Justitsministeren har med hjemmel i 2013-offentlighedslovens § 40, stk. 3, fastsat nærmere regler om betaling for udlevering af dokumenter mv. i bekendtgørelse nr. 1586 af 19. december 2013 (herefter benævnt som ”2013-bekendtgørelsen”).
Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986 om betaling for afskrift og fotokopier, der udleveres i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen ophæves (herefter benævnt som ”1986-bekendtgørelsen”). Dog finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til miljøoplysningsloven.
Det betyder, at 2013-bekendtgørelsen finder anvendelse på digitale forsendelser (elektronisk udlevering), hvorimod 1986-bekendtgørelsen finder anvendelse på analoge forsendelser (afskrifter og fotokopier).
I MAD 2015.420 fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at der både efter 1986 og 2013-bekendtgørelsen var hjemmel til at opkræve et gebyr på ca. 500 kr. for at imødekomme en anmodning om aktindsigt i papirformat. Nævnet tog derfor ikke stilling til valget mellem de to bekendtgørelser.
2013-Bekendtgørelsen
Det følger af 2013-bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at myndigheden som udgangspunkt kan opkræve 100 kr., hvis der udleveres mere end 100 siders elektroniske dokumenter. Udleveres der dokumenter i papirkopi, kan myndigheden som udgangspunkt opkræve 10 kr. for første side og 1 kr. for hver påbegyndt følgende side.
Der gælder dog en række undtagelser til de nævnte udgangspunkter.
Der kan således ikke kræves betaling første gang, der udleveres dokumenter til den pågældende ansøger, når betalingen for udleveringen af dokumenterne er mindre end 100 kr., eller den, der får udleveret dokumenterne, anmodes om en udtalelse til brug ved sagens behandling, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.
Der kan heller ikke kræves betaling, når dokumenterne udleveres som led i egenacces (offentlighedslovens § 8), jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Er der ved lov eller i henhold til lov fastsat højere betaling for udlevering af et bestemt dokument, opkræves dette beløb, jf. bekendtgørelsens § 3.
Hvis udlevering af et dokument på grund af dettes størrelse eller format mv. forudsætter andet end sædvanlig udskrivning, fotokopiering eller scanning, kan der opkræves betaling svarende til de faktiske omkostninger forbundet med udleveringen, jf. bekendtgørelsens § 4.
Du skal være opmærksom på, at bestemmelserne i §§ 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvis udlevering af en sammenstilling af oplysninger (dataudtræk, jf. § 11) eller en databeskrivelse, jf. § 12, indebærer udskrift eller kopiering af dokumenter. Føres databasen af andre end den myndighed, som behandler aktindsigtsanmodningen, kan du opkræve de omkostninger, myndigheden skal betale for at få foretaget udtrækket.
1986-bekendtgørelsen
Det følger af 1986-bekendtgørelsens § 1, at myndigheden som udgangspunkt kan opkræve 10 kr. for første side og 1 kr. for hver påbegyndt side af en sags dokumenter. Bestemmelsen gælder også i tilfælde, hvor en forvaltningsmyndighed giver adgang til aktindsigt efter princippet om meroffentlighed.
Der gælder dog en række undtagelser til de nævnte udgangspunkter.
Der kan således ikke kræves betaling første gang, der udleveres dokumenter til den pågældende ansøger, når betalingen for udleveringen af dokumenterne er mindre end 25 kr., eller den, der får udleveret dokumenterne, anmodes om en udtalelse til brug ved sagens behandling, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.
Der kan heller ikke kræves betaling, når dokumenterne udleveres som led i egenacces (offentlighedslovens § 8), jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Er der ved lov eller i henhold til lov fastsat højere betaling for udlevering af et bestemt dokument, opkræves dette beløb, jf. bekendtgørelsens § 3.
Særlige regler om gebyrer
Der er inden for visse ministerielle områder fastsat særlige regler om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir, jf. bekendtgørelse nr. 1431 af 13. december 2006 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir, inden for Miljøministeriets område, og bekendtgørelse nr. 939 af 10. oktober 2005 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir, inden for Transport- og Energiministeriets område.
Det følger endvidere af de almindelige gebyrbekendtgørelser af 1986 og 2013, § 3, at hvis der er ved lov eller i henhold til lov fastsat højere betaling for udlevering af et bestemt dokument, skal dette beløb opkræves, jf. bekendtgørelsens § 3.
Du skal i disse særlige tilfælde være opmærksom på, at der ikke kan kræves betaling for adgang til registre eller oversigter over offentlige myndigheder eller miljøoplysninger, som myndigheder eller informationskontorer er i besiddelse af, jf. miljøoplysningslovens § 5, stk. 3.
Du skal i disse særlige tilfælde også være opmærksom på, at der kun kan opkræves de faktiske omkostninger forbundet med at udlevere miljøoplysninger, der kan kræves betaling for, jf. FOB 2011 11-1, hvor ombudsmanden fandt, at der ikke var hjemmel til at tage betaling for omkostninger ved administrative opgaver, der ikke var direkte forbundet med den konkrete udlevering af udtræk i en sag.
I de tilfælde, hvor der er fastsæt særlige regler om gebyr for behandling af aktindsigtssager, skal du endelig være opmærksom på, at gebyrer for aktindsigt ikke må være urimelige, selvom omkostningerne kan henføres til det at udlevere miljøoplysninger. Derfor må gebyret hverken overstige den informationssøgendes økonomiske evne eller fremstå objektivt urimeligt, hvilket kræver, at der foretages en individuel vurdering i forbindelse med den konkrete gebyropkrævning, jf. EU-Domstolens dom af 6. oktober 2015 i sag C-71/14, East Sussex County Council mod Information Commissioner (MAD 2015.408).