red.), Digital Forvaltning, side 339 ff., at det er sagligt for de efter miljøoplysningsloven omfattede organer at skele til den praksis, som anlægges efter § 11 i 2013-offentlighedsloven. Det antages endvidere, at miljøoplysningslovens afvejningsregler dog kan føre til, at der skal lægges vægt på ansøgerens (og den øvrige offentligheds) interesse i at få meddelt oplysningerne, og at det indebærer, at der i hvert fald ved anmodninger, som angår oplysninger om ”emissioner til miljøet”, må anvendes et højere ressourceforbrug end 2013-offentlighedslovens § 11.
Vær i øvrigt opmærksom på, at offentlige myndigheder omfattet af 2013-offentlighedsloven uanset ovenstående er forpligtet til at foretage en sammenstilling af oplysninger i myndighedens databaser under betingelserne i lovens § 11. Du kan læse mere om 2013-offentlighedslovens § 11 her.